10.8.1804

Sender

Anna Maria Uhden

Sender’s Location

Rom

Information on sender

Rødt laksegl med meget svagt præg

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Montenero

Information on recipient

Udskrift: All. Illmo Sigre Sigre. Cavaliere / Sigre Alberto Thorvaldese

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

Anna Maria Uhden has received Thorvaldsen’s letter from J.L. Lund. She is pleased to know that Thorvaldsen is feeling better but writes that she herself has been ill. Uhden has forgotten neither Thorvaldsen’s sudden departure from Rome nor the rumors of his affair with Count Moltke’s maid. As Thorvaldsen has not written to her since he left Rome, she fears that he has forgotten her. Finally, she asks Thorvaldsen to buy her a piece of morocco leather and sends greetings from acquaintances in Rome.

Document

Caris[si]mo Amico               Roma al di 10 Agosto

1804

Ricevei una vostra stimatissima al di 6 Ag[o]stoI per le mani delle Sig[no]re LuigiII, che mi trovo, che stavo incomodata da vari Giorni con un dolire da una parte, che grazia Adio ne sto meglio; se vi dico, che doppo avere letto la vostra Lettera parea di sentirmi meglio, no vi dico bucia; e molto piu quando intesi, che vi trovate di buona SaluteIII, che senza adularvi di essermi molto accuore; lasso considerare a voi quando intesi la seconda partenzaIV; che non era possibele di consolarmi e molto piu quasi o non era possibele di sapere nuova della vostra persone, che potete essere sicuori, che ne domadavoV quanto potevo me fu detto, che voi faceo la MoreVI con la CamerieraVII della Sig[no]ra Contessa MolcheVIII, che non peteoIX pensare a Roma, io non voglio credere quanto mi dicono ma vedendo, che non vi siete degnato di farme sapere niente di voi quasi dubitaii, che doppo ave ucite le porte di RomaX non vi ricordaste più di me; pare, che non sia cosi perciò vi prego vi farmi sapere spesso le vostre nuove giache non posso parlarvi a voce datemi la consolazione incarta, che prego i Dio che il temepo passi presto per ave il contento di passare qua[l]che poco di tempo in vostra compagnia, che non pos-s-o adtarmi senza di voi; che questo sara un segno evidente, che voi siete quelo di proma ancorche voi mi scrivete una sola riga io saro contenta fatemi questo piacere, che assicuratevi, che io sono sempre quella di prima; allo vostro ritornoXI a Roma non vi scordate di portarmi quella Pelle di Marochino ponsòXII e se trovate qualchecosa di bello per portare in petto fatemi il piacere di comprarmi; vi salutono le Sig[no]re ButiXIII, che la Signora Anna MariaXIV e stata gravemente malata ma ora: sta meglio vi salutono le Signore BonducciXV li Signore Luigi il mio esatoreXVI e gli vostro compratiotti io non posso scrivere di piu, che non mi sento troppo bene ma non vi pigliate pena per che non sara niente per che tutti mi dicono, che io mi sono ingrassata ma per altro incommodo non mancono; fate capitale di me in tutto quello, che vi puo occorrere, che mi credete abile da questa parte ed intanto assecurandovi di tutta la mia premura e salutandovi di cuore mi dico tutta vostra
    Anna Maria UhdenXVII

Oversættelse af dokument

Kæreste ven               Rom den 10. august

1804

Jeg har modtaget Deres meget ærede [brev] af 6. aug. ved Sig. Luigi, som traf mig, da jeg i flere dage var dårlig af smerte i den ene side, men nu er jeg gudskelov bedre. Når jeg siger Dem, at jeg syntes, jeg følte mig bedre efter at have læst Deres brev, siger jeg ingen løgn, og blev meget bedre, da jeg hørte, at De var ved godt helbred. Uden at smigre Dem med at De er mig meget kær, overlader jeg Dem at betænke, at da jeg hørte om Deres anden afrejse, var jeg utrøstelig og end meget mere, da det ikke var muligt at få høre nyt om Dem, for De kan være vis på, at jeg spurgte alt hvad jeg kunne. Det blev sagt mig, at De havde et forhold til grevinde Moltkes kammerpige, som jeg ikke kunne tænke mig i Rom. Jeg vil ikke tro på alt hvad man siger, men da jeg ser, at De ikke har værdiget mig at lade mig vide noget om Dem, tvivlede jeg næsten om, at De da, efter at være draget ud af Roms porte, skænkede mig en tanke. Det synes, at det er ikke så, hvorfor jeg beder Dem om ofte at lade høre nyt fra Dem; eftersom jeg ikke kan tale med Dem, giv mig trøst ved et brev, for jeg beder gud, at tiden må gå hastigt, for at jeg kan have den glæde at tilbringe et lille stykke tid sammen med Dem; for jeg kan ikke fornøje mig uden Dem, og det skal være et sikkert tegn på, at De er den samme som før, om De så bare skrev en eneste linje er jeg tilfreds, gør mig nu den glæde. Vær forvisset om, at jeg altid er den samme som før. Ved Deres hjemkomst til Rom glem ikke at medbringe mig det højrøde maroquinskind, og hvis De finder noget kønt til at bære på brystet, gør mig den glæde at købe det til mig; jeg skal hilse Dem fra damerne Buti at Anna Maria har været meget syg men nu er det bedre med hende og jeg skal hilse Dem fra damerne Bonducci, hr. Luigi, min inkassator og dine landsmænd. Nu kan jeg ikke skrive mere, for jeg har det ikke altfor godt, men tag Dem det ikke nær, for det bliver ikke til noget, da alle siger, at jeg er bleven svær, men ellers mangler det ikke på dårligheder. Gør brug af mig i alt hvad der måtte forekomme og De tror mig duelig til i så henseende, og vær forvisset om min iver, og hilser jeg Dem hjertelig og er ganske din Anna Maria Uhden.

[Oversættelse af Louis Bobé, op. cit. Let revideret.]

General Comment

Nærværende brev er et svar på Thorvaldsens brev af 6.8.1804, sandsynligvis det første Anna Maria Uhden har modtaget fra billedhuggeren, under dennes ophold på Montenero i sommeren 1804. Thorvaldsen gjorde tidligere på sommeren flere forsøg på at skrive til hende, jf. brevudkast fra juni-juli 1804, men disse udkast resulterede sandsynligvis ikke i noget brev. I brev af 13.7.1804 fra J.L. Lund, fremgår det da også, at Uhden endnu ikke har hørt nyt fra Thorvaldsen.
Brevet er skrevet i et sprog, der er præget af en del stavefejl og en ligefrem, dagligdags jargon. Bobé, op. cit., p. 58, omtaler brevets “troskyldig naive Tone”, men brevet bærer dog også præg af den forsmåede elskerindes noget desperate bebrejdelser. Fortørnelsen over Thorvaldsens bratte afrejse fra Rom i slutningen af maj havde Uhden stadig i frisk erindring. Derudover havde hun ikke glemt verserende rygter om billedhuggerens forhold til Grev Moltkes tjenestepige. Uhdens beklagelser over sit dårlige helbred synes desuden at være et genkommende tema i flere af hendes breve, se f.eks. brev af 30.8.1805 til Thorvaldsen.

Archival Reference

m1 1804, nr. 15

Thiele

Omtalt hos Thiele I, p. 241.

Other references

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Thorvaldsens brev af 6.8.1804.

  2. Maleren J.L. Lund. Han underskrev sig selv L. Lund, se f.eks. breve af 13.7.1804 og 11.8.1804 til Thorvaldsen. Anna Maria Uhden kaldte på samme vis C.F.F. Stanley for “signor Carlo”.
    Thorvaldsen havde da også sendt et brev af 6.8.1804 til J.L. Lund, og det er højst sandsynligt, at han sendte sit brev til Anna Maria Uhden sammen med brevet til Lund. Müller, op. cit., p. 737, antager også, at der er tale om J.L. Lund.

  3. Da Thorvaldsen rejste fra Rom mod Montenero i slutning af maj 1804, havde han været alvorligt syg i mere end et år, se referenceartiklen om Thorvaldsens sygdom
    1803-04
    . Billedhuggerens helbred bedredes under opholdet på familien Schubarts landsted, som det fremgår af Thorvaldsens brev af 6.8.1804 til Kunstakademiet.

  4. Thorvaldsens afrejse fra Rom mod Montenero i maj 1804, se Thorvaldsen-kronologien. Den første rejse gik til Napoli i april i selskab med familien Moltke, se Thorvaldsen-kronologien. Her mødte Thorvaldsen Herman Schubart samt dennes familie og fik en invitation til et rekreationsophold på familiens landsted. Mellem de to rejser har Thorvaldsen sandsynligvis kun gjort kort ophold i Rom. Som det fremgår af brevet, har Uhden da også blot på anden hånd hørt om Thorvaldsens afrejse.
    Müller, op. cit., p. 737, mener fejlagtigt, at der her er tale om Thorvaldsens rejse til Napoli, og at den første rejse gik til Montenero.

  5. Dvs. domandavo, jeg spurgte.

  6. Dvs. “facevate l´amore”. Det vides ikke om rygterne om en sådan affære talte sandt.

  7. Denne stuepige, som Thorvaldsen ifølge rygtesmede i Rom skulle have haft et forhold til, kendes ikke.

  8. Grev Adam Moltkes hustru Marie Christiane Wibel von Wibelsheim (1774-1812).

  9. Dvs. potevo, jeg kunne.

  10. Thorvaldsen rejste fra Rom i slutningen af maj med kurs mod familien Schubarts landsted i Montenero via Firenze, se Thorvaldsen-kronologien.

  11. Thorvaldsen vendte tilbage til Rom i slutningen af september 1804, se Thorvaldsen-kronologien.

  12. Dvs. maroquin, fint gedeskind. I brev af 13.7.1804 hilser J.L. Lund fra Uhden, som samtidig husker ham på at købe gedeskind i Firenze. Om Thorvaldsen fik gjort Uhden denne tjeneste er uvist, men i brev af 7.9.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen omtales igen et gedeskind. Her minder Stanley, på Uhdens vegne, Thorvaldsen om at købe gedeskind til at gøre sko af.

  13. Anna Maria Buti og hendes svigerinde Seltrude Buti, Thorvaldsens værtsfolk i Rom.

  14. Anna Maria Buti.

  15. Disse kvinder kendes ikke. Müller, op. cit., omtaler fruerne Bonducci som “fælles veninder” af Thorvaldsen og Uhden.

  16. Uhdens inkassator eller inddriveren af husleje, jf. kvittering af 8.2.1806-17.12.1809, hvor Thorvaldsens opkræver af husleje benævner sig “esatore”.
    Uhdens spøgefulde hilsen kunne være et vidnesbyrd om, at Thorvaldsen allerede på dette tidspunkt underholdt sin elskerinde. I brev af 1.9.1844, som Uhden sendte til Thorvaldsens eksekutorer, fremgår det da også, at hun senere i livet fik udbetalt et fast månedligt beløb af billedhuggeren.

  17. Anna Maria kaldte sig stadig Uhden efter sin tidligere ægtemand Wilhelm von Uhden, på trods af bruddet med denne allerede i 1799. Se Anna Maria Uhdens biografi for yderligere oplysninger om tiltalen af hende.

Last updated 27.09.2018