NN
Gisselfeld
Bertel Thorvaldsen
Gisselfeld
Ingen udskrift.
Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse. Digtet er antageligt fra Thorvaldsens besøg på Gisselfeld i 1820.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Mel. Hr. Peder kasted’ Runer over Spange.
Nu er det Hist, nu er det Vandre-Tiden,
Nu flyver Storken bort til Pyramiden;
Her Farvepragten svinder
Snart Skye ryster Snee,
Men da i skjønne Minder
Det Svundne vi gjensee. –
Fyrstepar! I mindes Sommer-Glandsen
Gisselfeld staaer med som Blomst i Krandsen,
Gisselfeld!
Fyrstinde! du med Tanken gjæster Øen
Seer Hjemmet, dine Kjære hist bag Søen,
Der, hvor din Vugge gynged’,
Hvor Englen hos dig stod;
Hans Arm da fast omslynged’,
En Søster skjøn og god. –
Uskylds Smaa steg ned til Fyrstens Datter,
Uskylds Smaa paa Jord du søger atter,
Uskylds Smaa!
Vi veed, o Prinds! – at Gisselfeld gjenkommer
I Minde hos dig skjønnest denne Sommer,
Thi her var Eders Møde
Her samledes I fro,
Trofaste Hjerter bøde
Velkommen Eder To. –
Snillets Ven! Hjerternes Fyrstinde!
Gjennem Aar, den Dag idag vi minde,
Gjennem Aar!
Last updated 10.05.2011