NN
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Nu flyver i Norden den Sneeflok hviid
I Dands,
Og Flammen opstiger ved Vintertiid
Med Glands,
Hist samle sig alle med Kierlighed,
Men vi er kastet mod Syden ned,
Hvor Lauren man fletter i Krands.
Guitar’ der vakte saamangen Gang
I vort Bryst,
Længsel og Veemod og Hiertets Hang
Og Lyst,
Du, der leger med Smertens Ild,
Og dæmper den Fryd, der er altfor vild;
Lad stige Din elskede Røst!
I Syden vi samles, dog Hiertet slaaer
For Nord
Lad Tonerne strømme som Regn i Vaar
Paa Jord,
Som Regnen, der vasker det skraanende Tag,
Og pladsker paa Ruderne Slag i Slag;
De hilse vor Fædrenejord!
Nu Aaret synker i Glemsels Søe,
Farvel!
Saa hilser Enhver, der paa Sletter og Øe
Og Field
Har virket, og levet, og handlet og skabt,
Og vunden i Kraft hvad i Tiid er tabt,
Ja byder ham Haandtryk og Held.
Een jeg kiender, ham Laurens Krands
Omsnoer,
Ham skænked Apollo sin bedste Glands
Paa Jord;
Hvad vi knapt kan ane, det virker han;
Og han er udsprungen af Danmarks Land,
Vi kalde med Stolthed ham vor!
Last updated 10.05.2011