Peder Horrebow Haste
Svendborg
Rødt lakstempel med monogram: PHH
Just Mathias Thiele
København
Udskrift: Højædle og Velbyrdige / Herr Professor J. Thiele, / Secretair ved det kongl. Academie for de skjønne / Kunster, / Kjøbenhavn, / Charlottenborg / Frit
Dateringen fremgår af brevet.
Haste replies to a letter from Thiele requesting information about Thorvaldsen. He states that his knowledge of Thorvaldsen’s precise date of birth stems from his old calendar. He relates a couple of anecdotes about the artist.
Det BrevI, hvormed Deres Højædle Velbyrdighed under 11te f. M. har hædret mig, voldte mig megen Glæde. Jeg veed virkeligen ikke, hvad der mere skulde kunne drage os til en Ubekjendt, end maa vi netop møde ham der, hvor vort Hjerte saa gjerne dvæler, møde ham med et Hjerte, som fatter, og vurderer og elsker den kjære Gjenstand, ja, med Griffelen i Haanden, for at indgrave det ligesaa kjære, som store Navn i Aarbøgernes Tavler. Saaledes har jeg nu mødt Dem, Hr. Professor, hvem jeg tilforn kun har kjendt af StatskalenderenII. O! hvor gjerne vilde jeg være dette Møde værd, ved at berige Deres Kundskab om vor Thorvaldsens Ungdom! Men hvad deraf kan siges, har jeg udentvivl sagt i Riises ArchivIII, som jeg ikke har ved Haanden, og hvoraf jeg ikke har nogen Afskrift; jeg mindes blot, at jeg skrev det, for at berigtige nogle Vildfarelser i Noget, som en Hr. FürstIV havde skrevet.
HjemmelV for Thorvaldsens Fødselsdag – 19 November 1770 – kan jeg ikke opgive anderledes, end at han saaledes er anført i en gammel Skrivecalender, som jeg siden 1790 har ført over alle de Menneskers Fødselsdage, med hvilke jeg, fra Hovedets eller Hjertets Side, kom i nogenlunde nær Berøring. Jeg mener, han har sagt mig den selv, udentvivl 1791 eller 92; maaske er det ogsaa fra hans ModerVI, jeg har havt Kundskaben; men fra hans FaderVII er det sikkerligen ikke. Ham saa jeg, Gud skee Lov! sjeldent; thi han arbejdede udenfor Huset; og naar han kom hjem, opstode tit ScenerVIII, hvorved Thorvaldsens Hjerte blødte. – – At jeg ikke hen i TaagetIX har indskrevet Dagen i min gamle Calender, derom tør jeg mene mig selv overbeviist; og muligt er det, at en vis Jomfruelighed har bragt Th. til, (da han fik Navn, og man begyndte at spørge om Dagen,) at negte sin Kundskab derom, for at undgaae alle disse Hyldninger, som dog oftere udspringer af YdernesX Forfængelighed, end af deres Hjerter. Anderledes kan jeg ikke forklare hans Uvidenhed om sin Fødselsdag, hvilken Uvidenhed nyligen Etatsraad AdlerXI ogsaa har sagt mig, at Th. foregiver. Muligen har de mange Aar, den meget forandrede Scene, udslettet Mindet hos ham. Men jeg holder paa den 19de November 1770; og Hr. Professoren maa, paa mit Ansvar, lade det trykke.
De ønsker, om muligt, flere Bidrag til Thorvaldsens Levnetsløb; men jeg tilstaar min Armod. De veed udentvivl, at Pennen ikke er hans SagXII; og siden jeg fulgte ham til ToldbodenXIII, veed jeg Lidet om ham, uden hvad Europa veed; og, desto værre, i min AfkrogXIV, endog kun Lidet af dette. Dog saae jeg ham, da han kom til KjøbenhavnXV i 1819, i fire Dage hver Dag. Jeg fandt ham en Anden og den Samme. Da det lykkedes os, at være blevne alene – thi Herre Gud! der var Cour hos ham, som hos en fremmed Fyrste af stort Navn – da gik han hen til sit PultXVI, og tog sin StambogXVII frem, opslog et Blad, hvorpaa jeg, dengang for 24 eller 25 Aar siden havde skrevet et VersXVIII til min Erindring, trykkede tavs min Haand, gik igjen til Pultet, og kom tilbage med en Medaille. “Seer du, Broder,” sagde han, “nogle Kunstnere i Rom, som gjorde for meget af mig, lode denne MedailleXIX slaae; jeg har medbragt fire Exemplarer; deraf giver jeg dig det ene; det er kun i Bronze: jeg har faaet ét i Guld; men det giver jeg dig ikke; du kunde let, frygter jeg, over Metallet glemme Manden.”
Førend H.K.H. Prinds Christian FrederikXX rejste udenlands, og da for det Meste residerede i Odense, sagde han engang til mig: “Haste, De kjender jo Thorvaldsen personligen; man har sagt mig, at een af Drabanterne skulle ligne ham: vil De nu see?” Han lod derpaa hente et Værk over Thorvaldsens store Basrelief i VaticanetXXI; og fandtes der da virkeligen imellem DrabanterneXXII – eller maaske HeltensXXIII – et Profil, som havde Meget tilfælleds med Th’sXXIV. Jeg spurgte denne derom 1819. Han svarede mig, at der vel var Noget deri. Man havde, da han modellerede dette Værk, gjort ham opmærksom paa dette Hoved; han tænkte selv, at det lignede Noget; “og saa gav jeg det et Tryk tilXXV,” tilføjede han, “og tænkte: Lad det nu gaa!”
Disse to Smaastumper ere Alt, hvad jeg mindes, at kunne byde Dem. De ere høyst ubetydelige; dog er den første mit Hjerte saa saare kjær. Overalt, naar man er over HalvpartenXXVI af det syvende Aarti, og Ens Vej gaaer paae saamange kjære GraveXXVII, og ingen Vennehaand krysterXXVIII os mere, da holder man næsten krampagtigt paa det Lidet, som endnu fastholder et kjært Minde – oven over JordenXXIX.
Lev vel, Hr. Professor! Kommer jeg nogensinde mere til Kjøbenhavn, da besøger jeg Dem. Hvis ikke, modtage De hermed skrivtligen Forsikkringer om min Højagtelse!
| Svendborg den 8de Junii 1830. |
Ærbødigst Haste |
Dette brev er den primære og eneste kilde til vores viden om Thorvaldsens præcise fødselsdag. Som det fremgår, er Haste meget sikker i sin sag, og brevets sirlige stil – både mht. skriftbillede og indhold – giver da også indtryk af en mand med ordenssans. Det forekommer derfor rimeligt nok at lægge Hastes udsagn om sin gamle “Skrivecalender”, hvori han noterede sine bekendtes fødselsdage, til grund for fastsættelsen af Thorvaldsens fødsel til 19.11.1770.
Thorvaldsen selv bekræftede da også sent i sit liv over for baronesse Stampe, at hans fødsel fandt sted denne dag, se Stampe, op. cit., p. 91, mens han i 1818 over for historikeren H.F.J. Estrup ikke kunne huske det så præcist, se Estrups biografi over billedhuggeren. Denne glemsel kan dog have været påtaget af beskedenhed – sådan som Haste foreslår det i dette brev. Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens fødselsdag.
|
|
Thorvaldsens stambog, inv.nr. N213 |
|
|
Medaljens forside: Portræt af Thorvaldsen. Medaljens bagside: A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), 1817, inv.nr. F1 |
|
|
Medaljens forside: Portræt af Thorvaldsen. Medaljens bagside: A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), 1817, inv.nr. F2 |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 |
Last updated 30.05.2018
Brevet fra Thiele til Haste kendes ikke.
Dvs. Kongelig dansk Hof- og Statskalender, der siden 1801 var udkommet på dansk, og som stadig udkommer i dag, med oplysninger om statens organer og embedsmænd.
Haste havde seks år tidligere skrevet en kort artikel om Thorvaldsen i et tidsskrift, der efter udgiveren Johan Christian Riise var kendt under navnet navnet Riises Archiv.
Se Haste, op. cit.
Nicolay Fürst, en tysktalende forfatter, der 1823 fik udgivet en artikel på dansk om Thorvaldsen i det i ovennævnte kommentar nævnte tidsskrift, Riises Archiv.
Artiklen hed: ‘Thorwaldsen’, in: Archiv for Historie og Geographie, December 1823, p. 351-356.
Fürsts tekst støtter sig temmelig kraftigt på den danske forfatter, Friederike Bruns artikel om Thorvaldsen, der i 1815 blev trykt i tidsskriftet Athene.
Den forklaring, Haste i det følgende giver om den præcise dato for Thorvaldsens fødsel, er hovedkilden til den ellers udokumenterede begivenhed. Se i øvrigt den generelle kommentar.
Dvs. Karen Thorvaldsen.
Dvs. Gotskalk Thorvaldsen.
Det vides ikke præcis hvilke scener, Haste hentyder til. Antagelig har har der været ægteskabelige skærmydsler mellem Thorvaldsens forældre, se fx moderens brev af 9.12.1797 til sønnen, hvor hun om sin mand skriver, at han er “vær[r]e og ikke bedre”. Men om det beskriver hendes ægteskabets generelle tilstand eller blot et specifikt moment deraf, vides ikke.
Dvs. ud i det blå – egentlig indhyllet i tåge, uden at kunne se for sig, i blinde. Fast vending i dansk på dette tidspunkt, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. de personer, der yder Thorvaldsen hyldninger.
Den danske hofembedsmand Johan Gunder Adler.
At Thorvaldsen ikke brød sig om at skrive, er en kendt sag, se bl.a. brev af 30.9.1805 fra Herman Schubart til C.F.F. Stanley, hvori det om Thorvaldsen lyder, at “han hellere modelerer to Grupper end skriver et Brev.”
Se også referenceartikel om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Dette skal antagelig forstås helt bogstaveligt sådan, at Haste gik med Thorvaldsen til Københavns Toldbod 29.8.1796, da han bordede fregatten Thetis, se Thorvaldsen-kronologien. I sin portrætskitse af Thorvaldsen fortalte Haste nemlig, at han havde en afgørende finger med i spillet for, at vennen fik lov til at rejse med flådens fregat til Italien. Haste skriver, at Thorvaldsens “overvættes Beskedenhed, Hypochondrie og svækket Sundhed gjorde ham saa modløs til dette Forsøg [i.e. at ansøge om tilladelse til at sejle med Thetis], om hvis Udfald han mistvivlede, at jeg, saa at sige, maatte drive ham dertil, og halvt gjøre det for ham”, se Haste, op. cit., p. 370.
Haste var med andre ord stærkt involveret i at få sendt sin ven godt afsted, og det forekommer derfor rimeligt at antage, at han faktisk også ledsagede Thorvaldsen det sidste stykke vej ud til Toldboden.
Dvs. i Hastes hjemby Svendborg.
Thorvaldsen ankom til København 3.10.1819 første gang siden sin rejse til Italien 1796, se Thorvaldsen-kronologien.
Pult kunne i datidens sprog optræde i intetkøn, se Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsens stambog findes i dag på Thorvaldsens Museum, N213. Se i øvrigt referenceartikel om Thorvaldsens stambøger.
Verset kan ses under datoen for dets indførsel, 24.6.1796.
Der er næppe tvivl om, at der er tale om den medalje, der i foråret 1817 blev udført af schweiziske medaljør Henri François Brandt.
I fortegnelse over Brandts værker står der nemlig om medaljen: “Zu Ehren des Bildhauers Berthel Thorvaldsen Gewidm. v. seinen Freunden”, se Kirsten Bendixen: Thorvaldsen og medaljekunsten, København 1980, p. 20. Disse ord svarer altså nøje til det, Thorvaldsen selv oplyste til Haste.
Brandts medalje i dag findes på Thorvaldsens Museum i en sølv- og en bronzeudgave, hhv. F1 og F2.
Den senere konge Christian 8.
Ved første øjekast er det ikke umiddelbart forståeligt hvilket relief, Haste sigter til, da der ikke findes eller fandtes et stort relief af Thorvaldsen i Vatikanet – forstået som den nuværende Vatikanstat omkring Peterskirken.
Haste må imidlertid hentyde til Thorvaldsens relieffrise Alexander den Stores indtog i Babylon, (gipsafstøbning, A503), der i 1812 i anledning af Napoleons formodede ankomst til Rom blev opsat i pavens residens Palazzo Quirinale, som Haste altså regnede for en del af Vatikanet.
Haste har øjensynlig fået forevist et stikværk med gengivelser af Thorvaldsens værker. Der kunne være tale om Ferdinando Mori: Le statue e li bassirelievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese, Rom 1811, som trods årstallet på titelbladet rummer en gengivelse af Alexanderfrisen.
Dvs. soldaterne i Alexander den Stores hær på frisen.
Dvs. figuren i relieffet, der forestiller Alexander den Store.
Haste kan øjensynlig ikke præcis huske, hvilken figur i Alexanderfrisen, der skulle have haft lighed med Thorvaldsen.
Almindeligvis regnes den stående figur yderst til højre i frisen for et selvportræt af Thorvaldsen.
At Alexander-figuren med overlæg skulle have haft nogle af Thorvaldsens træk, må stå for Hastes regning.
Haste må med ordene “et Tryk til” mene, at Thorvaldsen betonede portrætligheden mere eftertrykkeligt.
Haste var født i 12.1.1765 og var altså på brevskrivningstidspunktet fyldt 65 år, dvs. han havde gennemlevet det halve af det syvende årti i sit liv.
Dvs., når man som Haste åbenbart oplevede, at mange af ens venner døde.
Dvs. klemmer, knuger, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs., mens man endnu befinder sig i live på jorden i modsætning til død og begravet under jorden.