No. 8241 af 10318
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

Nysø

10.9.1839 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

J.V. Gertner [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: ST Hr. W Gertner paa Charlottenborg Kiøbenhavn.

Resumé

Kort brev om en uoverensstemmelse mellem J.V. Gertner og Anton Melbye. Thorvaldsen udtrykker forståelse for, at Gertner er blevet vred på Melbye, der tilsyneladende har taget en genstand fra Thorvaldsens værelse på Charlottenborg med sig i stedet for at tegne den på stedet.

[Translation]

ST Hr: Gertner

Det giør mig ret ondt at Melbye har handlet, som De fortæller mig, og jeg kan ikke fortænke Dem i, at De blev Opbragt; jeg bebreider mig i Tankeløshed at have glemt at henvi[se] ham med sin Begiering til Dem og paa den Maade været Orsag til den Ubehagelighed, i alfald husker j[eg] at have sagt ham at han kunde Tegne det paa mit Værelse, men ikke bri[nge] det ud af Huset –
Nysøe d. 10de Sp. 1839

Albert Thorvaldsen

Generel kommentar

Brevet er adresseret til Gertner på Charlottenborg, hvor han formentlig havde eget værelse. Derudover havde han tilsyneladende en særlig aftale med Thorvaldsen ang. adgangen til dennes bolig (efter sin hjemkomst til København rådede Thorvaldsen over bolig og værksted på Charlottenborg fra 17.9.1838, men boede mest på Nysø). Aftalen kan have gået på, at Gertner, der var meget optaget af Thorvaldsen og portrætterede ham talrige gange, passede boligen eller brugte genstande der. Tilsyneladende er striden opstået ved, at Melbye har taget en genstand fra Thorvaldsens lejlighed med ud af huset i stedet for at tegne den på stedet. Arkivet er ikke i besiddelse af Gertners forudgående brev til Thorvaldsen, hvor han omtaler konflikten. For mere om Thorvaldsens og andre kunstneres lokaler på Charlottenborg, se artiklerne Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet og Kunstakademiets boliger.

Arkivplacering
Research Library, The Getty Research Institute, Los Angeles (860980).
Dokumentstatus Koncipist
Færdigt dokument af koncipist Christine Stampe
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Kunstakademiet, Thorvaldsens professorbolig · Nysø
Personer
Anton Melbye
Sidst opdateret 07.06.2017 Print