Elisabeth Wedel-Heinen
Bologna
Lille rundt lilla lak[?]segl under dækpapir; symmetrisk punktpræg.
Poststemplet: BOLOGNA samt ved ankomsten til Rom: ROMA / 10 / AGO. / 1837.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: à S: E: / Il Signor Cavaliere Thorwaldsen. / Gran Croce e Commendatore di varie Ordine, Membro di / differente Academie e Società, etc: etc: / Roma. / fr:
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Bologna d: 7 August.
Det første Sted hvor vi opholder os en Dag i Roelighed, siden vi har forladt Rom, vil jeg ikke lade gaae ubenytted hen, uden at skrive et Par Ord til min gode, kiære Thorwaldsen, som jeg ret af Hiertet længes efter; De har saaledes forvendt mig med Deres venlige Besøg, og Omgang, at jeg slet ikke kan finde mig i, ikke meer at see Dem, og da De har givet mig Haab om mueligen at opsøge os i Genua saa iler jeg at meddeele Dem, at Prindseßen her paastaaer at have faaet Vished om at Choleraen paa Nye er udbrudt i Genua og at det efter mange CanciLir, endelig er blevet beslutted og afgiort i de Viises Raad: at vi i Morgen afreiser herfra, for over Land at gaae til Triest. Maatte det nu staae i min Magt at overtale Dem, gode, rare Thorwaldsen at følge os derhen; med aaben Arme og Hierte vilde jeg modtage Dem, og i Deres Nærværelse dobbelt nyde alt det Smukke, som denne Stad og dens Omegn saa rigelig skal byde. De veed ikke hvilken Lykke De har foraarsaget mig med den Medaille der saa frappant gienkalder mig Deres venlige Ansigt. Jeg betragter den 10 Gange om Dagen, men Originalen vilde være mig langt, langt kiærere endnu. Betænk Dem nu ikke for længe gode Thorwaldsen, af Sommeren er kuns lidt tilbage meer, og Lidenskab immer gribes i Flugten!
Vores Reise hertil har været saa fatiquent og angribende, at jeg tilsadte alle mine Kræfter, og i Gaar blev saa slet, at vi allerede troede mig angreben af Choleraen – jeg maatte holde Sengen i de ulideligste Smerter, som dog henimod Aften gav noget efter, og efter nogle Timers Søvn føeler jeg mig i Dag, paa nogen Mathed nær, temmelig vel igien.
Vi er reißt Nat og Dag og har havdt den ene malheur oven paa den anden. En postillon styrtede Hesten, og da det netop var ned ad Bakken, gik Hiulet halvt over ham, og beskadigede det ene Been saaledes, at vi maatte kiøre ham til næste Station; min Kammerjomfrue fik Rosen i Beenet, jeg mistede en Guldkiæde og Nøgle jeg i 17 Aar har baaret daglig. Gervasi faldt ned ad Packvognen, beskadigede det ene Knæ, saaledes at han ikke kan gaae endnu – og endelig blev jeg her saa slet, som jeg har meddeelt Dem. Man kan saaledes ikke sige at Reisen er begyndt under heldige Auspicier!!
Vi har i Dag beseet det smukke Gallerie hvori der er herlige Malerier, især den hellige Cecilie af Raphael, som jeg finder over al Beskrivelse deilig. Vi mødte der den bekiendte Minister Thiers, der med sin deilige unge Kone er paa Reisen til Rom. Saa har vi ogsaa beseet den sielden store Kirkegaard, der vist nok er eneste i sit Slags, og i Eftermiddag skal vi til Pallazzo Baciocchi, og flere Kirker.
I Korthed har jeg nu fortalt min gode, kiære Thorwaldsen hvad der er mødt os siden vi tog Afskeed – jeg fortrød saa meget jeg ikke bad Dem følge mig til piazza Popolo, hvor vi maatte holde længe for Passernes Skyld. Jeg havde da meere i Roe kunnet sagd Dem Farvel, og give Dem et hierteligt Kys, som jeg nu maae nøies med at sende Dem i Tankerne. Fra Vogt har jeg de venligste Hilsner, vi taler ofte om vores danske Ven, og store Mæster, og han skriver Dem saasnart vi kommer i Roe – giv mig nu nogle venlige Linier til Triest hvori De siger mig at De altid vil holde af mig, som jeg af Hiertet er Deres hengivne
Elisabeth v: Wedell=Heinen
Blæk og Pen er saa slet, at jeg frygter for De intet kan læse af mit Smørerie.
Last updated 25.05.2018