6.9.1839

Afsender

Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

Kjøbenhavn, den 6te September 1839.

‒ Den betydelige Sending af Konstværker, som hidførtes med Galathea, er nu, efter at samme var bleven modtagen paa Charlottenborg og udpakket af Kasserne sammesteds, bragt fra Thorvaldsens Attelier til Christiansborg Slot, hvor nogle Værelser foreløbigen ere overladte til Bevaring for de Konstsager, der ere bestemte til Museet. Foruden flere udmærkede Afstøbninger af Antikerne, deriblandt af Apollo di Belvedere, den medicæiske Venus, Antinous osv., indeholdt de nogle og fyrgetyve store Kasser: af colossale Figurer: Guttenberg, Potocky, Leuchtenberg, Poniatowsky med tilhørende Hest; endvidere: Haabet, den staaende Døbeengel o. fl., adskillige Basreliefs, flere Skizzer og samtlige Buster, i Tallet henimod 200. Af Marmor fulgte Intet med denne Sending.

Da Museet endnu kun existerer paa Papiret, er det vistnok ogsaa for Samme af Interesse, at, saavidt muligt, flere af disse Sager, enten paa Christiansborg Slot, eller senest ved Konstakademiets næste Udstilling i Foraaret 1840, blive tilgængelige for Publikum, for hvilket hidtil den største Deel af samme er ubekjendt.

‒ Med Corvetten hidkom endvidere en Kasse med Malerier fra danske Konstnere, der opholde sig i Rom; deriblandt et Par Genrestykker af Marstrand, en Altertavle af Roed og et større og et mindre Maleri af Sonne.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 13te Aarg. No. 245.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Kjøbenhavnsposten 6.9.

Emneord

Personer

Værker

A123 Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123
A156 Eugène de Beauharnais, 1827, inv.nr. A156
A47 Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47
A114 Johann Gutenberg, 3. februar 1834 - 28. juni 1834, inv.nr. A114

Sidst opdateret 27.04.2015