26.6.1837

Afsender

J.C. Lange

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

‒ Bidrag til Thorvaldsens Museum. ‒ Uformuende til, ar kunne afsee directe Bidrag til dette Nationalforetagende, ønsker jeg dog paa en middelbar Maade at yde min Skierv, ved hertil at bestemme Udbyttet af et Skrivts Salg. Jeg tilbyder derfor Publicum Exemplarer af min for et Par Aar siden udkomne Digtsamling: Sandhed og Digtning, til nedsat Priis 4 Mk. i Omslag. Bogen er 408 Sider stor, foruden Indholdsliste og Tilegnelse og indeholder næsten lutter Originaldigte i det danske, tydske og engelske Sprog. De ere et Udvalg af hvad Metrisk jeg har skrevet i de sidste 25 Aar. Bogen faaes i store Grønnegade 236, 1ste Sal. ‒ Jeg benytter denne Leilighed til at takke de ærede Anmeldere af denne Samling, saavel i Provinserne som i Hovedstaden, men især den unævnte Recensent i Tidsskrivtet Dannora, som saa udførligt og upartisk har bedømt Bogen. Dog vilde jeg være ham større Tak skyldig, hvis han ikke med saa stor Korthed havde berørt de forhen utrykte Land- og Søskildringer, Minder fra mit Ophold i nogle af Danmarks herligste Egne, da Aanden stundum hævede sig til en Høide, som jeg under mine daværende Livsforhold næsten selv maatte undres over. Fortjene Digtene: den første Paaskefest, Skabningsverkets underfulde Herlighed, Udødelighed, Guds Storhed i sit Skabningsalt, Guds Alvidenhed og Alstyrelse, Gud og Natur, den Roes for „Begeistring og dyb religieus Følelse”, som Recensenten tillægger dem, da troer jeg at det Samme ei vil kunne negtes Stykker som: Uveir paa Kysten nær ved Nivaa; Omegnen af Veile By; Engelsholm; Abendphantaste; the devil a powerful being; ‒ Omnipotence; ‒ Vandfaldet mellem steile Klippevægge; liden Ludvig; Solens Opgang over Sundet; Morgensang i Skoven; Morgentanker paa Skodsborg; og dersom „en mandig og levende patriotisk Aand” gaaer giennem min Nationalsang, eller Digtet Literaturens Parlament udmærker sig „ved let Versification og vittigt Lune”, som Recensenten ligeledes ytrer, da er det vel ikke ubeskedent at troe, at et eller andet af hine Epitheta ogsaa svarer til: Bellevue, Efteraarskvel, Roeskilde Domkirke, Slot Marielyst, Øresund, Kongemødet, Danmarks Roes og Hæder, Rungsted, view of Elsinore and Oeresound with the castle of Cronenburgh ‒ lad mig ei foregribe Nogen i sin Dom; man læse selv og bedømme mig med Billighed og Velvillie!

J.C. Lange.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Dagen, Nr. 150.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Dagen 26.6.

Emneord

Sidst opdateret 17.10.2014