Høiædle, Høivelbaarne Hr. Conferentsraad!
I et vigtigt Anliggende henvender jeg mig tillidsfuld til Deres Høivelbaarenhed.
Den berømte, talentfulde Prof. Riebe som for nærværende Tid er her i Byen, meddeeler ogsaa enkelte Uformuende sin Underviisning uden Betaling i at tegne Portraitter og Prospecter efter Natuuren, naar blot Den, som henvender sig til Ham er skrivtlig anbefalet af en Mand hvem Han i Kunstens Rige kjender.
Hr. Conferentsraadens blotte Navn ville være nok hos Ham for at at opfylde mit Ønske i denne Henseende; hvorfor jeg hjerteligst udbeder mig nogle Ord skrivtlig fra Deres Høivelbaarenheds Haand om min Værdighed til at modtage Hans Underviisning uden Betaling med Hensyn til min Uformuenhed i at betale Ham.
Da jeg henvendte mig til Ham gjorde Han mig opmærksom paa denne Regel fra Hans Side, da Han i et fremmet Land Ingen kjender uden af Kunstnernavn; da dristede sig min Tanke hen til Dem ædle Hr: Conferentsraad! for hvem min piinte Sjæl oftere har vovet at aabne sig.
Paa en saa meget tung Tid i mit Liv som denne virkelig er, ville dette Ønskes Opfyldelse være mig af en uendelig Værdie, saavelsom det ogsaa kunne eie en lys Side for min Fremtid, og altid vorde mig en hellig, dyrebar Erindring om Hr: Conferentsraaden hvis udødelige Navn vil leve og mindes saalænge der slaaer et Hjerte paa Jorden der fra Slægt til Slægt helliger sig – Kunsten!
Jeg nærmede mig denne Gang Deres Høivelbaarenhed skrivtlig, fordi jeg saa nyelig har nydt den Ære personlig at tilstædes Adgang. Jeg tager mig den Friehed i Morgen at henvende mig om Svar, og er saa forvisset om Tilgivelse, som jeg heri kan vente den af en “stor” “ædel” Sjæl!
Med den dybeste Høiagtelse
Julie Berg.
Kjøbenhavn d. 25d August 1843.