Jørgen West
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: S T.I / Hr. Bertel Thorvalsen / Dansk Billedhukker / i / Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Jørgen West spørger, hvordan han skal forholde sig mht. Tyge Rothes buste, A225, som nu befinder sig i Abildgaards varetægt. West fortæller om Thorvaldsens forældre og deres dårlige kår og forhører sig om nogle småting, som Thorvaldsen havde sendt ham. Han meddeler nyt fra København, hovedsagelig om forhold på Kunstakademiet, om Thorvaldsens venner og gamle kærester. Han opfordrer gentagende gange Thorvaldsen til snart at vende tilbage til København.
Kiøbenhavn den 11de Martii 1803
Beste Ven
Efter i 4e Aar icke at have hørdt noget fra digII uden paa anden og Tredie Haand, uagted ieg dog i Aaret 1799 eller 98 skrev dig tilIII angaaende Toger Rothes BysteIV, som Du skrev mig tilV skulde addreseres til mig, og ieg derfor skulde have Betalning for dermed at asistere din ModerVI, men ieg har icke siden den tiid faaet Brev fra dig og du har formodenlig icke heller faaet mit BrevVII siden ieg ingen svar har faaet, Jeg prøver derfor endnu engang om disse faae Linier kan naae dig, Bysten skal efter Forvalder SoninsVIII sigende været kommet til Prof. AbilgaaerIX men ieg ved indet viidere om det, ieg formoder derfor at Abilgaar har hævet BetalninggenX derfor, ieg har nogle gange Spurgdt din moder om hun havde faaet noget deraf men hun siger ney, hun trænger til Hiælp i denne tiid da din FaderXI har været syg en tiid lang og haver heele Vintteren indet fortiendt. Jeg har sagdt hende at ieg med fornøyelse skulde understøtte hende saa meget ieg kunde og derved er da den tungeste Steen lætted for hende, men Stakkel hun troer maadske ieg giør det med uvillige og det skulde giøre mig ondt om hun icke kiænde mig bædre,[.] er der Haab om du kan vænttes hiem i Aar saa skriv hende det til da indet gremmer hende mereXII en[d] Hendes Bertels udeblivelse, ieg har høert at du har at bestille i Rom, som er aarsag i at du ikke kom forige AarXIII, men i Aar er der vel sikker formodning om at du kommer, du maae endelig skiønde dig da næsten alle mine Venner forlader Kiøbh. og ieg bliver alleene tilbage, Skulde du have faaet nogen efterretning om ovennævnte BysteXIV kunde du dog med Leylighed meddeele mig nogedt derom da ieg icke begriber sammenhenget dermed ligesaalidet som hvorledes det er gaaet med nogle smaae tingXV som din Fader for en tiid lang talte om at der ligelædes skulde komme eller allerede være komme og efter Hans sigende skulde afleveres til mig men som sagdt ieg har værken bekommet det eene eller det andet
Du øndskede vel og at vide noget nydt fra det kiære Føde Land men derpaa er Mangel i det Stille Kiøbh: det mærkværtigsteXVI har du formodenlig alt hørt da det er saa gammelt og det nyere er ickun MasqveraderXVII som vi i Vintter har paa en Maade offenlig ieg har bivaaenet en af dem og finder at det er morsom nok at være Nar naar man kun icke er det allene[.] forrestenXVIII er her indet, min Familie tiltager Gudskelov godt ieg har 2de Piger og en Dreng og min Koene er saa trivelig at ieg icke veed hvilken Dag hun skienker mig den 4r ArvingXIX[.] Du skal faae noget at mahleXX naar du kommer hiem, min Svoger HammerXXI skrev mig til i Junii Maaned, hvor er Thorvalsen? og ieg ham tilbage i Rom! det var ald den underretning ieg kunde give ham, ieg havde nær glæmdt noget af det nye som mest interrisere dig WideweltsXXII Plads er bleven besadt med DajonXXIII og Julhs med LorentzenXXIV havde du været hiemme maaske du havde ProffiteretXXV ved det. Nu Hilsen fra alle dine Bekiændere, min moderXXVI SøskendeXXVII FriisXXVIII min BroderXXIX og flere som alle sige men hvor SatanXXX bliver Thorvalsen af, disse leve alle som den tiid du forlod os og alt saa vel, maatte ieg spørge det samme fra dig skulde det glæde mig, ieg lever Gudskeelov retgodt med min Koene og mine Smaae unger, den første nemlig min Koene bæder dig meget at hilse og errindre dig om hendes og mit PotrædXXXI, og mine Børn spørger ofte naar den mand kommer som henger paa VegenXXXII opfyld nu alles øndske kom snardt, til efterskrift kan ieg mælde dig at din gamle KiæresteXXXIII er bleven kiæd af at ventte længere og har derfor ladet sig Mad:XXXIV af en Murer Mester som heder SlageXXXV[.] en deel af dine andre smaae BekiendskaberXXXVI er og gaaet Fløyden deels ved Gifteri deels ved Bortreyse mig har du beholt[.] til sludtning ønsker ieg dig at leve Fornøyet og vel til vi sees igienXXXVII vare det længe faaer ieg dog et par Lininier fra dig NB dersom du faaer disse – Helsen fra os alle og fra
din oprigtige Ven Jørgen West
Kiøbmand WulffenXXXVIII den yngere fra Livornoe som for nærværende tiid er i Kiøbh: har lovet mig at paatage sig Comition med dette Bræv saa ieg tøer haabe at det engang vil komme dig til hænde, FritzeXXXIX og HendricksenXL bæder dig meget at helse, den første har Haab om i denne Sommer at komme til at ReyseXLI
Min Adresse er for nærværende tid i Helsingøersgaden No 317XLII. hvor ieg endog om du skulde blive forlægen skal holde et Værelse Rydlig for dig Lad det ikke staae for længe ubrugdt
|
|
Tyge Rothe, juni 1797 - december 1797, inv.nr. A225 |
|
|
Selvportræt, 1794, inv.nr. C885 |
Sidst opdateret 23.03.2023
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Jørgen West havde åbenbart ikke modtaget de to breve, Thorvaldsen omtaler i sit udkast af antagelig april 1802 til West, se evt. forsvundne breve.
Det vides ikke, hvem der på “anden eller Tredie Haand” fortalte West om Thorvaldsens færden i Rom, muligvis personer tilknyttet Kunstakademiet.
Dette brev fra West kendes ikke, se evt. forsvundne breve.
Busten af Tyge Rothe, A225 var Thorvaldsens første marmorarbejde i Rom 1797, cf. brevudkast af ultimo 1797 fra Thorvaldsen til Abildgaard. Han hjemsendte busten i løbet af sommeren 1798, se referenceartiklen herom. Jørgen West nævner, at Thorvaldsen havde meddelt ham, at busten skulle opbevares af ham. Busten kom imidlertid i Abildgaards varetægt og stod i al fald indtil 1806 i hans privatbolig på Charlottenborg, se breve af 3.12.1799, 21.7.1800 og 14.8.1806 fra Abildgaard, men blev herefter uvist hvornår overdraget til Rothes søn A.B. Rothe, der gav den til Thorvaldsen et års tid efter hans hjemkomst i 1838, se C.F. Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, Kjøbenhavn 1874, p. 47.
Dette brev fra Thorvaldsen til West kendes ikke, men som det fremgår, må det være afsendt før Wests omtalte svarbrev fra 1798 eller 1799, og på det tidspunkt, hvor Thorvaldsen havde sendt busten af Tyge Rothe, A225, fra Rom til København, hvilket skete i sommeren 1798, se referenceartiklen hjemsendelse af kasser. Thorvaldsens ukendte brev til West må da antagelig stamme fra 1798.
Se i øvrigt listen over forsvundne breve.
Dvs. Karen Thorvaldsen.
Den indtægt, som salget af Thorvaldsens hjemsendte buster kunne indbringe, skulle efter hans ønske gå til forældrene. Han skrev fx senere i brev af 4.2.1809 til C.D. Reventlow: “…ifald det havde lykkes mig, at sælge disse [i.e. busterne] [havde] jeg da… havt nogen Leglighed til at kunde understytte min gamle Fader…” Se også samme hensigt udtrykt i Thorvaldsen brev af 25.2.1804 til Abildgaard.
Det er værd at bemærke, at West øjensynlig skulle have administreret pengene, som salget af busten af Tyge Rothe ville have indbragt. Thorvaldsens stolede antagelig ikke på, at pengene ville blive anvendt fornuftigt, hvis forældrene havde modtaget dem direkte.
Se brev af 4.10.1801 fra Gotskalk Thorvaldsen, hvor faderen nævner, at West vil skrive til Thorvaldsen. Det synes han altså at have gjort i 1801, men brevet kan være gået tabt, se evt. forsvundne breve.
Kunstakademiets forvalter og regnskabsfører Hans Christopher Sonnin.
Den danske malerprofessor Nicolai Abildgaard.
Betalingen for busten faldt ikke med det samme. Sidste gang, sagen nævnes, er i brev af 14.8.1806 til Thorvaldsen, hvor Abildgaard atter spørger sin yngre kollega, hvilken pris han skal forlange for busten. Busten blev senere erhvervet af Rothes søn, men det vides hverken hvornår eller om, Thorvaldsen modtog nogen betaling for den. Det er meget påfaldende, at familien Rothe ikke straks betalte for busten ved dens ankomst til København, da Thorvaldsen må have opfattet sagen sådan, at han havde modtaget en bestilling på busten før sin afrejse, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 41.
Thorvaldsens far, Gotskalk Thorvaldsen.
Karen Thorvaldsen længtes meget stærkt efter at se sin søn igen, som det fx fremgår af hendes brev af 9.12.1797.
Efter planen skulle Thorvaldsen være rejst tilbage til Danmark i sommeren 1802, da hans rejsestipendium fra Kunstakademiet udløb på dette tidspunkt.
Som bekendt skyldtes Thorvaldsens udeblivelse i første omgang, at han fik bestillingen på Jason med det gyldne skind, A52, i marmor.
Busten af Tyge Rothe, A225, se kommentaren ovenfor.
Thorvaldsen havde sendt nogle sager til Jørgen West (eller hans svoger Peder Friis), se brev af 4.4.1800 fra Thorvaldsen til Abildgaard, hvor han meddeler: “Jeg har i begge Kasserne opfyldt de overflødige Huller med Bøger Ruller og Pakker som Hr Fris eller hans Svoger Tømmer Mester West imodtager.” Det er antagelig disse genstande, som Jørgen West har hørt om fra Gotskalk Thorvaldsen.
Sagerne til West – “endel… Pakker” – nævnes igen i brev af 6.8.1804 til Abildgaard.
West hentyder formentlig til Slaget på Reden, 2.4.1801.
De offentlige maskerader i København, der var ophørt kort efter Struensees fald i 1772, blev påbegyndt igen efter 1800; og i vinteren 1803, der omtales som “desperat støjende”, havde traktør Rau på Hotel d’Angleterre tilladelse til at holde maskebal en gang ugentlig. Se Julius Clausen og Torben Krogh: Danmark i Fest og Glæde, III, København 1935, p. 86-89.
Dvs. hvad det øvrige angår eller i øvrigt, se betydning 4 af Rest i Ordbog over det danske Sprog.
Familien Wests børn kendes ikke, men en sognepræst J.V. West indrykkede dødsannoncen efter sin mor, Jørgen Wests enke, ved hendes død i 1859, jf. V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 (1976), p. 1176.
Hentyder til de små tegnede portrætter, Thorvaldsen udførte før sin afrejse, bl.a. af de mange medlemmer af familien West, fx af Jørgen West og hans kone: C1001 og C1000. De små portrætter gav ham et fast indkomme i hans ungdomsår. Adskillige af disse er afbildet hos Th. Oppermann: Thorvaldsen, hans Barndom og Ungdom, 1768-1797, Kjøbenhavn 1924.
Sorenskriver i Tromsø og Thorvaldsens ungdomsven, Peter Hanning Hammer.
Billedhuggeren Johannes Wiedewelt, hvis professorplads på Kunstakademiet var blevet ledig pga. hans selvmord 17.12.1802.
Billedhuggeren Nicolai Dajon, der blev udnævnt til professor ved Kunstakademiet 1803 efter Wiedewelts død.
Maleren Jens Juel døde 27.12.1802. C.A. Lorentzen overtog hans professorat på Kunstakademiet 1803.
Jørgen West må mene, at Thorvaldsen havde haft en mulighed for at overtage Wiedewelts professorplads.
Thorvaldsen blev først professor på Kunstakademiet efter Andreas Weidenhaupts død i 1805, se Thorvaldsen-kronologien.
Jørgen Wests mor hed Anna Margrethe Schliphack (17xx-18xx).
Wests søskende var Marie Margrethe, Henriette Johanne, Frederike Dorothea og Johan Christian West, som Thorvaldsen alle kendte.
Den danske arkitekt Peder Friis, Thorvaldsens ungdomsven og Jørgen Wests svoger.
Føromtalte Johan Christian West.
Hos Thiele I, p. 189 gengives bandeordet i censureret form: “Hvor S–– bliver Thorvaldsen af”. Det er meget sjældent at se bandeord nedfældet på print blandt brevene i Arkivet, så Wests frimodige brug deraf røber ikke bare de to venners fortrolighed, men også hvor meget man har undret sig i København over Thorvaldsens vedblivende fravær.
Se også emneordet Frisprog.
Thorvaldsen havde inden afrejsen tegnet eller påbegyndt portrætter af Jørgen West og hans dengang forlovede Severine. Han har antagelig ført tegningerne med sig til Rom for at gøre dem helt færdige, fordi ingen af portrætterne synes nogensinde at have været i familien Wests eje. Tegningerne findes nu på Thorvaldsens Museum, C1001 og C1000, og er kommet til museet fra Nysø, se Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 102: “Jeg eier ogsaa to Portraitter, han har malet som ganske ung… Disse fandt han blandt andre gamle Sager og skulde være en Hr. Wests og hans Kones Portraitter, og der er virkelig noget interessant ved disse.”
Dvs. hænger på væggen. Her er antagelig tale om Thorvaldsens selvportræt fra 1794, C885, se referenceartiklen om portrættets tidlige ejerforhold.
Der hentydes til Sophie Amalie Kurtzhals, som antagelig regnede med at blive gift med Thorvaldsen ved hans forventede hjemkomst få år efter hans afrejse 1796. Se brev af 2.[??].1794 fra Thorvaldsen til Sophie Amalie Kurtzhals og Dyveke Helsted: ‘Fra Thorvaldsens ungdomstid’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1970, p. 17-20.
Se også Kurtzhals’ hilsen i Thorvaldsens stambog, hvor hun netop ser frem mod billedhuggerens hjemkomst.
Dvs. ladet sig Madamme, altså at have giftet sig. Denne humoristiske betydning af ordet madamme omtales ikke i Ordbog over det danske Sprog, der dog nævner den gængse forkortelse Mad. for Madamme.
Murermester Johann Joachim Schlage.
Her hentydes givetvis til andre af Thorvaldsens kvindelige bekendtskaber, blandt hvilke muligvis Margrethe Ackermann eller Sophie Probsthayn.
Thorvaldsen og West mødte sandsynligvis først hinanden igen i 1819, da billedhuggeren vendte tilbage til København. Mødet er dog ikke dokumenteret.
Johann Heinrich Wulffen junior fra handelshuset Wulffen & Stub i Livorno.
Blomstermaler C.D. Fritzsch, Thorvaldsens ungdomsven fra Kunstakademiet.
Miniature- og portrætmaler Mathias Henrichsen, Thorvaldsens ungdomsven.
Fritzsch talte om sin store udlandsrejse allerede i breve af 1.5.1797 og 13.7.1797, men rejsen blev antagelig aldrig til noget. Han havde i foråret 1803 indgivet en ansøgning til Fonden ad usus publicos om understøttelse til rejsen. Fonden var først positivt indstillet, men siden blev ansøgningen af uvisse årsager henlagt. En fornyet ansøgning fra 5.5.1804 blev heller ikke imødekommet, jf. Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens Virksomhed, bind 2, København 1902, p. 433.
Weilbachs kunstnerleksikon skriver fejlagtigt, at “den planlagte udlandsrejse fandt måske sted 1803”.
Nr. 20 i den nu nedlagte Helsingørsgade i København, der lå mellem de nuværende Adelgade og Borgergade. Før 1859 brugte man matrikelnumre som adresser i København, se Rådhusbiblioteket, Københavns Kommune).