24.4.1838

Sender

Jonas Collin

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Tilskrift: Hr. Etatsraad Thorvaldsen
Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Kiøbenhavn d. 24 Ap 1838.

Kiære Ven

Uagtet det aldrig kunde falde mig ind, at nogle Linier fra mig skulde have nogen afgiørende Indflydelse paa Deres Beslutning om at blive eller reise, saa forekommer det mig dog at være aldeles uforsvarligt mod en Mand, man høit agter og har kiær, at være ganske taus i et vigtigt Anliggende, og i et Øieblik, da den almene Opmærksomhed er spændt, og alles Øine vogte paa ham. De gietter let, kiæreste Etatsraad, at jeg mener Deres Hiemreise til Fødelandet. De giør Dem ingen Forestilling om den Længsel, hvormed De ventes. Kunstnere og Kunstelskere, og mange, som ellers aldrig tænke enten paa Kunst ell: Kunstnere, spørge hinanden ved alle Leiligheder: “er der nylig kommen Brev fra Rom? Kan man nu sikkert vente Thorvaldsen?” og de unge Architecter prøve deres Kræfter om de formaae at løse Opgaven: “et Museum for Thorvaldsens Arbeider”. Men hvad, der meer end alt dette maa røre Dem, er den Agtelse og Kiærlighed for sit Lands første Kunstner, som vor elskede, alderstegne, men med fuld Sielskraft begavede Konge har lagt for Dagen ved at sætte Orlogsfregatten til Disposition for Dem, og til Afbenyttelse for Deres Værker, og de Personer, De ønsker at tage med Dem. (De er herom formodentlig udførligere underrettet fra Akademiet.) Alle have glædet sig over denne Foranstaltning, som Kongen, uden nogens Tilskyndelse, har truffet for at vise hvor høit han skatter Dem, men Alle vilde ogsaa sørge over, om De lod Kongens Naade være ubenyttet.

Og nu ikke et Ord mere derom! Lev vel!
Deres inderligst hengivne
Collin

Archival Reference

m22 1838, nr. 28

Last updated 10.05.2011