23.3.1798

Afsender

Gotskalk Thorvaldsen

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Laksegl med monogram: M P S, f.n. en gren med frugter, f.o. et net?
Det vides ikke, hvem eller hvad seglet hentyder til.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift med anden hånd: All cittadino / B: Thorvaldsen, / Daneser recapito al Caffé / grecoI nella strada Condotti / a Roma / Franco TrentoII

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet, men af de omtalte to brande i København kan det udledes, at brevet ikke kan være afsluttet den 23.3.1798, se kommentaren til faderens datoangivelse nedenfor.
Det fremgår endvidere, at Gotskalk Thorvaldsen skrev på brevet i flere omgange, og den 23.3.1798 angiver da derfor dagen for brevets påbegyndelse.

Resumé

Thorvaldsens far glæder sig over nyt fra sin søn. Han råder ham til at indsende et arbejde til Kunstakademiet så hurtigt som muligt. Han fortæller hvem, der har vundet Akademiets guldmedaljekonkurrencer, og at salget af Thorvaldsens portrætter af A.P. Bernstorff, A817 og A856, ikke går strygende. Han opregner prominente døde københavnere især fra teaterverdenen. Sønnen takkes for sine to tegninger til galionsfigurer. Faderen hilser fra venner i København og viderebringer det rygte, at Thorvaldsen skulle være rejst til Paris. Han lover at skrive oftere.

Dokument

Kiære Søn
Med stor Glæde har jeg bekomet ditt Brev af 20de Janua[r]yIII hvoraf jeg hører at du lever vel. Den Irettesetelse du giver mig i Anledning af mine faa SkrivelserIV finder jeg at vere velgrundede da jeg aldrig skal nægte at have fortient den. Hvad ditt Brev angikk i Anledning af dine Penge ved Academ: var et ugrundet RugteV. Jeg talte med SoninVI, formodentlig er det bliven samensmedet af den Almægtige Satan AbilgaardVII og GainelleVIII som nu er bleven Abel: [Abildgaards] andegtige Handlanger Men Sonin bad mig at jeg skulde bede dig vise et Stk.IX jo for [før] jo heller i Acad: og Aarsagen at jeg ei har skrevet dig til har været det Rugte at du var reist fra Rom til FlorensX. Sidste ConcorsXI plagedes diXII af Godhed[,] DamXIII den store Guld Med: den lille FlintXIV den store strax[,] MalerXV den lille[,] GaenelliXVI den lille[,] MurhauerXVII den lille. Den gamle GaenelliXVIII har vist sig so høflig i mod mig so snart Berenst:XIX var død vilde han ei støve naagen BusteXX ringere en 5 Rdr og SpisbobenXXI ReguluXXII gav dem ud for det same altsaa kan du selv slutte at det var mig umulig at udgiveXXIII naagen. MedalongenXXIV som du gav ham 1 [tegn for mark] 8 β [skilling] for at støbe tager han af mig 2 [tegn for mark] 8 β [skilling] per Stk. Her er man og lidt frugtsom for Mr Fransman han begynder at spille Giæk med ossXXV. Han har optaget 5 OstinderfarerXXVI Ladning og alt og giort dem til Bong PriisXXVII. Dene Forandring er foregaaet ved TeatretXXVIII[,] din gode Ven EbbesenXXIX er død[,] den store Made PreslerXXX er død[,] Madm BornuvilleXXXI død[,] Actor BechXXXII død; ulukkelige Hendelser skibsbugger KnudsenXXXIII har hengt sig Agent WithXXXIV har drugnet sig, og Mr Hendrich JensenXXXV har veret 6 Maaneder i Forbedringshuset for Tyveri. Den lille Lunds BroderXXXVI som var Guldsmed Dreng har satt i Forbedringshuset i 1 Aar for Tyverie, og nu anden Gang gribet for Indbrud
Stenhugger FiskerXXXVII har talt til mig om du kunde ved en Kiøbmand i Rom forskaffe ham en god Blok hvid Marmor. Dine 2 TegningerXXXVIII har jeg og bekomet de vare overmaade gode men jeg har unt ved at faa Galioner at giøre da VillerupXXXIX giør sig til et Oracel og dog maa giøre sine Galioner 2 a 3 Gange om og naar de siger til ham at det er ikke rett siger han det skal so vere. Jeg talte i Gaar paa Gaden med Capt: FiskerXL han bad dig hilse meget flittig. Jeg og din Moder ere Gud ske Lov friske men Fortienesten falder litt i det fineXLI. PrimongXLII lever bedre en[d] vi t[h]i hvor det gaar for [faar] han sin SalariumXLIII og er ei bekymret for noget uden for at kome i Byen. Det er det klogeste Kreatur jeg har kient hvor jeg sider ligger han under Stolen ved mine Føder. Jeg har en flittig Hilsen til dig fra alle gode Vener besynderlig fra MargreteXLIV det er en god Pige. Det fornøyer mig af ditt Brev at du er i gode Folkes HenderXLV. Jeg troer at du bruger all den Forsigtighed som udfordres. Nu begynder Ilden her at rase igienXLVI i Søndags brende Garder Casernerne og i Mandags Kongens Hø MagasinXLVII. Nu blev der atter Ophold med dette Brev. Jeg troer at Byen er fuld af Fredsforstørrere. Presten PavelsXLVIII haver forsikret din Moder paa Gaden at du var paa Veien til ParisXLIX hvorover jeg maatte atter gaae for at faa videL om det var sant. Her effter skal du faae oftere Breve. Jeg ønskede at du var fra Rom for der maae vere kritisk i dene Tiid.
Jeg skal skrive dig litt mere Nytt en anden Gang dersom Gud lader mig leve. Jeg skal hilse dig flittig fra din Moder. Vi ønskede begge at du var her igien. Det heder her at den Nye KiærkeLI skal opbygges hvorved der kunde blive noget at bestille for Dig. Lev lykkelig og vil Gud bevare dig. Jeg forbliver din forbundne Fader

Kiøb: d 23 MartzLII 1798 G Thorvaldsen

Min Adresse er i nuLIII samested Amaliegaden Ltr D.ELIV.

[Med Thorvaldsens hånd på brevets sidste side, f.n.t.h.:] architec a StokhomlLV

Arkivplacering

m1 1798, nr. 1

Thiele

Størsteparten gengivet hos Thiele I, p. 128-131

Emneord

Personer

Værker

A856 A.P. Bernstorff, 1795, inv.nr. A856
A817 A.P. Bernstorff, 1796, inv.nr. A817

Kommentarer

  1. Den berømte Caffè Greco i Via Condotti blev hyppigt anvendt som poste restante-sted for tysk-nordiske kunstnere, jf. Louis Bobé: ‘By- og Kulturbillede af Rom i anden Havldel af det 18. Aarhundrede’, in: Rom og Danmark, bd. 1, København 1935, p. 318; og en side om Caffè Greco på netstedet Künstlerleben in Rom.

  2. Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.

  3. Dette brev kendes ikke. Se evt. listen over forsvundne breve fra Thorvaldsen.

  4. Thorvaldsens bebrejdelse mod sin far, synes at stamme fra hans mor, Karen Thorvaldsen, der i sit brev af 9.12.1797 klagede over, at hendes mand ikke skrev oftere til sønnen. Umiddelbart efter modtagelsen af moderens brev, skrev Thorvaldsen altså til sin far 20.1.1798 og gentog klagen.

  5. Dvs. rygte om Thorvaldsens stipendium. Hvad rygtet nærmere bestemt gik ud på, vides ikke.
    Muligvis har Thorvaldsen i sit nu ukendte brev givet udtryk for, at hans stipendium ville udløbe efter tre år.
    Stipendiet blev forlænget, men først et år senere 25.2.1799, hvilket meddeltes Thorvaldsen i brev af 19.3.1799. Se i øvrigt Thorvaldsen-kronologien.

  6. Kunstakademiets forvalter Hans Christopher Sonnin.

  7. Maleren og akademiprofessoren Nicolai Abildgaard. Selvom han ikke var Kunstakademiets direktør i 1798, regnedes han dog for Akademiets stærkeste mand.
    Gotskalk Thorvaldsen hævder, at Abildgaard skulle have været kilden til det rygte, som øjensynlig gav Thorvaldsen anledning til bekymring. Det har dog næppe haft noget på sig, da Abildgaards velvilje mod Thorvaldsen var stor, som det flere steder fremgår af korrespondancen mellem dem.

  8. Den danske medaljør Peter Leonhard Gianelli.

  9. Dvs. at indsende et arbejde til Kunstakademiet. Dette var “pensionæren” Thorvaldsen forpligtet til iflg. sin instruks af 23.8.1796 fra Kunstakademiet.
    Han hjemsendte i sommeren 1798 sin gruppe Bacchus og Ariadne, A1 og portrætbusten af Tyge Rothe, A225 og informerede Kunstakademiet herom i brev af 30.6.1798. Pakken med værkerne var imidlertid stilet direkte til Abildgaard, som var bortrejst og blev væk indtil sommeren 1799. Den blev derfor opmagasineret i et pakhus på Toldboden og Bacchus og Ariadne blev først forevist Akademiet 30.9.1799.
    Se referenceartikel om hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798.

  10. Dagen efter den franske armé havde indtaget Rom, fik Thorvaldsen udstedt et pas 11.2.1798 for iflg. Thiele I, p. 127 at kunne begive sig til Firenze. Han benyttede dog aldrig passet.

  11. Guldmedaljekonkurrencen, der fandt sted på Kunstakademiet hvert andet år. Se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, supplement XXV (reglement af 21.6.1771) og supplement CXLIVff.

  12. Dvs. professorerne på Kunstakademiet.

  13. Den danske arkitekt Niels Dam vandt i 1797 den store guldmedalje (opgaven lød: Et “Raadhus paa en fri Plads”). Konkurrerede uden held i 1789, men vandt i 1791 den lille guldmedalje.
    Se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, supplement CXLIVf.

  14. Den danske maler Niels Flint (1776-efter 1828), yngre bror til kobberstikkeren Andreas Flint, heraf velsagtens tilnavnet “den lille Flint”. Han fik den store guldmedalje 1797 uden først at have vundet den lille. Det må være derfor Gotskalk Thorvaldsen skriver, at Flint vandt den store “strax”. Se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, supplement CXLV.

  15. Den danske arkitekt Johan Christlieb Mahler.

  16. Den danske billedhugger Giovanni Domenico Gianelli.

  17. Den danske arkitekt Gotlieb Mohrhauer.

  18. Den italiensk-fødte gipser Domenico Maria Gianelli, der havde en forretning med gipsafstøbninger St. Kongensgade 261 i København.

  19. A.P. Bernstorff døde 21.6.1797.

  20. Thorvaldsens buste af A.P. Bernstorff, A856, som han havde efterladt formen til i København, så faderen kunne tjene lidt ved at sælge afstøbninger af den. Året før havde han annonceret for salget af busten, se avertissementet af 17.7.1797, eller fx breve af 14.8.[1797] fra Jørgen West eller af 9.12.1797 fra Karen Thorvaldsen, hvor annonceringen for busten omtales.

  21. Fra tysk “Spitzbuben”, dvs. gavtyv, forbryder, kæltring. På dansk også spids-bub, se Ordbog over det danske Sprog.

  22. Den dansk-italienske gipser Joseph Regoli.
    Som det fremgår konkurrerede han med Gotskalk Thorvaldsen om at sælge afstøbninger af portrætter af A.P. Bernstorff.

  23. Dvs. at lade afstøbe og sælge.

  24. Antagelig Thorvaldsens portrætmedaljon af A.P. Bernstorff, A817, som faderen ligesom busten, A856, havde fået overdraget med henblik på salg af afstøbninger. Se fx moderens brev af 9.12.1797, hvor salget omtales.

  25. Under krigsstilstanden i Europa i slutningen af 1790’erne blev det neutrale Danmarks handelsskibe truet ikke bare af franske, men også spanske og engelske kapere.

  26. Dvs. Ostindiefarer, i.e. skib, der sejlede på Ostindien.

  27. Fra fransk “bonne prise”: prise.

  28. Dvs. Det Kongelige Teater. Gotskalk Thorvaldsen synes at være ualmindelig velbevandret i Det Kongelige Teaters verden. Måske skyldes det, at han selv havde arbejdet for det. Af teaterregnskabet for 1788 fremgår det fx, at han 29.4. dette år fik betaling for en “Abekat af Træ”, leveret til teatret til balletten “Afguden paa Ceylon”.
    Se Louis Bobé (ed.): Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, VIII, København 1917, tilføjelser til anmærkningerne, p. 48.

  29. Danseren Joh. Adam Ebbesen døde 25.1.1797, se V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1980), København 1905, p. 265.

  30. Dvs. madam Priesler, skuespilleren Marie Cathrine Preisler. Hun døde 28.5.1797, næsten et år før Gotskalk Thorvaldsen skrev dette brev, men når han erindrer det og også kalder hende “den store”, er det et udtryk for hendes popularitet.

  31. Danseren og skuespilleren Mariane Bournonville døde 29.8.1797.

  32. Skuespilleren Bernhard Henrik Bech døde den 7.11.1797.

  33. Dvs. skibsbygger Knudsen, som er uidentificeret. Dansk Demografisk Database nævner dog to københavnske skibstømmermestre i folketællingen 1801, den 38-årige Anders Knudsen og den 39-årige Ole Knudsen. Om der er tale om en af disse, vides ikke.
    Ingen af de to eller en evt. tredje skibsbygger Knudsen har kunnet opspores i V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 eller Københavns Vejviser.

  34. Hørkræmmer Niels Nielsen Hvidt.
    Iflg. V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905, p. 533 blev dødsfaldet meddelt af enken i april 1798 i en dødsannonce i Københavns Adresseavis. Brevet dokumenterer dog, at selvmordet må have fundet sted senest 23.3.1798.

  35. Om Hendrich Jensen har det ikke været muligt at finde oplysninger.

  36. I brev af 2.[??].1794 fra Thorvaldsen til Sophie Amalie Kurtzhals nævnes en jomfru Lund, som kunne være “den lille Lund”. Broderen, “som var Guldsmed Dreng”, kan måske være Mathias Lund, indskrevet som læredreng for syv år i 1792 i Guldsmedelavet, eller Peter Lund, indskrevet for seks år i 1793 (jf. Guldsmedelavets arkiv, Stadsarkivet, nr. 4 b (1750-1864) fol. 116 og 117).

  37. Stenhuggeren Johan Michael Fischer.

  38. Jf. brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen, hvor han beder sønnen om at sende tegninger til galionsfigurer.

  39. Gotskalk Thorvaldsens konkurrent som billedskærer til skibe, billedhuggeren F.C. Willerup.

  40. Lorens Henrich Fisker, som opholdt sig det meste af 1798-99 i København, var kaptajn på fregatten Thetis, som bragte Thorvaldsen til Italien 1796.

  41. Dvs. fortjenesten er lille. Ordet fin bruges her i betydingen i ringe mængde, se fin 4,1 i Ordbog over det danske Sprog.

  42. Thorvaldsens sorte puddelhund, Primong.
    Passagen omhandlende Primong gengives hos Louis Bobé kreativt flettet sammen med tilføjelser fra faderens brev af 8.5.1797, jf. Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 34.

  43. Dvs. salær, der oprindelig betød penge til at købe salt for, se Ordbog over det danske Sprog. Gotskalk Thorvaldsen må hentyde til hundens kost.

  44. Antagelig Thorvaldsens veninde Margrethe Ackermann.

  45. Thorvaldsen har formodentlig fortalt om sin forbindelse med Georg Zoëga. Jf. Thiele I, p. 103-105, 108-111.

  46. Gotskalk Thorvaldsen refererer formodentlig til Christiansborg Slots brand 1794 og den store bybrand i København året efter.

  47. Der er tale om hestgardkasernen og hømagasinet, der var en del af den kongelige materialgård mellem Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade i København. Kasernen blev opført 1792 efter tegninger af arkitekten A.J. Kirkerup. Hømagasinet var beregnet for de de kongelige stalde og lå ud til Vester Voldgade. Begge dele brændte 1798, men blev ved kongelig resolution af 11.5.1798 genopført straks derefter. Bygningerne er delvist bevarede i dag.
    Gotskalk Thorvaldsens datering af sit brev til 23.3.1798 er i øvrigt ikke helt præcis. Iflg. Peter Winge, op. cit., p. 62 meddeler Adresseavisen den 26. og 27.3, at brandene fandt sted hhv. søndag den 25. og mandag den 26. marts. Det fremgår da også af næste sætning i brevet, at faderens brev blev skrevet over flere dage.
    Se Fr. Weilbach: ‘Civiletatens materialgård’, in: Historiske Meddelelser om København, 3. rk., 1. bd., hæfte 5, 1934-35, p. 243-268; og Peter Winge: ‘Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold’, in: Historiske Meddelelser om København, 96. årgang, 2003, p. 62-63.

  48. Den danske skibspræst Peder Pavels, som fulgtes med Thorvaldsen på fregatten Thetis i 1796-97 på rejsen til Italien.

  49. Ifølge Thiele I, p. 127 tænkte Thorvaldsen at rejse til Paris over Firenze, antagelig pga. den usikkerhed, der fulgte i kølvandet på franskmændenes indtog i Rom 10.2.1798 og proklameringen af den romerske republik 15.2.1798. Det må være dette rygte Pavels havde fået nys om. Thorvaldsen forlod dog ikke Rom i denne anledning.

  50. Gotskalk Thorvaldsen har antagelig opsøgt personer på Kunstakademiet for at få afkræftet rygtet om Thorvaldsens rejse til Paris.

  51. Iflg. Thiele I, p. 131 menes der hermed “Frederikskirken, den saakaldte Marmorkirkes, Fuldførelse efter en Plan af Harsdorff.” C.F. Harsdorff havde i 1798 udført en model til den færdige Marmorkirke. Den blev dog først fuldført 1876-94 efter arkitekten Ferdinand Meldahls (1827-1908) tegninger.

  52. Ang. dateringen af brevet: Datoen er ikke helt præcis. Branden i Hestgardkasernen og Hømagsinet fandt iflg. Københavns Adresseavis sted hhv. søndag den 25.3. og mandag den 26.3., se kommentaren om branden ovenfor. Gotskalk Thorvaldsen må have fejldateret eller tilbagedateret brevet. Han skriver ganske vist uden fejllæsningsmuligheder den 23. marts (og ikke fx 28.3.), men Adresseavisen bringer nyhederne om ildebrandene to dage i træk hhv. 26. og 27.3.1798, hvilket da må stå til troende.
    Da han imidlertid også skriver: “Nu blev der atter Ophold med dette Brev”, har han tydeligvis skrevet brevet over flere dage. Datoen den 23.3.1798 kunne da betegne dagen for brevets påbegyndelse.

  53. Dvs. endnu.

  54. Nuværende Amaliegade 35 (man brugte før 1859 matrikelnumre som adresser i København, se Rådhusbiblioteket, Københavns Kommune).

  55. Denne bemærkning af Thorvaldsen hentyder formodentlig til Thorvaldsens gode ven, arkitekten Carlo Francesco Bassi, som var rejst fra Rom med kurs mod Stockholm i begyndelsen af 1798. Bemærkning skal antagelig forstås som en reminder til Thorvaldsen selv om at svare på det brev af 26.3.1798, han modtog fra Bassi.
    Bemærkningen omtalt hos Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 36.

Sidst opdateret 17.08.2016