16.1.1827

Sender

Johan Gunder Adler

Sender’s Location

København

Information on sender

Stort rødt laksegl med utydeligt aftryk af det danske rigsvåben omgivet af elefantordenen.
Poststemplet: DANEMARCK PAR HAMBOURG / HAMBURG / 19. [XX], samt ved ankomsten til Rom: 8 FEBRAJO

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: À Monsieur / Mr. le Chevalier Thorwaldsen / Conseiller d’ Etat de S.M. Danoise / et Son Premier Sculpteur etc / Rome
Tilskrift: Høivelbaarne Herrr Etatsraad Thorwaldsen Ridder af flere OrdenerI.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Request for deferred payment of the loan of 9000 scudi, which Christian (8.) Frederik took from Thorvaldsen, cf. certificate of indebtedness dated 1.4.1821.

Document

Kjøbenhavn d 16 Jan 1827.

Høivelbaarne Herr EtatsraadII

Høistærede Herr Ven.

Deres ærede Skrivelse af 9 DecbrIII har jeg modtaget d. 8 Jan. d.A. og strax bragt dens Indhold til H.K. HøihedsIV Kundskab. OpsigelsenV kommer just ikke ganske beleiligt, da adskillige betydelige Udbetalinger, som just falde ind i Løbet af indeværende Aar, gjøre det ønskeligt at Berigtigelsen af H.K. Høiheds Gjeld til Dem havde kunnet opsættes indtil næste, eller det derpaa følgende Aar. Imidlertid har jeg med Dagsposten tilskrevet ChiaveriVI for efter Deres Ønske at arrangere Tilbagebetalingen igjennem Huset Torlonia CoVII Jeg regner derved paa, at De, saaledes som Deres Skrivelse melder, ikkunVIII successiveIX vil inddrage bemeldte Gjeld og beder Dem derfor, at De især i Begyndelsen – og om mueligt i hele Løbet af 1827 – vil hæve saa lidet som mueligt. De vil derved lette H.K. Høihed Opfyldelsen af Sin Forpligtelse. Siden vil det blive Prindsen mindre vanskeligt. –
H.M. KongenX har befalet Udførelsen af Hr FreundsXI FrieseXII og dertil bevilget 4000 Rbdlr.
Iustitsminister KaasXIII er død d. 11 dennes tilligemed hans Frue;XIV begge begraves i Morgen. Hans Plads er endnu ikke besat.
Vi vente paa Efterretning fra Dem angaaende Fuldendelsen af de af Deres Arbeider, som Fregatten MinervaXV skal afhente i Sommer. Det er vigtigt at erfare om Alt kan blive færdigt til Afsendelse og naar.
Deres Hilsener til DD. KK. HøihederXVI har jeg ikke undladt at forebringe; de gjengjeldes paa det venligste og forbindligste.
Jeg anbefaler mig i Deres vedvarende Venskab og forbliver med udmærket og oprigtig Høiagtelse,

Høivelbaarne Herr Etatsraad

Deres meget hengivne
Adler.

General Comment

Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.
Se i øvrigt referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.

Archival Reference

m12 1827, nr. 7

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Thorvaldsen var på dét tidspunkt “ridder af Dannebrog”, “ridder af Begge Sicilier”, “ridder af Jernkroneordenens tredje Klasse” og “ridder af den russiske Wladimirordens 4de klasse”. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” 12.11.1819. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  3. Jf. brev af 9.12.1826 fra Thorvaldsen til Johan Gunder Adler.

  4. Den danske kronprins Christian (8.) Frederik.

  5. Dvs. opsigelse af det lån på 9000 scudi, som Christian (8.) Frederik optog hos Thorvaldsen, jf. gældsbevis af 1.4.1821 og referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.

  6. Den danske konsul i Rom Luigi Chiaveri.

  7. Bankierfirmaet Torlonia, som varetog mange af Thorvaldsens pengesager.

  8. Dvs. kun.

  9. I gældsbevis af 1.4.1821 blev det ellers aftalt, at hele beløbet “uværgeligt” skulle tilbagebetales ved opsigelse.

  10. Dvs. den danske konge Frederik 6.

  11. Den danske billedhugger Hermann Ernst Freund.

  12. Hermann Ernst Freund, Ragnarokfrisen, 1822-1841, fuldført af H.W. Bissen, Marskaltaffelsal, Christiansborg Slot. Frisen brændte med slottet 1884.
    Læs mere om frisens mange år undervejs i Dansk Biografisk Leksikon.

  13. Den danske gehejmestatsminister, jurist og officer Frederik Julius Kaas.

  14. Frederik Julius Kaas døde den 11.1.1827, samme dag som hans hustru, Kirstine Kaas, født Nielsen (1757-1827).

  15. Det blev dog ikke den i brevet omtalte fregat (Minerva), der hjemtog Thorvaldsens kunst i foråret 1827, men i stedet det danske handelsskib Therese, der alligevel skulle til Tunesien med en såkaldt “presentladning” til beyen af Tunis, Al-Husayn II ibn Mahmud, læs mere herom i referenceartiklerne Barbareskstaterne og Thorvaldsen og Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.

  16. Dvs. Deres Højheder Christian (8.) Frederik og Caroline Amalie.

Last updated 27.04.2015