Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Kjøbenhavn den 25de Marts 1844.
‒ Thorvaldsen er død. Pludselig og uventet blev han iaftes bortreven ved et apoplektisk Tilfælde, der overfaldt ham i Theatret under Opførelsen af Ouverturen til „Griseldis”. Han havde, efterat have tilbragt Middagen i Munterhed og Velbefindende i en selskabelig Kreds, hvorhen han vilde vende tilbage efter Comedien, indtaget sin sædvanlige Plads i Parkettet, hvor han pludselig sank om, og da de nærmestværende Personer løftede ham op, vare allerede Dødens visse Forbud indtraadte. I det Haab, at det kun var en forbigaaende Afmagt, blev han paa den tililende Theaterlæges Opfordring strax bragt ud i den friske Luft og derfra inden faa Minutter hjem. Forsøget med at aarelade ham var forgjæves, og de Tilstedeværende Læger maatte erkjende, at Døden uafværgelig var bleven Herre over hans Legeme. Som en Løbeild udbredte dette Sorgens Budskab sig endnu iaftes over hele Staden, og Ingen modtog det uden at tilkjendegive smertelig Overraskelse, og saaledes vil det modtages ikke blot over hele Danmark, som i ham har tabt sin navnkundigste Borger, men over hele Europa, over hele den dannede Verden; thi Enhver veed, at Konsten i ham har tabt sin fortrinligste Dyrker ikke alene blandt alle hans Samtidige, men vel siden meer end to Tusinde Aar. ‒ Allerede i længere Tid følte Thorvaldsen sig ikke vel, rimeligviis som Følge af en Beenskade, hvoraf han leed. Alligevel haabede han selv, og hans Venner med ham, at det generelle Ildebefindende, som dog hverken hindrede ham fra at arbeide, ei heller fra at nyde Selskabeligheden, vilde forsvinde, med det tilbagevendende Foraar, da han havde isinde endnu engang at besøge Italien, for at ordne sine derværende Anliggender. Endog de sidste Dage af sit kraftfulde og virksomme Liv arbeidede han paa Modelleringen af et Brystbillede af Luther, og havde desuden i den senere Tid fuldbragt en Række af Medailloner, forestillende de forskjellige Konsters Genier, af hvilke Sculpturen, om hvis Attributer han skal have været i nogen Tvivl med sig selv, var det sidste; det sidste Arbeide han fuldendte. Ligeledes havde han kort for sin Død fuldendt en ung Herkules og tildeels en Æsculap, begge bestemte til at pryde Christiansborg. Ligesom det til hans Arbeider og Konstskatte helligede Museum, hvis Fuldendelse han ikke skulde opleve, og mod hvilket han ene kun havde at indvende den dertil valgte Plads, var ham et kjært og dyrebart Beviis Paa de Danskes Erkjendelse, saaledes var det ogsaa hans bestemte, for hans Venner oftere yttrede, Ønske, at blive efter sin Død gravsat i denne Konstens Helligdom , hvorpaa den sindrige Bygmester ogsaa skal have været betænkt, ved en dertil passende Plads i Forgaarden. Thorvaldsen var født den 19de Nov. 1770, og døde saaledes i en Alder af 74 Aar; ‒ han efterlader Verden sit berømte Navn, Europa sine Værker og Danmark, ved Siden af den Hæder at kalde ham sin Søn, mange af disse Værker og sit uvurdeerlige Museum. Sin eneste Datter, der for Tiden er i Rom, efterlader han en Arv, der baade ved Adskillelse, ved de forskjellige Interesser og fremmede Forhold i den fjerne Afstand, turde blive vanskelig nok at regulere. Conferentsraad Collin og Prof. Clausen og Schouw ere som Commissairer bemyndigede og alt ifærd med at ordne Boet; for de af hans Eiendele, der endnu ere i Rom, hvoriblandt der ere mange store Konstskatte, har han allerede tidligere bestemt de danske Konstnere Bravo og Küchler til Commissairer; og efter Forlydende afreiser hans afdøde Svigersøns Broder, Jægermester Poulsen med det allerførste til Rom for at deeltage i Ordningen af de derhenhørende Forhold. ‒ Thorvaldsens rige, hæderkronede Liv er saaledes sluttet; han kunde maaskee endnu have lagt nogle Aar dertil, var han forbleven under Sydens mildere Himmel, uforstyrret i sine gamle jevne Vaner eller uden at blive paatrængt af Raad for sit legemlige Ildebefindende mod Andres bedre Indseende; — men han endte sit Liv ved en hurtig smertefri Død, i et til Konsten helliget Tempel. Det havde maaskee ved Efterretningen om dette sørgelige Tilfælde, der strax udbredte sig i Theatret, vel været passende at suspendere Forestillingen; men at dette ikke skete, maa vel tilskrives, at de, der nærmest havde at bestemme samme, allerede med den døende Konstner havde begivet sig bort, og senere i deres Smerte glemte derom at underrette de Spillende og Publikum, der under Forestillingen endnu ikke havde fuldkommen Vished om, at Døden her virkelig havde bortrevet den berømteste af alle Nutidens Danske.
Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 18. Aarg. No. 73.
|
|
Martin Luther, 24. marts 1844, inv.nr. A188 |
|
|
Herkules, august 1843 - november 1843, inv.nr. A14 |
|
|
Æskulap, 1843, inv.nr. A20 |
Sidst opdateret 12.03.2015