Bertel Thorvaldsen
Rom
Pierre de Balck
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
The contract between Thorvaldsen and Balck regarding the execution of a marble relief representing Phedre and Hippolyte and a bust of Homer, cf. A751. The bust is to be finished within a year and the relief within eighteen months.
Colla Presente privata scittura vengano in accordo Mosiù Balck col Sig[no]re Alberto Thorvaldsen uno di eseguire il marmo biancho di carraraI, nella qualita piu fina un basso rilievoII lungo palmi quattro romani e alto treIII, consistente in tre figureIV rapresentante la dichiarazione Fedra e IpolitoV e il busto d’omeroVI presso quello di NapoliVII tutto questo lavoro deve essere. terminato nello spazzio di un anno e mezzo cioè. il Busto in ermo in un anno e il basso rilievo in sei mesi doppo Mosiù Balck si obbliga come sopra di pagare al Sig[no]re Thorvaldsen la somma di scudi romaniVIII Trecento cinquanta cinque
| Il Busto Il Basso rilievo |
[tegn for møntenhed] 70 2:85 |
Li sudetti pagamenti sarranno distribuiti in due rateIX la prima i un anno di scudi setanta per il busto il residuo alla fine del anno e mezzo della presente data di 16: Aprile 1808 e fatti con denari mandati a questo effetto e alla sudetta epoca dal Sig[no]re Marino TorloniaX.
|
Pierre De Balck. Alberto ThorvaldsenXI |
There are only two letters in Thorvaldsen’s Archives dealing with Balck’s commission. The first is this, i.e. the contract, according to which the commission was for a bas-releif and a copy after an antique bust of Homer, cf. A751. The contract was probably written in duplicate as the copy reproduced here is found in Thorvaldsen’s own collection of letters. As seen in the next letter from Thorvaldsen to de Balck, the subject of the bas-relief was changed. According to Thiele II, p. 100, this was due to the fact that the original commission had been assigned to the German sculptor Christian Daniel Rauch. Instead, Thorvaldsen executed the relief Hector with Paris and Helen, cf. A499. This relief, however, was never acquired by de Balck because of the subsequent deterioration of his financial situation, see the next letter from Thorvaldsen to de Balck.
NN
Kontrakten er muligvis konciperet af en italiensk skriver.
|
|
Homer, 1799, inv.nr. A751 |
Last updated 09.10.2018
Den hvide marmor fra byen Carrara ca. 400 km nord for Rom var kendt for at være af særlig fin kvalitet.
Dette basrelief af Fædra og Hippolyte blev imidlertid aldrig udført af Thorvaldsen, da bestillingen af værket i stedet blev overgivet til den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch, jf. Thiele II, p. 100 og p. 136.
Thorvaldsen udførte i stedet et andet basrelief forestillende Hektor hos Paris og Helena, jf. A499, for samme pris, se hertil Thorvaldsens næste brev til Balck.
Palmi var romerske måleenheder. En romersk palmo svarer til 22,3 cm og relieffet skulle således være ca. 88 cm bredt og 66 cm højt.
Antagelig Fædra, Hippolyte og Theseus, se næste kommentar for en forklaring af den myte, som motivet knytter sig til.
Historien stammer fra den græske og romerske mytologi:
Fædra giftede sig med Theseus, efter at han havde forladt hendes søster Ariadne. Fædra blev dermed stedmor for Hippolyte. Hippolyte dyrkede jagtgudinden Diana, hvilket gjorde gudinen Venus jaloux. Hun fik derfor Fædra til at forelske sig i Hippolyte, som imidlertid afviste hendes tilnærmelser. Da Fædra frygtede, at Hippolyte ville sladre om hendes opførsel, fortalte hun sin mand, at Hippolyte havde forsøgt at voldtage hende, hvilket fik Theseus til at straffe sin søn. Han fik sin far Poseidon til at straffe ham og havguden sendte en vild tyr ud af havet, så Hippolytes heste blev skræmte og førte ham i døden.
Da Diana fortalte Theseus om hans søns uskyld var det for sent: Hippolyte var død og Fædra havde hængt sig.
Busten skulle således være en kopi i hermeform efter et antikt Homerportræt på Museo Nazionale Archeologico i Napoli, jf. to gipsafstøbninger i Thorvaldsens afstøbningssamling, L137 og L138. Thorvaldsen havde tidligere udført en sådan kopi, jf. Homer, A751.
Busten findes endnu i Napoli, på Museo Archeologico Nazionale di Napoli, inv.nr. 6023.
Scudo var en romersk møntenhed, se hertil referenceartiklen omhandlende møntenheder. Prisen for basrelieffet er lidt lavere end Thorvaldsens sædvanlige jf. priseksemplerne i brevet 18.6.1806, hvor Thorvaldsen udspecificerer, at hver hovedfigur i et basrelief skulle koste 100 scudi.
Af næste brev fremgår, at Thorvaldsen havde fået 100 scudi udbetalt inden udbetalingen af sidste rate, så det er muligt (eftersom det fremgår her, at første rate skulle være på 70 scudi), at han allerede på dette tidspunkt havde fået udbetalt 30 scudi som et forskud.
En romersk bank kaldet Marino Torlonia efter grundlæggeren. Banken blev på dette tidspunkt drevet af grundlæggerens søn Giovanni Raimondo Torlonia.
Signaturerne er egenhændige.