No. 1333 af 10318
Afsender Dato Modtager
Alberto Alborghetti [+]

Afsendersted

Rom

27.2.1814 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af kvitteringen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

En huslejekvittering for Thorvaldsens to værksteder i Via dei Cappuccini for august 1813 – januar 1814.

Se original

Io sotto Agente del Marchese Macolani ho ricevuto dal Sigr Alberto Torwals Scudi Nove, e B: 50 moneta, quali sono per semestre di pigione maturata a tutti i 31. Gennaro scorso, per i due Studj ad uso di Scultura dal medesimo ritenuti in affitto al Vicolo dei Cappuccini cmes. In fede.

Dico 9:50 Oggi 27. Febraro 1814
Alberto Alborghetti
Generel kommentar

Denne kvittering vedrører betaling af husleje for Thorvaldsens to værksteder i Via dei Cappuccini:
Der er bevaret i alt syv huslejekvitteringer, som tydeligt præciserer, at de dækker en huslejebetaling på 9 scudi og 50 baiocchi for et halvt år ad gangen for to værksteder i Via dei Capuccini i nærheden af krydset ved Via della Purificazione. Den pågældende ejendom var sandsynligvis ejet af den italienske marchese Mariano Perbenedetti Macolani fra Camerino, og huslejen blev opkrævet på hans vegne af en Alberto Alborghetti. Se alle huslejekvitteringerne for disse to værksteder.


De to værksteder har, så vidt vides, aldrig været omtalt i Thorvaldsen-litteraturen.
Den første kvittering dækker sandsynligvis halvåret august 1810-januar 1811. Den sidste kvittering dækker halvåret august 1815-januar 1816, og det stemmer med, at Thorvaldsen i slutningen af året 1815 flyttede sin virksomhed helt og holdent til nyindrettede værksteder ved Palazzo Barberini, se Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini og Thorvaldsens værksteder.

Arkivplacering
gmIV, nr. 131
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Husleje · Thorvaldsens værksteder
Sidst opdateret 06.01.2017 Print