14.11.1822

Sender

Peter Norden Sølling

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Sølling expresses his gratitude for Thorvaldsen’s company during his stay in Denmark and recounts what has happened to their mutual friends since. The collection for poor sailors is going well, and Sølling will soon be able to buy a farm to house them. Søllling asks Thorvaldsen to donate a relief for the decoration of the farm. Finally, he describes a book about Rome by Kotzebue, which he is reading at the moment, and sends his regards.

Document

Kiøbenhavn d. 14d. Novbr. 1822.

At faae nogle Linier engang imellem fra Deres Fødebye som De nyelig gav et BesøgI og hvor De erhvervede Dem saa mange Velyndere som de beærede med Deres nærværelse hvoriblant min Ubetydelige Persohn troer jeg vil være Dem Velkomne. Af denne Aarsag benytter jeg med denne Skibs LeilighedII at hilse paa Dem og takke Dem for den MiddagIII De tilbragte hos mig i Selskab med Commandeur JessenIV [,] Provst GutfeldtV [,] Proffr. EgersbergVI [,] BaggesenVII & PramVIII og tillige gik over at see min Bombe-BøsseIX, I dennes Røde BogX er deres Navn og Dagen antegnet. Saa vil jeg og erindre ved denne Leilighed den Glade AftenXI i ClioXII – hvor Jessen og jeg teede os som Børn af Glæde over at have Dem blant os – og tilsidst paa SkydebanenXIII. siden denne korte Tiid – er Pram Død paa St. ThomasXIV – men Levede dog saa længe der til han fik betalt sin Skyld – og derfor gik han og Uagtet hans høye AlderXV derover – og det var skønt – JessenXVI er gaaed derover og Landede d. 12e. Septr. omtrent af samme Aarsag, Døe sagde han til os skal man etstæds, Døe her saa faaer kone og 6 Børn intet af betydenhed i Pension og til den tiid skraltXVII til disses Underhold. han blev Gouverneur over St. ThomasXVIII og St. Jahn – 9 Gange har han været derovre og fra sit 16de. alt været i BatallierXIX, næsten hver Tour. Engang smurteXX han med sin BrigXXI 2 Engelske SlupXXII af VorsXXIII tæt i sigtedXXIV af Indvaanerne just paa samme Øe, [han] er Ælsked og Agted – saa at man talte Dagene til han Kom og Iublede ved hans Landstigning. At Leve og Døe Agted blant VennerXXV er Rart – og Godt –
Comandeur Capt. UldahlXXVI deres gamle Skibs CameratXXVII og som de udstoed og deelte LivsfarenXXVIII med han er gaaed med en Fregat igien til West Indien. BaggesenXXIX er i Paris som de vel ved har været SygXXX. Prince ChristianXXXI som var der paa same tiid tog sig meget af ham, og PrincessenXXXII pleiede ham ordentlig. EgersbergXXXIII Mahler stoere stykker for Det Kongelige SlotXXXIV og bliver ved at giøre smaae Børn der ligner ham fortreffelig. Alting gaaer ved den Gamle Gang – saa smaaet og roeligt ja nu har wii da heller ikke meere at frygte for siden wii mistet Flaaden og NorgeXXXV, thi nu Kand wii aldrig meere føre Krig uden til Lands, og den kunde vel ikke staae Længe paa uagted vore Danske Tropper og Vort ArtelleriXXXVI og CavaleriXXXVII er Supperbe men wii boer paa Lutter Øer – det er heele Ulykken. Mig og min Gamle Camerater Kand det være det samme nu at wii skal snartXXXVIII fahre bort paa den Evig lange Reise. Jeg takker min Gud i Støvet for at jeg var her. [Med] 200 Dæks LotsXXXIX og Fisker Baade var jeg i Aar i 10 Uger paa Kysterne af Norge og Sverie[?] udsprungne fra min begyndelses Baad, – og hørte hvad aldrig før var hørt, at i denne Gruelige Stormende Vinter var ei en Lots formedelstXL disse i Cristiansands Stift introducerede BaadeXLI – ikke en Lots bleven borte! – ei heller Skiib derstæds forulykked omendskiønt at mangfoldige drev derhentil – og at et NordSøes Fiskerie er ved at disse Kand ligge ude i 8e – 14 Dage – er Opstaaed, hvorhved at fattig Mands indkomsten ere stegne fra 100 til Cerca 400 aarlig [.] inde var jeg i 45 Havne – blev med Glæde modtaget af mange 100 – som jeg i 12 Aar forhen Levede med i Skiærgaarden – jeg boede i saadan en Baad i 6 Uger bestandig og som Sneglen i sit Huus gik fra Havn til Havn – og var hældig i mit 65 Aar – dog at befinde mig vel derved
Den ting har norges brave Kyst boere manglet i CiclerXLII – nu kand de løbe over som over et Sund til Iylland og hente deres fornødenheder og behøver ei at tigge og betale Kiøbmanden i Norske Slæden for Livets Ophold. Og med Bombe BøssenXLIII for Invalide Søemænd har jeg og som de seer af medfølgende RegnskabXLIV i disse trange Penge Tiider ret meget Hæld – 6200 Rb.SXLV har jeg i disse Dage faaet til (en Capital fra et Ophævet Sælskab) – til næste Aar er jeg istand til at anskaffe en heel GaardXLVI – og giøre indrettni[n]gen – og et Lovbud udverker jeg at Matroser afgiver 1 Rd af sine fortiente 100 – dermed har jeg 2000 Rd Aarlig fast til dette, foruden hvad ellers indkommer – see saa kand Matrosen Sove i sit eget Huus, – Døe deri – og blive hæderlig udførtXLVII paa Skibs Kirkegaard – og ei som nu døe i fattig HuusXLVIII Aldrig saa man en Couphardie MatrosXLIX som en Soldat blive anstændig ført til sit HvelestædL. Tør jeg nu være saa frie – at bede dem om et Lille stykke i marmorLI som kunde staa over Portalen – en BombefeeLII – med en Søemaand ved siden – eller som de wil jeg ved de er en Favorits af StandenLIII – og derved vil de evig blive erendred hos Søemand – og allermest af Deres

hengivne Ærbødige
Pn Sølling.

[i margen s.1:] Just Læser jeg i denne tiid Kotzebus BeskrivelseLIV over Rom. St Peters KirkenLV giør han ei meget af – og jeg forbauses over alt dette kostbare Kunstarbeidesom findes i same – den Pavelige Vagt- (300 Mand stærke) – Parade gad jeg seed naar den stiller op liige overfor Anthonius StøtteLVI – det LoyerligsteLVII er siger han at man seer ikke 2 Fødder paa engang løfte sig – Jeg læser om Monte testaccioLVIII – om Øye og Tegnsproget – Colloseumet – PantheonLIXPaladset BorgheseLX Lucien Bonapartes PalaisLXILorettoLXII – Skildring af Sæderne i RomLXIIIVatican Hauge Palais, HaugeLXIV, Bibliothek-MuseumLXV – o.s.w.w.w.w.w.w. lutter Gamle og Nye RareLXVI Sager –

[i margen s.3:] Siden Canovas DødLXVII som fornyelig er os bleven bekiendt har wie da den Ære at vor Landsmand ingen fleere Rivaler kand have – men staaer udeelt i Spidsen som PhidiasLXVIII – O gid han Leve længe med Sundhed og roligt og fornoyed Sind.

General Comment

Dette brev har (udover det omtalte, desværre bortkomne regnskab for Bombebøssen) sandsynligvis været vedlagt et bilag. Her har Sølling beskrevet og tegnet det relief, han ønskede. Det kan dog ikke konstateres, at Thorvaldsen har udført noget værk for Sølling, se evt. herom i den generelle kommentar til bilaget.

Archival Reference

m7 1822, nr. 61

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele

Other references

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Thorvaldsen opholdt sig i København under Danmarksopholdet 3.10.1819-11.8.1820.

  2. Det vides ikke, hvilken skibslejlighed Sølling har benyttet sig af. Det var dog ikke usædvanligt at sende sit brev ad andre kanaler end postvæsnets, se hertil evt. referenceartiklerne omhandlende postekspeditionstider, postvæsen og brevkultur.

  3. Middagen hos Sølling må være foregået under Thorvaldsens Danmarksophold 3.10.1819-11.8.1820, men den præcise dato kendes ikke.

  4. Den danske søofficer Carl Wilhelm Jessen (1764-1823).

  5. Den danske provst Fr. Carl Gutfeldt (1761-1823). Gutfeld skrev også små moraliserende stykker, og i Thorvaldsens stambog er et sådant citeret.

  6. Den danske maler C.W. Eckersberg. Han omtales her som professer, idet han blev udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København 18.4.1818.

  7. Den danske digter og forfatter Jens Baggesen.

  8. Den danske forfatter C. Pram, som 25.11.1821 var afgået ved døden. Han havde i 1818 fået et lån til rejsen af Fonden ad usus publicos, og var derefter taget til de vestindiske øer for der at virke som toldforvalter.

  9. Sølling oprettede i 1819 en velgørende indsamling til fordel for trængende sømænd. Indsamlingen foregik i skallen fra en stor granat, deraf navnet “bombe-bøsse”. Bombebøssen var opstillet på Søllings kontor, Holmens Kanal nr. 256.

  10. Denne røde bog, der antagelig har været en regnskabsbog over bidragydere til bombebøssen kendes ikke.

  11. Festen blev afholdt 30.10.1819, se hertil Jens Baggesens invitation til Thorvaldsen, 29.10.1819.

  12. Clio var et litterært selskab med navn efter historiens muse, der blandt andre talte forfatteren Jens Baggesen blandt sine medlemmer.

  13. Jf. Thiele III, p. 69, afholdtes 28.6.1820 ‘en afskedsfest på skydebanen, i hvilken stadens øvrighed deltog’.

  14. Den danske forfatter C. Pram, som 25.11.1821 var afgået ved døden. Han havde i 1818 fået et lån til rejsen af Fonden ad usus publicos, og var derefter taget til de vestindiske øer for der at virke som toldforvalter.

  15. Med en afrejse formentlig kort efter 1819 eller 1820 må Christen H. Pram have været ca. 63 år ved afrejsen, hvilket på daværende tidspunkt var en høj alder.

  16. Den danske søofficer Carl Wilhelm Jessen (1764-1823).

  17. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog sige: utilstrækkelig.

  18. Den danske søofficer Carl Wilhelm Jessen (1764-1823) blev 1.6.1822 kommandant på St. Thomas; 8.9.1822 guvernør på De Vestindiske Øer.

  19. Bataille, det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘kamp’ eller ‘slagsmål’.

  20. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 5), sige ‘tildele slag som revselse, straffe; prygle; klø; samt give en ilde medfart’, dvs. Jessen må have vundet over de to engelske skibe.

  21. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘et tomastet skib’.

  22. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige et ‘mindre (kutterlignende) sejlskib’.

  23. Formentlig menes ‘af vores’, det vil sige fra den del af den danske flåde, som i 1807 blev udleveret til englænderne. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene. Den efterfølgende jubel, som beskrives, kan skyldes, at danskerne var mere populære på øerne end englænderne.

  24. Det vil formentlig, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1), sige ‘indenfor indbyggernes synsvidde’.

  25. Der er muligvis tale om en parafrase over en sætning fra Ludvig Holbergs (1684-1754), Moralske Tanker, København 1744, p. 18: “Det er ubehageligt, at leve uden Venner, men usikkert og farligt at leve blant Fiender.”

  26. Den danske søofficer Johan Joachim Uldall.

  27. Johan Joachim Uldall var sekondløjtnant på skibet Thetis, som i 1796-97 bragte Thorvaldsen fra København til Malta.

  28. Der var adskillige farlige situationer i forbindelse med Thorvaldsens rejse til Italien med fregatten Thetis 29.8.1796-31.1.1797, hvor den danske søofficer Johan Joachim Uldall var besætningsmedlem. Hvilken, der ligefrem skulle kunne kvalificere til betegnelsen ‘livsfare’, er uvist.

  29. Den danske digter og forfatter Jens Baggesen.

  30. Baggesen led af en svær nyresygdom, som han døde af i 1826. Yderligere døde hans hustru og første søn af andet ægteskab i 1822, jf. C.F. Bricka, Dansk biografisk Lexikon, bd. I, København 1887, p. 446.

  31. Den danske kronprins Christian Frederik, den senere Christian 8.

  32. Den danske prinsesse Caroline Amalie.

  33. Den danske maler C.W. Eckersberg.

  34. C.W. Eckersberg malede i perioden mellem 1821 og 1841 otte historiemalerier af oldenborgske konger til det andet Christiansborg Slot.

  35. Danmark havde afleveret sin flåde til Englænderne efter bombardamentet af København i 1807, yderligere havde man i 1814 måttet afstå Norge til Sverige i forbindelse med fredsslutningen i Kiel.

  36. Sølling mener ‘Artilleri’, det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: den del af en hær, som omfatter det svære skyts (kanoner osv.) med tilhørende mandskab og materiel.

  37. Dvs. ‘kavaleri’, hvilket jf. Ordbog over det danske Sprog, vil sige den del af hæren, som kæmper til hest.

  38. Sølling selv døde i 1827, dvs. fem år senere.

  39. Lots el. lods, det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: sø- og farvandskyndig mand, der (inden for sit distrikt) kan vejlede (lodse) skibene i vanskelige farvande ell. ved ind- og udsejling i havne.
    Sammensætningen med dæks skal formentlig forstås således, at lodsen befandt sig på skibets dæk, hvormed Sølling formentlig henviser til de lukkede lodsbåde, som han var med til at introducere i blandt andet Norge, se desuden kommentaren til introducerede Baade.

  40. Det vil her, jf. Ordbog over det danske Sprog, betydning 1,2, sige: ‘på grund af’.

  41. Der har været tale om introduktionen af en ny, og jf. det følgende mere sødygtig, bådtype. Under sine ophold i Norge havde Sølling lagt mærke til de dårlige, åbne både, hvormed lodserne besørgede deres farlige tjeneste, der årlig krævede talrige ofre af menneskeliv; han havde derfor i 1798 foretaget en udenlandsrejse for at studere bådebyggeri og returnerede medbringende en engelsk lukket lodsbåd, som var langt mere sødygtig, og som han efterfølgende sørgede for blev indført i bl.a. Norge, jf. C.F. Bricka, Dansk biografisk Lexikon, bd. XVII, København 1903, p. 44.

  42. Formentlig menes ‘sekler’, det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘århundreder’.

  43. Dvs. sparebøsse gjort af en bombe el. granatskal, jf. Ordbog over det danske Sprog. Se desuden kommentaren til bombebøsse ovenfor.

  44. Det her nævnte medfølgende regnskab ses ikke bevaret og er således formentlig gået tabt.

  45. Dvs. rigsbankskilling. Se hertil referenceartiklen omhandlende datidens møntenheder.

  46. Bombebøssestiftelsen indrettede først, 1825, et hus i Skvaldergade i København, men fra 1891 indrettedes et hus, opført af arkiteketen Thorvald Bindesbøll (søn af Gottlieb Bindesbøll, der opførte Thorvaldsens Museum) på adressen Overgaden oven vandet 48.

  47. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 6.14), sige at bringe et lig til sit begravelsessted.

  48. Det var ikke usædvanligt, at ældre, der var ude af stand til at forsørge sig selv, blev indlemmet i et fattighus, hvor de blev forsørget af det offentlige. Også Thorvaldsens far, Gotskalk Thorvaldsen, endte sit liv på Vartov, der netop var en form for fattighus.

  49. Formentlig menes “koffardie-matros”. Det vil, jf. Ordbog over det danske sprog, sige en matros, som har tjeneste på et handelsskib.

  50. Dvs. ‘hvilested’, hvilket, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 3), vil sige ‘gravsted’.

  51. Der kendes ikke noget værk af Thorvaldsen udført i denne anledning.

  52. Tydningen af ordet er vanskelig og derfor aldeles usikker. Betydningen af samme årsag uforståelig. Muligvis har Sølling ment: “En bombe, fx med en sømand ved siden”. Sølling fremsendte imidlertid et bilag med en nærmere beskrivelse af sine ønsker til Thorvaldsen, som sandsynligvis blev fremsendt sammen med dette brev. Om motivet skriver Sølling: En sømand, som på den ene side putter penge i bombebøssen og en borger i civil dragt [...] begge tager hinanden i hånden, mens de med den anden [hånd] lægger i Bombebøssen.

  53. Formentlig her brugt i betydningen ‘den, der har mest udsigt til at gøre det bedst’, jf. Ordbog over det danske sprog (betydning 2).

  54. Der har uden tvivl været tale om August von Kotzebues bog værk Bemerkungen auf einer Reise aus Liefland nach Rom und Neapel, 3. del, Köln 1810 (Berlin 1805).

  55. Kotzebue har ganske rigtigt ikke meget til overs for Peterskirken i Rom. Han skriver: “Sie gilt bekanntlich für ein Wunder der Welt aber sie hat mich kalt und unbefriedigt gelassen. Ich habe sie nicht allein nicht schön, sondern auch nicht einmahl imponierend gefunden.” Kotzebue, op. cit., p. 3

  56. En søjle rejst af Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.) til ære for Antoninus Pius (138-161 e. Kr.) på Marsmarken, Campus Martius. Søjlens base er bevaret i Vatikanet og beskrives hos Kotzebue, op. cit., p. 14.

  57. ‘Løjerlige’, det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige det mest pudsige eller mærkelige.

  58. Monte Testaccio er et kunstigt skabt ‘bjerg’ (idag ca. 50 meter højt) bestående af skår fra ituslåede amforaer. Bjerget blev til under det romerske imperium og dets oprindelse kan muligvis føres helt tilbage til omkring år 0. Kotzebues beskrivelse af bjerget findes hos Kotzebue, op.cit., p. 220- 222.

  59. Se hertil beskrivelsen hos Kotzebue, op. cit., 176-177.

  60. Se hertil beskrivelsen hos Kotzebue, op. cit., p. 174-175.

  61. Se hertil Kotzebue, op. cit., p. 181-184.

  62. Byen Loreto , der var kendt for en mirakelvirkende Jomfru Maria statue. Se hertil Kotzebues beskrivelse, p. 250-254

  63. Se hertil Kotzebues gengivelse af en skildring af Roms sæder og skikke, Kotzebue, op. cit., p. 197-207.

  64. Muligvis mener Sølling Vatikanpaladset og Vatikanets have, se hertil Kotzebue, op. cit., p. 12-15.

  65. Formentlig Vatikanets bibliotek, som omtales hos Kotzebue, op. cit., p. 15-25.

  66. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1), sige: ‘sjældne’.

  67. Den italienske billedhugger Antonio Canova i Rom, som indtil da havde været Thorvaldsens største konkurrent. Han døde 13.10.1822, det vil sige blot en måned før dette brevs afsendelse.

  68. Om sammenligninger mellem Thorvaldsen og antikkens største kunstnere, se referenceartiklen Thorvaldsen som Fidias og Praxiteles.

Last updated 19.10.2014