1.8.1829

Sender

J.D.T. Manthey, J.S. Møsting, Ordenskapitlet, København

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Tilskrift: Høivelbaaren / Hr Etatsraad, Professor Thorwaldsen, / Commandeur af Dannebrogen.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The College of Arms sends the Cross of Commander of the Order of Dannebrog to Thorvaldsen.

Document

Da Hs Majestæt KongenI under Dags Dato har benaadet Deres Høivelbaarenhed med Commandeurkorset af DannebrogordenenII, skulle jeg, idet jeg tjenstligst anmoder Dem om Ridderkorsets behagelige TilbagesendelseIII, give mig den Ære at tilsende Dem den DecorationIV De for Fremtiden ville have at bære, saavelsom det for Dem i Ordenscancelliet udfærdigede CertificatV, der skal tjene Dem til Legitimation som Commandeur af Dannebrogen.

Tillige skulle jeg underrette Deres Høivelbaarenhed om, at De i OptagelsesgebyrerVI har at betale den Summa 15rbdlr Sølvmynt, som behageligen erlægges til Ordensskatmesteren Hs Excellence Generallieutenant v: BülowVII, til hvem De og ville behage, inden hvert Aars 1ste Juli, som Bidrag til Dannebrogsmændenes Understøttelsesfond, at betale den Summa 10rbdlr Sølvmynt.

Slutteligen beder jeg Deres Høivelbaarenhed være overbeviist om min oprigtige Deeltagelse ved denne Kongelige Naadesbevisning.

Kjøbenhavn den 1ste August 1829
JS Møsting


/JDT. Manthey

General Comment

Med dette brev sendte Ordenskapitlet det officielle certifikat på udnævnelsen til kommandør af Dannebrogordenen 1.8.1829.

Archival Reference

m29 II, nr. 44

Thiele

Jf. Thiele III, p. 368.

Subjects

Persons

Works

N6 Dannebrogordenen, 1829 - 1829, inv.nr. N6
N8 Dannebrogordenen, 1808 - 1812, inv.nr. N8

Commentaries

  1. Dvs. den danske konge Frederik 6.

  2. Som det fremgår, blev Thorvaldsen 1.8.1829 udnævnt til kommandør af Dannebrogordenen.

  3. Dvs. tilbagelevering af ridderkorset til Dannebrogordenen, som Thorvaldsen modtog med sin ridderudnævnelse 28.1.1810.
    Med den nye udnævnelse til kommandør rykkede billedhuggeren en ordensklasse op og skulle derfor tilbagelevere den lavere rangerende orden. Thorvaldsen fik ikke umiddelbart ordnet denne sag, for i brev af 18.3.1842 rykkede Ordenskapitlet igen for tilbageleveringen. På et tidspunkt herefter må sagen været gået i orden, for ridderkorset findes ikke bevaret på Thorvaldsens Museum i dag, kun ridderkorsets ordensbånd er i museets eje, N8.

  4. Dvs. kommandørkorset for Dannebrogordenen.
    Dette ordenstegn er ligesom ridderkorset heller ikke en del af Thorvaldsens Museums samlinger i dag, kun ordensbåndet er bevaret, N6.
    Billedhuggeren må have tilbageleveret kommandørkorset, da han endnu en gang steg i graderne ved sin udnævnelse til storkorsridder af Dannebrogordenen 18.11.1839.

  5. Dvs. det officielle certifikat, eller diplom af 1.8.1829 for udnævnelsen til kommandør.

  6. Denne “ordensskat” betalte Thorvaldsen ikke uden videre. Først efter flere rykkere afdrog han en del af den oparbejdede gæld, se kvittering af 7.5.1840.
    Ligesom Thorvaldsen nægtede at betale rangskat, da han blev udnævnt til konferensråd 10.9.1838, så er det sandsynligt, at han har fundet det urimeligt at skulle betale det forlangte ordensgebyr. Rangskatten fik han faktisk tilladelse til at slippe for.

  7. Dvs. den danske statsembedsmand Frantz Bülow.

Last updated 13.05.2020