8.3.1840

Sender

Adam Oehlenschläger

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift. Tilskrift: Til Thorvaldsen.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

A poem to Thorvaldsen on the occasion of his Roman birthday.

Document

Til
Thorvaldsen

den 8^de Marts^I 1840.

Hæver nu Stemmen froe til Sang^II!
Vedbend krandsen ranken om Issen fæster!
Atter et Aar har endt sin Gang.
Hil Dig, vor gamle^III Mester!
Ydun og Brage
Mødte Dig, som i Ungdomsdage.
Ydun smiler, som Phøbus hist;
Hendes Æbler og Egeqvist
Staaer for Laurbærret ikke tilbage.

Klart har Du viist: i Danmarks Lund
Kunsten kan, som i Roma trives,
Naar den flygtige Jordens Stund
Af en Genius atter oplives.
Smiler den Høie
Ikke for Nord, med Guddoms Øie,
Som for det fierne, varme Syd?^IV
Blomsten af en guddommelig Dyd
Maa for Stormvinden ikke sig bøie.

Frelserens Tog^V til Hæder og Død
Stilled Du frem, med Kors og Palmer.
Aldrig fra flammende Hierte flød
Mere saligt de frommeste Psalmer.
Huldt^VI Han sig vender,
Til sine Kiære Trøsten sender.
Lysten Svaghed sidder ved Skiændslens Maal,
Vasker feigt i en Trælleskaal
Som en Hykler de blodige Hænder.

Men da din Aand fra Himlen ned
Daled, da sank den ei til Støvet.
Hist i Helleners Blomsterbed
Har du ofte saa gladelig tøvet.
Pegasus^VII svæver,
Perseus Helten sin Mø fra Faren hæver,
Uhyret dræbt alt har han Perseus hist.
Amor følger med vanlige List,
Og af Elskeren Perseus Kiærlighed Lønnen han kræver.

Tak! for det Billed^VIII du reiste Dig,
Vaulundur^IX! hos din tro Veninde^X.
Gubben støtter til Haabet^XI sig,
Flere Laurbær vil Meislen vinde.
Tak for den Ære^XII,
Da Du en Giemmer^XIII vilde være
Af mine snart forsvundne Træk!
Nu staaer Skialden for Fremtid kiær,
Nu kan Tidens Tidernes Bølger ham bære.

Thorvaldsen Held^XIV! I Din Vintervaar
Hilse vi Dig som Offerpræsten!
Titian^XV leved niti Aar
Og saa døde han – rammet af Pesten! –
Nød Dig ei rammer!
Kraftig Du slaaer, som Herthas^XVI Stammer
Løb, som Dit ”Aarets Al[x]”^XVII, med Priis, [Krafts] Forlis
Løb, som dit ”Aar”^XVIII, med Ungdom viis, –
Rask paa Skøiter over Din Iis,
Og varm Ynglinger med dine Flammer^XIX!

A. Oehlenschläger

General Comment

Digtet er skrevet i anledning af Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.1840. Det er håndskrevet, men indbundet og på forsiden påført mærkat med trykt tekst: “Adam Oehlenschläger. / Til Thorvaldsen / 1840”. Håndskriften er ikke gotisk, som man ellers ville forvente af en dansk hånd fra denne tid, men tilhører uden tvivl Oehlenschläger, jf. f.eks. dette brev i digtform fra ham til Thorvaldsen eller hans brev af 30.9.1839 til den tyske billedhugger Wilhelm Matthiä. Digtet blev skænket til Thorvaldsens Museum af Dronning Alexandrine i 1950, jf. journalsag 6² 1950. Her oplystes det, at Oehlenschläger havde sendt det til Thorvaldsens som en særlig erkendelighed fordi han havde modelleret hans buste året forinden, jf. A226.

Digtet fremhæver bestemte værker, Thorvaldsen havde formgivet på Nysø i løbet af det forgangne år 1839:

• Vandringen til Golgatha, jf. A560 (vers 3)
• Perseus og Andromeda, jf. A742 (vers 4)
• Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, jf. Nysø1 (vers 5)
• Adam Oehlenschläger, jf. A226 (vers 5)
• Nyårets genius, jf. A548 (vers 6)

Selvom digtets første linje antyder det, vides det p.t. ikke om det blev sunget til en bestemt fejring af fødselsdagen. Årligt havde foreningen De danske Romere fejret Thorvaldsens på hans romerske fødselsdag, men en sådan fest kendes p.t. ikke for 1840. Muligvis var der blot tale om en mindre fejring på Charlottenborg, hvor Thorvaldsens veninde Christine Stampe, som også nævnes i digtet, havde taget initiativ til at overraske Thorvaldsen med en gave i form af et møblement til hans bolig på Kunstakademiet, jf. Stampe, op. cit., pp. 56-57.

Digtet er trykt i en lettere forandret udgave i Liebenberg, op. cit., hvor næstsidste vers 5 (“Tak! for det Billed du reiste Dig”) i stedet fungerer som afslutningsvers.

Archival Reference

Other references

• F.L. Liebenberg: Oehlenschlägers Poetiske Skrifter, bind 23. København 1861, pp. 1-3.
• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, pp. 42-43.

Subjects

• Poems on Works of Thorvaldsen
• Norse Mythology
• Nysø
• Thorvaldsen's Roman Birthday 8.3.

Persons

• Christine Stampe

Works

	Vandringen til Golgata, Tidligst september 1839 - Senest maj 1840, inv.nr. A560
	Andromeda bortføres af Perseus, Tidligst september 1839 - Senest november 1839, inv.nr. A742
	Adam Oehlenschläger, 29. september 1839, inv.nr. A226
	Nyårets genius, 1. januar 1840, inv.nr. A548

Commentaries

1. Thorvaldsens romerske fødselsdag, jf. dokumenterne tilknyttet emneordet Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.

2. Det vides p.t. ikke, om digtet rent faktisk blev sunget eller blot sendt til Thorvaldsen, jf. den generelle kommentar. Det er også trykt i en lidt anderledes udgave i Liebenberg, op. cit.

3. I den trykte udgave i Liebenberg, op. cit., er “vor gamle Mester” erstattet med “vor herlige Mester”.

4. I den trykte udgave i Liebenberg, op. cit., er den tøvende tvivl omkring kunstens trivsel i nord i forhold til syd, som Oehlenschläger her udtrykker gennem spørgsmålstegnet, erstattet med en ligestilling af de to:

   Solen, den høie,
   Smiler for Nord med Guddomsøje,
   Som for det hede, fjerne Syd

5. Relieffet Vandringen til Golgatha, jf. A560, til Vor Frue Kirke, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

6. Dvs. nådigt eller venligt, jf. Ordbog over det danske Sprog.

7. Perseus og Andromeda, jf. A742.

8. Thorvaldsens selvportræt, jf. Nysø1 og A771.

9. Vaulundur er smedeguden i den nordiske mytologi, og kendes bedre under navnet Vølund. Oehlenschläger havde allerede i 1805 skrevet digtet Vaulundurs Saga, hvor han bruger den mytiske smed som et billede på en kunstner. Grundtvig døbte Thorvaldsens atelier på Nysø for “Vølunds Værksted” og han kalder Thorvaldsen for “Vølund Vingesmed”, jf. artiklen Nordisk mytologi i Thorvaldsens kunst – et så godt som udeladt motiv.

10. Christine Stampe, som havde godset Nysø, hvor Thorvaldsen boede i lange perioder og havde værksted.

11. Dvs. Håbets gudinde, jf. A47, som indgår i Thorvaldsens selvportrætstatue, jf. Nysø1.

12. Thorvaldsen havde i sommeren 1839 formgivet Oehlenschlägers buste, jf. A226.

13. Oehlenschläger skulle have haft en skæmmende vorte i ansigtet, og Christine Stampe fortæller, at Thorvaldsen havde modelleret hans portræt, jf. A226, inklusive vorten, jf. Stampe, op. cit. Hun fandt det ikke passende, og udglattede ifølge historien vorten i leret lige inden gipsafstøbningen. Der er ingen vorte at se på busten i dag, og Oehlenschläger er muligvis dobbelttydig når han kalder Thorvaldsen for “Giemmer” af hans træk: Han takker ham både fordi han har sørget for, at hans portræt bevares for eftertiden, og fordi han gemte den skæmmende vorte væk.

14. Her brugt som et hilsende eller lykønskende tilråb, jf. betydning 5.2 i Ordbog over det danske Sprog.

15. Den italienske renæssancemaler Tiziano Vecelli, også kendt som Titian (1488-1576).

16. Hertha, eller Nerthus, er en oldgermansk frugtbarhedsgudinde, men også en betegnelse for Sjælland, jf. Ordbog over det danske Sprog og den øvrige brug af ordet i Arkivets dokumenter.

17. Også overstreget står herover ordene “Aar” [xxxx]”.

18. Passagen er en henvisning til relieffet Nyårets genius, jf. A548, som Thorvaldsen formgav nytårsmorgen 1840, blot få måneder forinden, jf. Thorvaldsen-kronologien 1.1.1840.

19. I sit selvportræt, jf. Nysø1, skaber Thorvaldsen en visuel parallel til den romerske smedegud Vulkan, jf. A9. Med flammerne henvises der muligvis til denne sammenkobling.

Last updated 19.11.2018