Ærbødigst P M
til giv ædle Mand vis store Ædelmodige Godhed er saa velbekient at de saae ofte udrække deres gavmilde Haand og seer i naade til de fortrøkte og nedbiøede[,] vaager ieg som en Høist uløkkelig svagelig der ikke kan ærnære mig ved andet ind dette lidet Pag Arbeide tager ieg mig den store dristighed bedende deres Hiøvelbaarenhed godhedsfuld afkøbe mig samme for ved deres Ægen store godhed vil for unde mig Da ieg herved maa er nære min Kramp agtige Datter og ei herved maae søge at for tiene det nødvendigste til Livets Ophold Henlever ieg i det glade Haab ei heller denne gang at blive ubønhørt eller at faae utrøstet svar tilbages henlever ieg i Dybeste Ære frøgt og største Taknemlighed
under danigst
Johane Sommer