NN
Bertel Thorvaldsen
Nysø
Ingen udskrift.
Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Et Meteor fremstod paa Nysøes Himmel,
Dets hulde Lys blev søgt af Egnens Vrimmel;
Tilfredsheds milde Straaler fra den Planet gik ud
De lyste med en Solglands, som var de sendt fra Gud,
Favre Ord saa ofte har os moret,
I deres Sted vi nævne Meteoret:
Thorvaldsen!
Ja ædle Thorvald, tak for det vi skylde.
Din høie Konst; dog tillad at vi hylde
De Straaler som fra Hjertet i renest Glands udgik,
Som svæver om Din Pande, som lyser i Dit Blik,
Din Konstner-Iid vel Konstner-Sandsen fatter,
Men hver med Følelse og Hjerte skatter
Thorvaldsen!
Men og Din Konst har efterlad et Minde,
Som Børnebørn skal uskatte[e]rlig finde
Som et Klenod paa Nysøe. – Naar vi er under Muld
Vil Gibset Du berørte, dem vorde luttret Guld.
Din høie Aand vil Borgen huldt omsvæve –
Den Scene vorde fjern – end længe leve
Thorvaldsen!
Last updated 10.05.2011