27.9.1803

Afsender

C.F.F. Stanley

Afsendersted

Napoli

Afsenderinfo

Rødt laksegl med slyngmonogram: CFS

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: A Monsieur / Monsieur B. Thorvaldsen / Artiste pensionaire de S.[a] M[ajesté]: Danoise / che Monsior RösslerI Locandiere Tedesco / nella Strada Condotti / a / Roma
Stemplet med rødt: NAPOLI

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Stanley beklager, at Thorvaldsen har været syg, men er fornøjet over, at billedhuggeren har skaffet ham et logi i Rom dér, hvor Thorvaldsen selv bor. Stanley forventer at være i Rom i midten af oktober. Han håber, at Herman Schubart kan hjælpe ham med tilladelser til at kopiere forskelligt i Pompeji og Portici.
Stanley udtrykker sin lettelse over, at Akademi-stipendiaterne Christian Hornbech og Hans Chr. Ratje endnu ikke er nået frem til Rom.

Dokument

Napel d: 27 September 1803

Din SkrivelseII Gode SnilleIII Ven! haver jeg rigtig modtaget, med inderlig megen sorg seer jeg deraf at du haver vaaren SygIV hele Sommeren, Gud forbyde at du skulde have haft saa slem en Sommer som jeg nesten et heelt AarV, det Glædede mig uendelig da jeg saa Du tog paa LandetVI for at samle Kræfter, thi da kunde jeg vel slutte Sygdommen maatte være forbi, man siger aldmindelig hær at der i Rom om Sommeren skal være meget slem og skadelig LuftVII, og især Reisen til og fra Rom over de Pontiniske Sumpe skal være Dødsens Arbeide i den Heede Tid, – jeg kan ej Udtrøkke dig hvor glad jeg er hved at forestille mig, jeg skal Logere med digVIII min Gode Thorvaldsen under et Tag, det hvil blive mangen fornøyelig Øjeblik for mig, og som jeg ogsaa er Overbevist om Lærerig, da jeg kan af dig faa Underretning om mangen en Ting, den jeg ellers selv Møjsommelig nok havde maattet søge her[.] Altsaa inderlig Tag [tak] med din Omsorg med at forskaffe mig dette Logie og du maa endelig ej lade dette gaa bord [bort], om jeg en ogsaa skulde blive nogle Dage ude over min bestemte Tid, Medio OctobrisIX, da det er mig alt for kierdt til at jeg skulde vilde miste det, skulde jeg ej komme til bestemte Dag, saa er Aaersagen denne at jeg blot hvil oppebie Baron von SchubartsX Andkomst hertil, da jeg haaber han skal forskaffe mig TilladelseXI til at afkiopere en og anden ting i Pompeia, og Museummet i PorticiXII, det jeg ellers ikke kan, han skal komme den 6 eller 8 October og da haaber jeg han strax forskaffer mig Tilladelsen, og da skal det ej gaa meget over den Bestemte tid, du maa troe Gode Bertel jeg Længes lige saa meget efter at see og omfavne dig, som du mig, hær er jeg uden Ven, uden Alt, tack ogsaa for UnderretningenXIII hvor jeg skal tage hen den skal jeg ikke manqvereXIV at Benytte mig af – Det er mig redt kierdt at HornbeckXV og RatjeXVI ej ennu ære komme til Rom maaske jeg som jeg haaber ennu kan være der forinden disse herrerXVII. Lev imidlertid vel, og lad mig see at om Hornbeck, og Ratie skulde komme forinden jeg, du da for Guds skul ej Lader nogen af Disse Bekomme WærelsetXVIII, ennu engang Lev Vel jeg Omfavner dig af mit Gangske Hierte, og er Uforanderlig Din

C F Stanley

[tilføjet i margen:] P S: En Hastig og God forbædring Øndsker jeg Dig, og pas mig vel paa min Ven – Thorvaldsen – Hilds endelig LundXIX og alle som spørger efter mig

Oversættelse af dokument

Naples, September 27th 1803

Your letter, good, clever and kind friend! I have rightly received, with deep regret I see from it that you have been very ill all summer. God forbid that you have had such a bad summer as I have for almost a whole year. I was very pleased when I saw that you went into the country to recuperate, for then I could draw the conclusion that the illness must have ended. Here, they generally say that in Rome in the summer there is much bad and harmful air, and especially the journey to and from Rome over the Pontinian marshes should be terrible work during the hot season – I cannot express to you how happy I am to imagine that I am to get lodgings with you, my dear Thorvaldsen, under one roof. There will be many amusing moments for me and, as I am convinced, instructive as well, as from you I can be informed about many things, which otherwise I myself had had to find out with difficulty[.] So sincere thanks for your care to find me these lodgings and you certainly must not let them go even though I should be delayed after the appointed time, the middle of October, as they are much too precious for me to lose. If I should not arrive on the appointed day, the reason is that I merely wish to wait for Baron von Schubart’s arrival to this place, as I hope he can get me permission to copy some things in Pompei and the museum in Portici, which I cannot otherwise. He is supposed to arrive the 6th or the 8th October and then I hope he will get me the permission immediately and then it will not be much later than the time I appointed. You must believe, dear Bertel that I long as much to see you and embrace you as you do me, here I am without a friend, without everything. Thanks also for the information about where to go, I shall not omit to make use of it – I am rather pleased that Hornbeck and Ratje have not yet arrived in Rome, perhaps I can still manage, as I hope, to be there before these gentlemen. However, all the best and let me see that if Hornbeck and Ratje should come before me then for Heaven’s sake you will not let any of these get the room, once more all the best, I embrace you with all my heart and am invariably your

C F Stanley

[added in the margin:] P.S. A speedy recovery I wish you and take care my friend – Thorvaldsen – Do give my regards to Lund and all who ask for me

[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Brevet er hovedsagelig skrevet med latinske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.

Arkivplacering

m1 1803, nr. 12

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Den tyske krovært Vincenz Rössler, der drev Locanda Rössler/Tedesca i Via Condotti. Thorvaldsen benyttede ofte stedet som poste restante-adresse i sine tidlige Rom-år.
    Selvom brevet altså er adresseret til denne adresse, antages den ikke at være Thorvaldsens bopæl på daværende tidspunkt, hvor han formodentlig boede i Via Sistina (daværende Via Felice) 141 hos værtinden Orsola Polverini Narlinghi. Se i øvrigt referenceartiklen om Thorvaldsens bopæle.

  2. Dette brev kendes ikke. Se evt. listen over forsvundne breve.

  3. Adjektivet snild har mange positive betydninger, som Stanley trækker på her som fx dygtig, kløgtig, opvakt, elskværdig, rar, sød, venlig o.a., se Ordbog over det danske Sprog.

  4. Thorvaldsen led omkring 1803 af hæmorider, se referenceartiklen om hans sygdom.

  5. Stanley hentyder til sin egen gigtsygdom, som han var sandsynligvis var blevet angrebet af på sin lange sørejse fra København til Napoli via Messina i 1802. Gigten truede med at forkrøble hans hænder og fødder og gjorde ham i perioder uarbejdsdygtig. Se hans biografi for mere om hans sygdom.

  6. Thorvaldsen opholdt sig mestendels af helbredsmæssige årsager i sommeren 1803 i Albano umiddelbart syd for Rom, se Thorvaldsen-kronologien.

  7. Den samme dårlige luft, der på italiensk kaldes aria cattiva, omtales også af Thiele I, p. 109 og II, p. 29 som et problem Thorvaldsen løste ved at forlade Rom i sommermånederne.
    Man antog almindeligvis, at den usunde luft skyldtes de varme vinde fra de pontinske sumpe, som førte et højere antal malariabærende myg med sig.
    Også forfatteren Karl Viktor von Bonstetten omtaler fænomenet i Reise in die klassichen Gegenden Roms, zur Schilderung ihres ehemaligen und gegenwärtigen Zustandes, vol. 2, Leipzig 1805, p. 7-11. Han kalder problemet cattiva aria, og skriver bl.a. om det område i Rom, hvor Thorvaldsen boede og arbejdede: “Im Jahr 1775 hielt man die Höhen von Trinita del monte frey von dem Einfluss der ungesunden Luft; im Jahr 1802 nicht mehr.”

  8. Thorvaldsen skaffede, som det ses i den videre tekst, Stanley et værelse, dér hvor han selv boede. Det må antages, at Thorvaldsen på dette tidspunkt logerede i Via Sistina (daværende Via Felice) 141 hos værtinden Orsola Polverini Narlinghi.
    Stanley nåede dog aldrig at bo på det omtalte værelse, da han først nåede frem til Rom i antagelig 9.1.1805, hvor han antagelig flyttede ind i et værelse i Casa Buti, som Thorvaldsen i mellemtiden havde taget ophold i.

  9. Dvs. i midten af oktober. Stanley kom dog ikke afsted til Rom i efteråret 1803, han ankom først i januar 1805. Denne udsættelse af hans afrejse skyldtes, at hans gigtsygdom brød ud på ny. Han modtog lægelig behandling, se hans brev af 18.10.1803 til Thorvaldsen.

  10. Baron Herman Schubart var blevet udnævnt til dansk gesandt i Napoli i 1802. Han havde truffet Stanley i Napoli tidligere på året, se Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens Virksomhed, bind 2, København 1902, p. 434.
    Schubart kom først tilbage til Napoli primo november 1803, se hans brev af 12.11.1803 til Thorvaldsen, og Stanley måtte da vente længere, end han forventede. Som det fremgår af det følgende, antog han, at Schubart ville dukke op 6. eller 8.10.1803.

  11. Tilladelsen til at kopiere eller aftegne genstande og bygninger i Pompeji og Portici skulle øjensynlig skaffes fra det neapolitanske hof, se brevene af 18.10.1803 og 1.11.1803, hvor Stanley også omtaler problemet.

  12. Kongen af Neapels samling af genstande fundet Herculaneum og Pompeji, opbevaret i museet i byen Portici lige uden for Napoli ved foden af Vesuv. Samlingen blev indrettet i en fløj af det nybyggede kongelige lystslot, Reggia di Portici i 1750.
    Museet var et klassisk stoppested for rejsende på Grand Tour. Thorvaldsen besøgte fx stedet under sit ophold i Napoli 5.2.1797.
    Stanley nævner i brev af 1.11.1803, at han ikke kunne se museet, fordi kongen af Neapel for tiden benyttede slottet.

  13. Thorvaldsen må i sit ovennævnte, forsvundne brev have anbefalet forskellige seværdigheder i Napoli-området til Stanley.

  14. Dvs. mankere, undlade, se Ordbog over det danske Sprog, betydning 2.2.

  15. Den danske arkitekt Christian Hornbech, der faktisk ankom til Rom i løbet af oktober 1803, som det fremgår af Stanleys næste brev af 18.10.1803.

  16. Den danske billedhugger Hans Christian Ratje, som døde i Napoli i 1805 og så vidt vides aldrig nåede frem til Rom.

  17. Det er lidt uklart, hvorfor det lå Stanley så meget på sinde at ankomme til Rom før sine kunstnerkolleger fra København. Han nævner nedenfor kun sin bekymring for, at Thorvaldsen ville give det værelse, han havde skaffet til Stanley til en af kollegerne, men det synes ikke at være hele forklaringen.
    Stanleys bekymring skyldtes velsagtens også, at han pga. sin sygdom var strandet i Napoli, og ikke hurtigt kunne komme til Rom, der var målet for arkitekters dannelsesrejse, og derfor ikke kunne komme i gang med at erhverve de kundskaber, som en ung stræbsom arkitekt måtte have. Stanley synes simpelthen at have været ængstelig for at komme bagud med sin karriere i forhold til sine umiddelbare danske kolleger/konkurrenter. Se også breve af 18.10.1803 og 1.11.1803, hvor Stanley udtrykker samme uro.
    Anne Lise Thygesen skriver herom i: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 20: “Han er øjensynlig bange for, at de skal faa mere ud af Italiensopholdet end han selv…”
    Stanleys bekymring for at ankomme forsinket til Rom skyldtes dog også, at han ikke ønskede, at andre danske kunstnerkolleger skulle indgå tættere venskab med Thorvaldsen end Stanley selv, se fx hans senere brev af 14.11.1803.

  18. Som nævnt ovenfor må det antages, at dette værelse lå i Via Felice (senere Via Sistina).

  19. Den danske maler J.L. Lund.

Sidst opdateret 28.02.2018