P.O. Brøndsted
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Brøndsted advises Thorvaldsen to return to Denmark, at least for a year. He encloses letters for his friends in Rome and describes his life since he left Rome. The baptismal font for the church of Brahetrolleborg, cf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, has been much admired, and it has strengthened the wish of the King and others to see Thorvaldsen return to Denmark. Brøndsted emphasizes the advantages of his return to Denmark and gives his impressions of the latest works by Danish artists.
Til min Ven A. Thorwaldsen i Rom.
Kjøbenhavn, d 2. Decembr 1815
Endskjøndt det just ikke er det taknemmeligste Arbejde at skrive Dig til, bedste kjæreste Thorwaldsen, da man nok maa være temmelig sikker paa aldrig at gjengjældes med et SvarI, saa maa jeg dog skrive til Dig især fordi jeg denne Sinde har Noget at tale omII, Dig selv angaaende, hvorom Du maaskee kunde ønske og være vel tjent med min Mening. – Forinden jeg taler desangd: ville Du tillade at jeg meget anbefaler Dig vedlagte BreveIII, 5 i Tallet et til RiepenhausenIV, eet til StackelbergV eet til CockerellVI og eet til LinckhVII og etVIII til ÅckerbladIX, hvilke jeg adresserer helst til Dig fordi Du er en sikker bosat RomerX, ikke som maaskee adskillige af de andre, som Fugl paa Taget snart hist snart her. Beregn mig til Gjæld hvad Udlæg Du har for Porto af denne lille Brevpakke og lad dem sandelig strax blive tilstillede Vedkommende. Maaskee kunde Du give dem til den gode F. RiepenhausenXI som vist gierne besørger dem. – Endnu førend jeg skrider til det Vigtigere vil jeg endvidere strax fortælle Dig mig selv angaaende: at jeg lever og lider vel, har en højst elskværdig KoneXII og en vakker GlutXIII, en Dreng paa 15 MaanederXIV, hvis Døbenavn Georg KoësXV minder om hellige Forhold bittert Tab og kommende Tiders Haab; at jeg har et hæderligt og meget behageligt, skjøndt lidet indbringende, Embede som Professor i PhilologienXVI ved Universitetet, og at jeg ad Aare forlader denne Post paa Permission i flere Aar for at gaae med min Familie til RomXVII at drive min egentlige DontXVIII og udføre med mine kjære Rejsefæller det Værk over GrækenlandXIX, hvorom jeg mundtligen talte med Dig i 1813XX, hvortil skjønne Materialier ere forhaanden, og som jeg stedse har tilsigtet og nu siden min Hjemkomst i de 2 sidste Aar forarbejdet i Stilhed. Endnu vil jeg sige Dig, paa det Du strax maa erfare lidt om alle 4 Personer som udgjøre min ArnesXXI vigtigste Deeltagere, at den lille LunziXXII Du saae i Rom, nu er bleven en stor Lunzi, saa høj som Du moxenXXIII, at han er flink og flittig og hilser Dig hjertelig. Nu vendes BladetXXIV og dermed og Materien:
Før Mallings HjemkomstXXV og endydermere siden var just og er fremdeles meget hyppigen Talen om Dig og dine VærkerXXVI ikke allene iblant det Publicum (thi faa er dettes Navn) der virkelig har nogen Sands og Beskuelse for Konst og dybere Kjærlighed dertil; men ogsaa iblant et andet dobbelt PublicumXXVII, hvis Domme, endskjøndt i Grunden lidet bevendte stundom aldeles forkastelige, dog ere vigtige fordi de nu engang have megen Indflydelse paa Livet og Forholdene i samme; jeg mener ved dette dobbelte Publicum det saa kaldte store (Mængden) og de Store (le beau monde, som man kalder dem, eller la noblesse) – at disse Sidstes Meninger og Ideer nu heel ofte hverken ere store eller noble er da en gammel Erfaring – men det maa jeg dog lade dem tilhobe at der overalt om Dig, især i det sidste Hal[v]aarstid, er bleven talt med en Enthusiasmus med en Beundring som virkelig har været mig og enhver Din Ven meget behagelig, endskjøndt vi andre nu vel letteligen mærkede at denne Beundring hos Vedkommende ikke just udflød hverken af rigtige Begreber om Konsten i Almindelighed eller af klare Forestillinger om din GeniusXXVIII og dine Fortjenester i Særdeleshed. Din DøbesteenXXIX fortrinligen gjorde, hvad man kalder, særdeles Lykke og jeg kunde udklippe af Journaler og Aviser en Mængde trykte SiderXXX fyldte med Roes og VirakXXXI (desuden en vel og med en heel Deel skjæve Reflexioner) og sende Dig dem hvis jeg ikke vidste tilfulde at det Hele kuns lidet vilde opbygge Dig – Den Beundring din Døbestenen havde vakt hos Alle blev da og snart omtalt hos KongenXXXII; Hs. Majestæt saae dit Arbejde og blev i høj Grad overrasket, han har talt med mange ogsaa med mig om dit skjønne Værk og jeg kan forsikkre Dig at Kongens OrdXXXIII derom, endskjøndt naive og simple, forekom mig langt klogere end de fleste andres, der stundom bestod i sentimental og affecteret Snak. I Anledning af det hidkomne Værk og bestandig Tale desangaaende kom da og det gamle ØnskeXXXIV om at faae Dig selv herhjem paa nogen Tid, hyppigere end tilforn paa Bane. Etatsraad HansenXXXV (der imellem os sagt, er factotumXXXVI i Academiet ved sin Indflydelse paa Kongen og Prinds ChristianXXXVII) fik end mere Lejlighed til at tale desangaaende paa vedkommende højere Steder – det er baade smukt og naturligt at Hansen gjerne ønskede Statuer af Dig til Facaderne af XstiansborgXXXVIII og Frue KirkeXXXIX og DomhusetXL – og Hansen, det vil jeg og sige Dig min oprigtige Mening om, er baade flink i sit Fag og ingen ChicaneurXLI eller slet MandXLII, som man har villet udskrige ham for, blot man ikke støder hans Forfængelighed som practisk Architect; i Konstens øvrige Dele forkommer han mig ret traitableXLIII og beskeden, (som han og bør være) – Foruden Hansen, har nu vel Schimmelmanns FamilieXLIV og især SchubartXLV bidraget ved Omtale og Fortælling til at gjøre Ønsket almindeligt: at Du dog engang paa nogen Tid maatte komme hjem, udarbejde et og andet her og ved dit store PundXLVI og dit Exempel have en god Indflydelse paa de unge Mennesker paa Academiet, blant hvilke der virkeligen ere adskillige flinkeXLVII. Dette Manges Ønske deler nu Kongen aldeles og jeg veed med Vished at der i denne Henseende vil blive Dig Forslag gjorte (om dette ikke maaskee allerede er skeet) som fortjene vel at overvejes og, hvis Du følger mit Raad, at antages. Du erindrer, bedste Thorwaldsen, at jeg ved min Gjennemrejse 1813XLVIII slet ikke opmuntrede Dig til paa ubestemte halve Forslag og usikkre Løfter at forlade dine VærkstederXLIX din skjønne Virksomhed og det herlige Roma; men – Du bør dog engang igjen gjensee dit FædrelandL og dette bør gjensee Dig efter saa lang Fraværelse.LI De Danske ere et godt, et gemytligt og elskværdigt Folk; en Rejse hid paa et Aars Tid eller lidt længereLII vil særdeles opmuntre og vederquæge Dig, vil opvarme dit Gemyt og maaskee endog befrugte din Phantasie; Du faaer OverItalien og en Deel af TysklandLIII at see – det er ogsaa godt – og her vil Du blive modtagen med den største Hjertelighed og Kjærlighed – Alle ville kappes om at bære Dig paa Hænderne – Det par Mennesker her iblant Konstnerne hvilke din Nærværelse nu vel aldeles maa fordunkle, ere saa ganske inferieure at de, selv om de fra den moralske Side vare slettere end de ere, dog maatte finde deres egen Regning ved at staae i en god Forstaaelse med Dig og undvige al Collision; saa Du her neppe kan vente ubehagelig Fremfærd eller Chicane af noget Menneske – det mig er vitterligt. Lycurg og SolonLIV som Ziir for Domhuset, 12 Apostle til Frue KirkeLV &cLVI synes mig dog værdige Gjenstande for din Konst; ogsaa synes Forslaget, som uden Tvivl er Kongens egen Idée, om 600LVII Scudi til Rejsen hid og ligesaa meget tilbage, og under dit Ophold her 100 Species i rede Sølv maanedlig, det synes mig ganske antageligt. Du vilde og, imens Du opholdt Dig her, faae frie Værelser og Værksted og saadanne hvormed Du sikkerlig blev tilfreds, paa CharlottenborgLVIII. Kort: det Resultat jeg vilde uddrage af det Hele er: at Du bør komme baade for Landets og Konstens og din egen Skyld. jeg troer sikkerlig Du vil finde Dig ret vel tilfreds à KhavnLIX for et Ophold paa nogen Tid og at et saadant Besøg vilde bære gode Frugter for os Alle. Jeg taler ellers ganske imod min egen Interesse da jeg, hvis Du kommer hid mod Sommeren, ikke mere finder Dig i Rom og maa der savne Dig længeLX; men Venskabs og privat Mands Interesse maa naturligvis træde tilbage for den Offentlige. – Min Gud! hvad er da dit PortraitLXI af EckardsbergLXII ganske fortreffeligt. Den Sandhed hvormed Din Personlighed og individuelle Maneer er givet i dette Portrait maa overraske maa forbause enhver som kjender Dig; mig rørte den ordentlig. E-s sidste hidsendte Arbejde: Kvinderne og Engelen ved Xsti GravLXIII har og saare opbygget mig; jeg har den største Agtelse for denne Landsmands Talent og Dygtighed. Naar Eck. kommer tilbage kan han, som vel fortjent, være vis paa megen Deeltagelse og Bestillinger fuldt op; men gid han kunde blive lidt længere i RomLXIV! Hils E. venligt fra mig skjøndt personlig ubekjendt. LundLXV er i Berlin og gaaer med NiebuhrLXVI til Rom; maaskee kommer han førend jeg. I August Maaned haaber jeg at være i Rom. Lund skal udarbejde Altertavlen til Petri KirkeLXVII maaskee og den til Frue Kirke i RomLXVIII. Udkastene til disse Arbejder love noget godt. Lunds ReceptionsstykkeLXIX ved Academiet: Signe og HaborLXX efter en af Suhms FortællingerLXXI, var al Ære værd, Grupering og Tegning meget smuk men Coloriten for mat og ubestemt som sædvanligt i denne Kunstners Arbejder. HøjersLXXII Receptionsstykke over samme SujetLXXIII syntes mig aldeles mislykket. Højer har siden malet et meget stort StykkeLXXIV (en Tycho Brahe som besøges af Kong Christ. 4 og af ham foræres en Guldkjæde id: slaaes til Ridder) som er ophængt paa Børsen. Denne Composition har ikke tiltalt mig og jeg vil hellere tie end dadle. StubLXXV har malet en Amor og PsycheLXXVI, hvortil maaskee din BasreliefLXXVII har begejstret ham, ganske nydeligt. Hans Receptionsstykke Hother og NornerneLXXVIII som skænke ham det magiske Bælte har just de Fuldkommenheder som mangle Lunds, især en livlig og harmonisk Colorit. Stub er ellers syg af BrystsygeLXXIX og Blodspytten og vi ere alle meget bange for dette slemme Tilfælde. – Du har lovet mig at udføre mig din Amor og PsycheLXXX i Marmor; forsøm det ikke; min FredericaLXXXI glæder sig saa meget til denne Besiddelse, og jeg skal ærlig betale Dig det naar det er færdigt. – Jeg ved Du er saa god at passe mig vel paa min Kuffert med mine Manuscripter og endeel af vor tabte Ven Koes’sLXXXII ogsaa paa mine par smaa Vaser som staae hos Dig. Hvis Du ikke kan føre det over Dig at skrive mig tilLXXXIII, saa bed Riepenhausen sige mig om Rau[ch]LXXXIV Billedhuggeren, kommer tilbage til Rom og om han har udarbejdet Noget StortLXXXV siden Monumentet over DronningenLXXXVI. Tjen mig ogsaa i at purreLXXXVII RiepenhausenLXXXVIII at de ikke forsømme min Amorinenverkaufen – som jeg har bestilt hos dem. Er OverbeckLXXXIX i Rom ? jeg saae to smaa Tegninger af ham hos SchlosserXC i Frankfurt som behagede mig overmaade. Det maa være en ypperlig Konstner. addio! bedste kjæreste Thorwaldsen. Himlens bedste Velsignelser over Dig og din Genius! – det ønsker din nu og stedse hjertelig hengivne trofaste Ven
Brøndsted.
Brevet er skrevet på et dobbeltark, der måler ca. 18×22 cm. Brevets hjørner er brunfarvede, og det er tydeligt, at der har været spildt noget på dem. Brevsiderne er tæt beskrevne, og helt fyldt ud. Således er brevets sidste del (fra “også paa mine par smaa Vaser…” indtil afslutningen) fordelt over de fire brevsiders margin.
|
|
Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1 |
|
|
Maria med Jesus og Johannes, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,2 |
|
|
Tre svævende engle, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,3 |
|
|
Kristus velsigner børnene, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,4 |
|
|
Jakob den Ældre, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A98 |
|
|
Peter, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A86 |
|
|
Matthæus, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A87 |
|
|
Johannes, Primo 1824 - Senest 1827, inv.nr. A89 |
|
|
Jakob den Yngre, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A91 |
|
|
Philip, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A93 |
|
|
Thomas, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A96 |
|
|
Bartholomæus, 2. august 1823 - 21. december 1823, inv.nr. A99 |
|
|
Simon Zelotes, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A101 |
|
|
Paulus, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A103 |
|
|
Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108 |
|
|
Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105 |
|
|
Amor vækker Psyche, Tidligst 1836 - Senest 1841, inv.nr. A866 |
Last updated 14.10.2018
På trods af at Thorvaldsen skrev mange breve, både egenhændige breve og brevudkast samt forårsagede breve og brevudkast konciperet af andre, var han kendt for sin ringe skrivelyst. Se hertil brevene tilknyttede dette emneord samt evt. referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog. I Arkivet findes da heller ingen breve, brevudkast eller koncepter til breve til Brøndsted.
Brøndsted havde til hensigt at opfordre Thorvaldsen til snart at besøge Danmark, se brevets efterfølgende indhold.
Disse breve findes ikke i Arkivet, hvorfor det må antages, at Thorvaldsen har formidlet dem videre i overensstemmelse med Brøndsteds ønsker.
De tyske kobberstikkere, brødrene Riepenhausen.
Arkæologen og tegneren Otto Magnus Stackelberg.
Den britiske arkitekt Charles Robert Cockerell.
Den tyske maler og arkæolog Jakob Linckh.
Teksten “og et til Åckerblad” er tilføjet i brevets margin og det foregående femtal er rettet fra et firtal.
Den svenske orientalist Johan David Åkerblad.
Thorvalsen havde på dette tidspunkt boet i Rom siden 1797. I modsætning til mange af de øvrige danske kunstnere i Rom, havde Thorvaldsen dermed boet så længe i byen, at man kunne regne sikkert med hans adresse. Thorvaldsen flyttede også en del rundt i begyndelsen af sit ophold i Rom, og modtog derfor ofte sin post sendt til Caffè Greco. Se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens bopæle.
Den tyske kobberstikker Franz Riepenhausen, som udgjorde halvdelen af brødreparret Riepenhausen.
Brøndsteds hustru Frederikke Brøndsted.
Sønnen Georg Koës Brøndsted (1814-1878), opkaldt efter Brøndsteds svoger Georg Koës. Brøndsteds kone må desuden på dette tidspunkt have været gravid med datteren Marie Augusta Brøndsted (1816-1891), der blev født 16.6.1816.
Georg Koës Brøndsted blev født 7.8.1814.
Sønnen Georg Koës Brøndsted (1814-1878), opkaldt efter Brøndsteds svoger Georg Koës, som var død på øen Zante / Zakynthos under en arkæologisk ekspedition til Grækenland, hvor bl.a. Brøndsted og andre videnskabsmænd deltog.
Ved sin hjemkomst i 1813 fra rejsen til Grækenland blev Brøndsted udnævnt til professor i filologi ved Københavns Universitet.
Brøndsted havde planer om at drage til Rom og dér færdiggøre publikationen af sine optegnelser fra rejsen til Grækenland 1806-1813. Brøndsted rejste ganske rigtigt ud igen i 1818, dog uden sin familie, idet hustruen Frederikke døde i barselsseng efter at have født parrets tredje barn. Børnene kom således i pleje hos Frederikkes tvillingesøster på herregården Iselingen ved Vordingborg.
Brøndsted har, som det fremgår, opfattet publikationen af egne videnskabelige værker, snarere end lærergerningen ved universitetet, som sit naturlige virke.
Der skulle imidlertid gå endnu nogle år inden værkets udgivelse. Brøndsteds værk om rejsen til Grækenland udkom i Paris i årene 1826-30 på fransk og tysk som henholdsvis Voyages dans la Grèce accompagnés de recherches archéologiques og Reisen und Untersuchungen in Griechenland nebst Darstellung und Erklärung vieler neuentdeckten Denkmähler griechischen Styls, eksemplar af den franske udgave på Thorvaldsens Museum, inv. nr. M602.
Brøndsteds rejse hjem fra Grækenland 1813 gik gennem Rom, hvor han mødte Thorvaldsen.
Egentl. ildsted, men jf. Ordbog over det danske Sprog også brugt som en symbolsk betegnelse for hjem eller hjemsted.
Brøndsteds plejesøn N.C. Lunzi, som fulgte med Brøndsted fra Grækenland til Danmark 1813. Lunzi var 15, da Thorvaldsen så ham i Rom, og på tidspunktet for brevet 17 år.
Det vil sige ‘omtrent’, ‘næsten’, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen var i øvrigt højere end gennemsnittet, se Hvor høj var Thorvaldsen?
Sætningen står nederst på brevets første side. Brøndsted benytter imidlertid et ordspil, idet udtrykket, udover den konkrete betydning jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 3.2) kan betyde, at der indtræffer omslag, hvorved forholdene forandres.
Den danske arkitekt Peder Malling, som efter et ophold i Rom 1810-1815 var hjemvendt til Danmark.
Dvs. Thorvaldsens værker på Kunstakademiets salon 1815, jf. Fortegnelse over de Kunstarbejder som findes udstillede i den af det Kongelige Academie for de skiönne Kunster i Anledning af Deres Majestæters Kong Frederik den Siettes og Dronning Marie Sophie Frederikes Kroning aabnede Salon, København 1815, samt referenceartiklen Kunstakademiets udstillinger.
Det er her uklart, hvorvidt Brøndsted sigter til betydningen ‘falskt, uærligt’ (jf. Ordbog over det danske Sprog, (betydn. 4) med brugen af ordet ‘dobbelt’, eller om han blot antyder den efterfølgende tvedeling af gruppen: den uvidende masse og det købedygtige, adelige publikum.
Muligvis en dobbelttydig bemærkning, der på een gang sigter til Thorvaldsens skytsånd og hans formidable åndsevner udi kunsten, se hertil Ordsprog over det danske Sprog, (betydn. 1 og 2).
Thorvaldsens døbefont til Brahetrolleborg Kirke, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4. Døbefonten ankom til Danmark i efteråret 1815, jf. Thiele 1831, p. 73 og Thiele II, p. 271, og blev udstillet som katalog nr. 17 på en salon på Charlottenborg. Som det også fremgår her, var publikum meget begejstrede for værket. Se hertil Peder Mallings brev til Thorvaldsen 20.11.1815 og baron Schubarts brev 5.12.1815. Se desuden referenceartiklen omhandlende døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.
Bla. skrev tidsskriftet Athene, udgivet af Christian Molbech, i nr. V, 1815, p. 372-373: Thorvaldsens store Navn i og uden for Italien, i Forening med den levende Interesse, hans Landsmænd føle ved at kunne kalde ham Dansk, maatte naturligviis vække en almindelig Begierlighed efter at se hans største og første [der henvises til døbefonten til Brahetrolleborg Kirke] Arbeide, som hiemsendtes til Fædrelandet. Det var derfor i meget kort Tid bekiendt over hele Kiøbenhavn, at Thorvaldsens Døbefont kunde, med ringe Uleilighed, tages i Øiesyn i Vestibulen til det Schimmelmanske Palais, og man saa ogsaa dagligen Folk af alle Stænder strømme derud for at beundre, eller maaske rettere, lære at beundre et plastisk Mesterværk af Nutidens første Billedhugger. Meningen om dets Fortræffelighed var kun een: og enhver forlod det, beriget med nye forestillinger og Ideer, ligesom med udeelt Beundring for den store Konstner. En diskussion af receptionen af Thorvaldsens værker i Danmark mangler desværre i Jürgen Wittstocks ellers udmærkede bog Geschichte der Deutschen und Skandinavischen Thorvaldsen-Rezeption bis zur Jahresmitte 1819, Hamburg 1975. Se desuden referenceartiklen omhandlende receptionen af Thorvaldsens værker.
Egentl. gummiharpiks af viraktræet, Boswellia, der stivner til små korn og tidligere anvendtes som velduftende røgelse. Her brugt figurativt, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. 2).
Den danske konge, Frederik 6.
Kong Frederik 6.s ytringer i denne sammenhæng kendes ikke.
Det var sædvanligt, at kunstnere, der som Thorvaldsen, var udsendt på et stipendier fra både Fonden ad usus publicos og Kunstakademiet vendte hjem til Danmark efter stipendiets udløb. Thorvaldsen blev imidlertid i Rom, men i takt med den stigende berømmelse indenfor kunsten, blev kravet om et besøg i fædrelandet mere og mere påtrængende, indtil Thorvaldsens ophold i Danmark i 1819. Se desuden referenceartiklen om En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Arkitketen C.F. Hansen, som i 1808 var blevet udnævnt til etatsråd.
Af latin: fac totum, dvs. at gøre alting. Brøndsted sigter formentlig til at C.F. Hansen i 1810 var blevet professor i arkitektur ved Akademiet, og som det fremgår af udtrykket factotum efterhånden tog de fleste beslutninger, efter at han 1811 også var blevet Akademiets direktør. Der kunne således være god grund til at alliere sig med Akademiets nu mest magtfulde mand.
Tidligere havde den i 1809 afdøde maler Nicolai Abildgaard holdt hånden over Thorvaldsen mht. dennes forbliven i Rom (Se fx Abildgaards brev af 31.1.1805, hvori Abildgaard tilkendegiver sin loyalitet overfor Thorvaldsen i forhold til sagen: “Nu noget andet, tror De at blive bestandig i Rom, hvad De svarer mig herpaa bliver imellem os.”). Han slækkede dermed Akademiets ellers sædvanlige krav om, at dets stipendiater vendte hjem. Se desuden referenceartiklen om En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Den danske kronprins, Christian Frederik, den senere Christian 8.
Dvs. Christiansborg. Se hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens arbejder til Christiansborg.
Se hertil referenceartiklen omhandlende bestillingen til Vor Frue Kirke.
Se referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værker til Københavns Råd- og Domhus.
Jf. arkitekten Frederik Ferdinand Friis’ interview med Thorvaldsen (med Thorvaldsens kommentarer til Thieles første biografi fra 1831) 8.1.1829, må der have verseret rygter om, at Thorvaldsen i Rom var blevet chikaneret i San Luca Akademiet.
I 1829 var Thorvaldsen imidlertid ikke indstillet på at indrømme en sådan modstand, jf. pkt. 104 i ovennævnte brev. Her står nemlig følgende: Thorwaldsen giendriver den Formening, at han skulle have mødt Chicaner i Academiet St Luca og været udsat for Udelukkelse, han erkiender endog det Modsatte.
Ikke desto mindre synes Brøndsted at have set Thorvaldsens oplagte stjernestatus i kunstnermiljøet i København, og alle chikaneriers deraffølgende umulighed, som et argument for at Thorvaldsen burde tage sig et ophold i Danmark. Med andre ord, har Thorvaldsen formentlig på et tidspunkt følt sig chikaneret i Rom, men senere fortrængt dette eller været for høflig til at ville have det nævnt offentligt.
Thorvaldsens eget forhold til C.F. Hansen var imidlertid en smule anstrengt, da Hansen netop havde insisteret på, at de nedennævnte skulpturer af Lykurgos og Solon skulle udføres i et ringere materiale end marmor. De blev formentlig aldrig udført, se hertil referenceartiklen om bestillingen af værker til Københavns Råd- og Domhus.
Fr. adj. ‘som kan behandles’. Her brugt figurativt, dvs. ‘føjelig’ eller ‘medgørlig’.
Familien Schimmelmann, bestående af Charlotte Schimmelman, som var søster til baron Herman Schubart, som nævnes efterfølgende, samt Ernst Schimmelmann. Netop Charlotte Schimmelman havde været meget interesseret i at få også Thorvaldsens værker til Danmark, og hun bestilte 1804 den i brevet omtalte døbefont til sin søster Sybille Reventlow, se referenceartiklen herom.
Thorvaldsens ven, baron Herman Schubart.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. 3.2), sige: naturgaver, (ånds)evner, begavelse, talent(er).
Dvs. dygtige eller duelige, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. nr. 3).
Brøndsted rejste gennem Rom på sin rejse hjem fra Grækenland i 1813.
Thorvaldsen havde flere værksteder i Rom, se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værksteder.
Der gik endnu næsten fire år, inden Thorvaldsen 3.10.1819 ankom til København, han havde da været borte fra København i 23 år, en måned og fire dage.
Thorvaldsen havde på dette tidspunkt været borte fra Danmark siden 29.8.1796, dvs. ca. 19 år og tre måneder.
Thorvaldsen rejste fra Rom mod Danmark 14.7.1819 og var tilbage i Rom 16.12.1820, rejse og ophold varede dermed i alt et år, fem måneder og to dage.
Disse egne havde Thorvaldsen ikke set på sin rejse fra Danmark til Rom i 1796 – 1797, idet han sejlede med fregatten Thetis fra København til Napoli.
Skulpturerne af Solon og Lykurgos, henholdsvis Athens og Spartas første lovgivere, blev officielt bestilt i C.F. Hansens brev af 31.12.1806 og var tænkt til at udføres i sandsten. Så vidt vides fik Thorvaldsen imidlertid aldrig påbegyndt bestillingen. Se hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værker til Københavns Råd- og Domhust.
De 12 apostle, Jesus’ disciple, som Thorvaldsen udførte til Vor Frue Kirke i København var: Peter, A86; Matthæus, A87; Johannes, A89; Jacob den Yngre, A91; Filip, A93, Thomas, A96; Jacob den Ældre, A98; Bartholomæus, A99; Simon Zelotes, A101; Paulus, A103; Judas Thaddæus, A105 og Andreas, A108. Se desuden Thorvaldsens værker til Vor Frue Kirke.
Dvs. ‘etc.’
Det kan ikke umiddelbart belægges, at Thorvaldsen skulle have fået udbetalt en økonomisk kompensation på 600 scudi fra kongen i forbindelse med sin hjemrejse til Danmark i 1819.
Thorvaldsens professorbolig på Charlottenborg Slot aka Kunstakademiet, jf. referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.
Det vil naturligvis sige ‘København’.
Brøndsted havde åbenbart planer om at komme til Rom i sommeren 1816, men disse planer blev opsat til 1818. Årsagen var, jf. Brøndsteds brev af 18.2.1817, at Brøndsteds hustru var gravid. Også Thorvaldsens rejse til Danmark blev dog udsat, hvorved Brøndsteds forudanelse om, at han ville savne Thorvaldsen i Rom, gik i opfyldelse. Dog således, at Brøndsted nåede at træffe Thorvaldsen i Rom i 1819, inden Thorvaldsen drog videre til Danmark.
Thorvaldsens portræt. Her henvises uden tvivl til maleren C.W. Eckersbergs maleri fra 8.8-8.9.1814, som i dag findes på Kunstakademiet, inv. nr. KS 38, tilgengæld findes på Thorvaldsens Museum et portræt med et næsten identisk motiv, B425, af den tyske maler Carl Christian Vogel von Vogelstein (1788-1868), der formentlig har malet sit værk side om side med Eckersberg.
Den danske maler C.W. Eckersberg.
Værket Kvinderne ved Kristi Grav fra 1814 (der også, som Brøndsted beskriver det, fremstiller englen, der møder kvinderne ved graven). I dag Sem Kirke, Vestfold, Norge.
C.W. Eckersberg var ankommet til Rom fra Paris i 1813 og forlod Rom maj 1816, med hjemkomst til København i august måned samme år.
Den danske maler J.L. Lund.
Den dansk-tyske historiker og diplomat Barth. Georg Niebuhr, som kom til Rom i 1816 som tysk gesandt.
Lund udførte altertavlen til Skt. Petri Kirke i København med motivet Opstandelsen, 1819. Værket findes endnu i Skt. Petri Kirke.
Der må henvises til, at J.L. Lund i Rom skulle beskæftige sig med udsmykningen til Vor Frue Kirke i København. Dette skyldtes, at Thorvaldsen ikke besvarede kommissionen nedsat til at styre genopførelsen og udsmykningen af Vor Frue Kirke, der allerede i 1815 henvendte sig til Thorvaldsen for at høre om hans interesse for opgaven, Lund havde derfor fået tilsagn om, at hans altertavle skulle hænge i den nye kirkes kor. Det endte dog som bekendt med en udsmykning af Thorvaldsen. Se hertil referenceartiklen omhandlende bestillingen til Vor Frue Kirke.
J.L. Lunds maleri fra 1813, Habors tilbagekomst fra slaget, der stadig findes i Kunstakademiets samling, inv. nr. KS 124.
Der er tale om Habors tilbagekomst fra slaget fra 1813, værket blev erhvervet af Akademirådet i 1814 og findes endnu i Kunstakademiets malerisamling, inv. nr. KS 124.
Den danske forfatter og historiker Peter Friederich Suhm s(1728-1798) fortælling Signe og Harbor eller Kierlighed stærkere end Døden fra 1777.
Den danske maler C.F. Høyer.
C.F. Høyers medlemsstykke til Akademiet 1814, Signe og Habor forenes foran Frejas alter, udført 1812.
C.F. Høyers maleri fra 1810 Chr. IV giver Tyge Brahe en guldkæde, der foræredes Børsen af den danske finansmand L.N. Hvidt og endnu i dag hænger i biblioteket i Børsbygningen i København.
Den danske maler C.G. Kratzenstein Stub. Også af Thorvaldsens ven, digteren Jens Baggesen fremhævedes Kratzenstein Stubs sans for kolorit. I et digt til Thorvaldsens ære, jf. Thiele III, p. 23-24, skrev han:
Ved Verdens største malers Død
Vel Farvebilledkunsten døde;
men Rafael igien blev fød
I Stub’s nys svundne Morgenrøde.
Og, Held os! end i Morgenglands,
I alle Farvers Trylledands,
På Veien til Apollo’s Krands,
En Eckersberg endnu vi møde.
C.G. Kratzenstein Stubs maleri Amor og Psyke fra 1815, i dag på Ny Carlsberg Glyptotek, inv. nr. 901.
Thorvaldsens marmorrelief Amor vækker Psyche, A866, som jf. Thiele II, p. 159, blev udført til Jacqueline Schubarts fødselsdag i 10.9.1810.
C.G. Kratzenstein Stubs medlemsstykke til Akademiet, Hother hos skovnymferne fra 1814, endnu Kunstakademiet, inv. nr. KS 106.
C.G. Kratzenstein Stubs brystsyge var ganske alvorlig, han døde i juli 1816 af tuberkulose.
Hvilken Amor og Psyche Brøndsted ønskede er uvist. Thorvaldsen må have lovet Brøndsted et eksemplar af et Amor og Psyche-værk, enten da de mødte hinanden i Rom i 1809 eller i 1813. Han anvender desuden et ordspil i sit brev 6.7.1813, som muligvis er en henvisning til dette løfte: “Naar begynder Du at tænke lidt paa min Psyche”. Imidlertid blev bestillingen aldrig udført, se hertil arkitekten Frederik Ferdinand Friis brev 8.1.1829, hvoraf det i pkt. 44 fremgår: “at Amor & Psyche er udført for Brøndsted er urigtig”. Muligvis ønskede Brøndsted det ovennævnte marmorrelief Amor opvækker Psyche, A866, som jf. Thiele II, p. 159, blev udført til Jacqueline Schubarts fødselsdag i 1810. Alternativt kan der have været tale om skulpturen Amor og Psyche, A27, som blev oprindeligt udført for den russiske grevinde Vorontsova. Se evt. referenceartiklen om hendes bestilling for mere om værkets tilblivelse.
Brøndsteds hustru Frederikke Brøndsted. Frederica har antagelig været et kælenavn.
Brøndsteds svoger Georg Koës, som var død på øen Zante / Zakynthos under en arkæologisk ekspedition til Grækenland, hvor bl.a. Brøndsted og andre videnskabsmænd deltog.
Thorvaldsens ringe skrivelyst var almindelig kendt, se evt. brevene tilknyttet dette emneord.
Den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch.
Christian Daniel Rauch havde i 1812 udført en buste af Thorvaldsen, deponeret på Thorvaldsens Museum, Dep.31, tilhørende Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. 664. Desuden udførte han i årene 1812-1827 yderligere (se næste kommentar for mere om den første version) et gravmæle over dronning Louise af Preussen (1776-1810), oprindelig opstillet i et tempel i antik stil ved Neuen Palais ved slottet Sanssouci i Potsdam nær Berlin. I dag findes værket i Friedrichswerdersche Kirche i Berlin.
Christian Daniel Rauchs gravmæle over dronning Luise af Preussen, udført i marmor 1812-14 og opstillet i maj 1815 i et mausoleum i slotsparken bag Schloss Charlottenburg i Berlin, jf. Jutta von Simson, Christian Daniel Rauch. Oeuvre – Katalog, Berlin 1996, p. 64-66. Også Thorvaldsen blev, sammen med Rauch og Canova inviteret til at komme med et tegnet forslag til skulpturen, men begge afslog, hvilket Thiele forklarer således: “Men Thorvaldsen havde ikke alene ikke villet stille sig i Veien for den yngre, talentfulde Kunstner, hvor det gialdt et Arbeide, som kunde giøre hans Lykke i Hiemmet, men synes også at have opmuntret ham til selv at indtræde i denne Concurs, og dette Raad fulgte Rauch ogsaa, idet han udkastede sin Composition og sendte Tegningen deraf til Kongen i Berlin.”, jf. Thiele II, p. 166.
Dvs. ‘påminde’ eller ‘rykke’, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. 4).
De tyske kobberstikkere, brødrene Riepenhausen.
Den tyske maler Johann Friedrich Overbeck.
Thorvaldsens og Brøndsteds fælles ven, den tyske læge Christian Schlosser.