December 1814

Afsender

Vincenzo Ottaviani

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af kvitteringen.

Resumé

Kvittering for betaling af Thorvaldsens husleje i Casa Buti og for leje af et depotrum fra december 1814 til maj 1815.

Dokument

Io sottoscritto hò ricevuto dal Sigr Alberto Torwalsen pigionante del Primo PianoI della Casa in Via FeliceII di proprietà della Illma Siga Contessa TomatiIII scudi trentaIV per pigione anticipata di un semestre dal pmo Decembre corrente anno 1814 a tutto Maggio venturo 1815, e di più hò ricevuto scudj SeiV per pigione anticipata della Rimessa esterna posta parimenti in Via Felice, espettante come sopra per un semestre dal pmo Decembre sudo. a tutto Maggio avvenire. In fede. Roma questo di Decembre 1814. Dico intto 36.
Vicenzo Ottaviani Prore sostito.

Generel kommentar

Dette er to kvitteringer: Den første dækker betaling af husleje for Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti. Den anden dækker leje af et depotrum (rimessa) samme steds. Begge betalinger gælder for et halvt år fra december 1814 til maj 1815.
Thorvaldsen betalte 30 scudi pr. halvår, så huslejen var øjensynlig på 5 scudi pr. måned. I 1804 havde han betalt 4 scudi pr. måned, se regningen af 22.11.1804.
Lejen for depotrummet var 1 scudo pr. måned.


Denne kvittering er den sidste af i alt seks bevarede, der vedrører depotrummet.
Det fremgår af de andre kvitteringer, at depotet var et selvstændigt rum under Thorvaldsens lejlighed og ud til Via Sistina, se 4.9.1812, 3.12.1812, 7.12.1813, 30.3.1814 og 8.6.1814.
Selvom rummets præcise placering ikke angives i kvitteringerne, og selvom det heller ikke oplyses, hvad Thorvaldsen brugte rummet til, så er der sandsynligvis tale om det kælderrum i Casa Buti, som omtales af Thiele I, p. VIII-IX. Her fandt Thiele sommeren 1844 størstedelen af de arkivalier, der er publiceret i nærværende arkiv. Læs mere om Thieles opdagelse i Arkivets historie.

Casa Buti, der i 1814 var ejet af grevinde Prassede Tomati Robilant, var en del af Palazzo Tomati. Palazzoet lå i Via Gregoriana, og Casa Buti i Via Felice / Via Sistina var en slags baghus hertil.
Inkassatoren Ottaviani var ansat hos grevinde Tomati.

Arkivplacering

gmIV, nr. 147

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Thorvaldsens lejlighed lå på første sal af Casa Buti, som det dokumenteres her.

  2. Dvs. den nuværende Via Sistina.

  3. Den italienske grevinde Prassede Tomati Robilant.

  4. 30 scudi for seks måneders husleje fra december 1814 til maj 1815, som det fremgår af det følgende.

  5. Seks scudi for seks måneders leje af depotrummet, som det fremgår af det følgende.

Sidst opdateret 04.03.2016