Christian Winther
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Sang på ni strofer formuleret som en fantasirejse til Rom. Der opfordres til at drikke rødvin og lade sig bære til den evige stad af fantasiens bevingede hest. Der lander man nær Peterskirken og Vatikanet og sætter sig snart til bords i osteriaet La Chiavica, hvor det ikke kan gå hurtigt nok med at smage på de romerske spiser og drikke vin. Havmanden fra springvandet Fontana del Tritone burde også få sig en tår. Efter en lystvandring rundt til byens kunstværker drager selskabet ud til Albanerbjergene og egnens smukke kvinder. Men selvom ude er godt, er hjemme bedst, og alle indtrykkene giver næring til søde erindringer og kunstnerisk skaben.
En Sviptuur til Rom.
–––––––––
8de Marts 1834.
–––––––––
Lytter ei til Nordens Stemme!
Sadler Phantasiens Hest!
Storm og Slud vi maae forglemme
Og i Roma være Gjæst!
Har nu Hesten end ei Vinger,
Vand den brav i Bacchi BlodII ;
Rask da gjennem Æthren bringer
Den os til den gule FlodIII. –
Hør de tusind Klokkers Bimlen!
Jo, her er den store Stad!
See San PietroIV høit mod Himlen,
See hist Caracallas BadV!
Disse klippestærke Mure?
Det er Vaticanets Slot; –
Paven sidder der i Bure
Med sin røde Fløils Calot.
Er vi der? Jo, Allesammen!
Her vi har vort ChiavicaVI.
Seer I Lampen der med Flammen?
Er her Maccaroni? Ja!
Eh, coltello e forchetta!
Nino! Nino! – Subito –
Sbrigati! – Aspett’ aspetta!
Der han kommer! – Eccolo! –VII
L’insalata di lattughe,VIII
Samt et Stykke saftigt Stegt,
Sal e paneIX kan vi bruge,
Men for Alt un mezzo,X – Knegt!
Mindre gjør det ei i Aften,
Langveis fra vi kom herhen;
Og vi skal paa Druesaften
Atter ride hjem igjen.
Kom herhen til Vinduets Rude!
Tænkte jeg det ikke nok?
Han, TritonenXI, staaer derude
Paa sin mørke Marmorblok;
Vandets Søile sælsomt rokker,
Hvergang Luftens Vinge slaaer;
Var han viis den stakkels Klokker,
Kom han op og fik en Taar.
Naar i Morgen Solen blinker
Smukt paa Kaiserborgens GruusXII,
Vil vi gaae, hvor Kunsten vinker
Rundt i Staden Huus fra Huus;
Og naar ret vi har studeret
Lærred, Marmor, Loft og Muur,
Vorde vi vel promoveret
Til den levende Natur.
Om AlbanerbjergetsXIII grønne
Sider møde os da nok
Atter hine stolte Skjønne
Med den ravnesorte Lok:
Ak! Assunta, Serafina,
Nunziata, Orsola,
Betta, Cecca, Gelsomina,
Nina, – ak! Veronica!XIV
Bort dog med det Drømmevæsen
Som forvirrer Sands og Hu,
Hjemad vil vi vende Næsen, –
Virkeligt er kun hvert Nu;
Og kun dette ret vi nøde,
Hvor vor Vugge stod i Ro,
Hvor de første Taarer fløde,
Og den første Gang vi loe.
Derfor, skjøndt hos Verdens Dronning
Vi fik sværmet sødt i Mag,
Bragde vi dog al vor Honning
Til den gamle Kubes Tag;
Som Erstatning her vi søger
For vort Savn af gamle Rom
Pensel, Meisel, Pen og Bøger
Og – et Hjertes Helligdom.
Christian Winther.
Denne sang blev sunget ved De danske Romeres fest på Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.1834 på Christianshavn.
Sangen er trykt som et selvstændigt blad.
Sidst opdateret 02.03.2020
Melodien til Lad den skrantende magister skulle være lig med melodien til en engelsk folkevise ved navn Tony Lumpkin’s Song. Nærmere er den p.t. ikke identificeret.
Dvs. (rød)vin. Bacchus er vinens gud.
Floden Tiberen i Rom.
Peterskirken i Rom.
Dvs. Caracallas termer, en af de største offentlige badeanstalter i det gamle Rom. Anlægget af termerne begyndte under Kejser Caracalla i 212 e.Kr., deraf navnet.
Osteriaet La Chiavica (direkte oversat: “kloakken”) var et af de faste spise- og vandingssteder for kunstnerkredsen i Rom. Se hertil artiklen Caffè Greco. Kunsttempel, posthus og kosmopolitisk fristed.
En dramatisering af, hvor sulten man kan blive, når man sidder på osteriaet La Chiavica og har hørt, at der serveres maccaroni. Der bedes straks om kniv og gaffel (Eh, coltello e forchetta!). Nino må have været en tjener på stedet, og han tilkaldes med stor utålmodighed: “Kom straks!” (Subito), “Skynd dig!” (Sbrigati!). Nino svarer: “Vent, vent” (Aspett’ aspetta!), men endelig kommer han (Eccolo!).
Hovedsalat.
Der må menes sale e pane, brød og salt.
Dvs. en mezzo caldo, en drik à la romtoddy, der var populær på datidens romerske caféer. Se hertil artiklen Caffè Greco. Kunsttempel, posthus og kosmopolitisk fristed.
Der henvises til skulpturen af en triton (en havmand med fiskehale) på springvandet Fontana del Tritone, udført 1642-1643 af den italienske billedhugger Gianlorenzo Bernini (1598-1680). Springvandet står på Piazza Barberini nær Thorvaldsens bopæl i Casa Buti og hans værksteder.
Ruinerne af de kejserlige bebyggelser på Palatinerhøjen i Rom.
Albanerbjergene, Colle Albani, er beliggende ca. 20 km sydøst for Rom.
Den særlige interesse for kvinderne fra Albanerbjergene, der har erotiske undertoner i sangen, viste sig i datidens kunstnermiljø også i, at kunstnerne ansatte kvinder fra dette område som modeller. Et eksempel er modellen Vittoria Caldoni, som Thorvaldsen også portrætterede.