26.2.1825

Sender

Christian 8.

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Christian (8.) Frederik sends a list of those of Thorvaldsen’s artworks that he wants to be sent to Denmark on board the brig St. Croix. He adds some news about Freund and Bissen.

Document

Kiøbenhavn d 26 Febr 1825.

Hr Etatsraad Thorvaldsen! Jeg lader idag tilskriveI FreundII angaaende hvilke Kunstarbejder der først og fremmest maae sendes hiem med BriggenIII som i AprilIV Maaned vil anløbe Livorno og vil De see at jeg af Marmorer isærdeleshed nævner de 4e BasreliefsV til SlottetVI og Büsterne af den Kongelige FamilieVII, samt enkelte privates BüsterVIII. Dernæst af Gibs Afstøbninger ChristusstatuenIX og Freünds Evangelist LucasX begge med Hensyn paa SlotskirkensXI Decoration, jeg haaber ogsaa at enkelte af AfstøbningerneXII efter Deres Kunstværker, saasom VenusXIII, HebeXIV og nogle BasreliefsXV af mindre Størrelse vil kunde finde Rum i Skibet, men beklage maae jeg at dette er saa lidet at det ej gandske opfylder sin Bestemmelse at bringe os i Besiddelse af alle Deres uforlignelige Arbejder, saa at en stor Deel Afstøbninger af Statuer, ApostleneXVI de eginetiske FigurerXVII og de større BasreleifsXVIII, nødvendigviis maae henstaae i Rom og Livorno indtil der som jeg haaber ad aare gives en lignende og bedre LejlighedXIX til at overskibe alt det tilbagestaaende.
Maatte til den Tid Portraitstatuen af min GemalindeXX være modelleret og afstøbt da veed De kiere Hr. Etatsraad Thorvaldsen at De opfyldte et af mine kiereste Ønsker. – De sendte mig da en AfstøbningXXI og beholdt Original-AfstøbningenXXII og seenere eenedes vi om Udførelsen i MarmorXXIII, naar Deres og min Lejlighed var dertil. Jeg bemærker at Prindsessen siden den Tid De modellerede Hendes BüsteXXIV er bleven førereXXV saa at Statuen vil ligne meest naar De holder den fyldig, især have Armene nu en fyldig og skiøn Form –
Jeg har givet BefalingXXVI at udbetale Dem 200 Scudi udlagte for JensenXXVII og venter jeg derimod at De vil lade affølge den mig nu tilhørende Kopie af la Madonna di FolignoXXVIII
Jeg venter ogsaa med sand Fornøjelse HopfgartensXXIX skiønne Efterligninger af Deres Statuer i bronceXXX hvilke jo have Deres Bifald ? –
Freund har tilskrevetXXXI mig at han ønsker at fuldende de hos ham bestilte ArbejderXXXII i Marmor og at han dernæst agter at vende tilbage til Fædrenelandet i det Haab at han der vil finde Beskieftigelse og Fortieneste saaledes som ham ved SlotsCommissionensXXXIII Bestillinger er givet forhen Tilsagn om. – Jeg kan ikke andet end bestyrke ham i dette Forsæt forvisset om at Beskieftigelse og Fortieneste ej vil fejle ham saameget mere som han er den eeneste Billedhugger i Fædrenelandet saalænge De ej kan vende tilbage til os, og De vil sige sig selv og betyde ham at AcademietXXXIV trænger til hans Nærværelse for at anvise dets Elever i at modellere og at, foruden ProfessorpladsenXXXV ved Academiet, venter ham fri Bolig og Attelier i MaterialgaardenXXXVI, og alle de Arbejder som skal udføres til det Kongl. Slot og Kirkerne og som ej maatte være bestilte hos Dem; Vilkaar under hvilke mig synes faae eller ingen Kunstner er vendt tilbage fra sin Dannelses Rejse i Udlandet – men Freund er en retskaffen og brav Kunstner som fortiener ald Opmuntring og Bistand.
BissenXXXVII skal som jeg hører have begyndt at arbejde i Rom og jeg vilde ønske snart at kunne erfare Deres Dom om hans TalentXXXVIII. Hans første Arbejder lovede synes mig meget og hvor store Fremskridt vil han ej kunne giøre naar han, omringet af saa herlige Forbilleder, kan opmuntres ved Deres Raad og Vejledning Endnu engang anbefaler jeg denne taletfulde unge Kunstner paa det indstændigste til Dem, Hr Etatsraad.
Min KoneXXXIX, min Søster og SvogerXL, DamerneXLI af vort og deres Følge og alle som stedse med Glæde mindes de skiønne Dage i RomXLII have paalagt mig at hilse Dem paa det forbindtligste og selv nævner jeg mig kiere Hr Etatsraad Thorvaldsen Deres

forbundne og tienstvillige

Christian Frederik

General Comment

Se i øvrigt artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.

Archival Reference

m10 1825, nr. 27

Thiele

Thiele III, p. 251-253.

Other references

Subjects

Persons

Works

A82 Kristus, Antagelig november 1821 - Senest januar 1822, inv.nr. A82
A12 Venus med æblet, 1813 - maj 1816, inv.nr. A12
A39 Hebe, 1816, inv.nr. A39
A86 Peter, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A86
A87 Matthæus, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A87
A89 Johannes, Primo 1824 - Senest 1827, inv.nr. A89
A91 Jakob den Yngre, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A91
A93 Philip, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A93
A96 Thomas, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A96
A98 Jakob den Ældre, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A98
A99 Bartholomæus, 2. august 1823 - 21. december 1823, inv.nr. A99
A101 Simon Zelotes, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A101
A103 Paulus, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A103
A105 Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105
A108 Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108
A164 Caroline Amalie, 1827, inv.nr. A164
A754 Caroline Amalie, Tidligst 30. december 1820 - 1821, inv.nr. A754

Commentaries

  1. Jf. brev af 26.2.1825 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund.

  2. Den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, der stod for pakning og eskortering af de af Thorvaldsens kunstværker, der blev hjemsendt 1825.

  3. Briggen St. Croix, der var på togt til Dansk Vestindien 1824-1825, og som på ordre fra Frederik 6. sejlede hjem over Middelhavet for at hente flere af Thorvaldsens kunstværker til Danmark, jf. brev af 30.11.1824 fra Udenrigsdepartementet, København til Thorvaldsen.

  4. Briggen ankom først til Livorno 23.6.1825.

  5. Fire tondi til Christiansborg Slot, Herkules og Hebe, jf. A317, Hygieia og Æskulap, jf. A318, Minerva og Prometheus, jf. A319, Nemesis og Jupiter, jf. A320. Se også referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg.

  6. Dvs. Christiansborg Slot.

  7. Jf. referenceartiklen Bestillingen til den danske kongefamilie.

  8. Blandt andre Thorvaldsens portrætbuster af Henrik Hielmstierne, Det Kongelige Bibliotek, København, jf. A210 og Caspar Bartholin, privateje, jf. A227.

  9. Gipsafstøbning af Kristus, A82, der var bestilt til Christiansborg Slotskirke, men som i stedet endte i en marmorversion i Vor Frue Kirke, København.

  10. Hermann Ernst Freunds Evangelisten Lukas, 1822-1824, Christiansborg Slotskirke. Freund fik bestilling på de fire evangelister til Slotskirken, men kun Lukas blev fuldført og da først opstillet efter Freunds død 1840, jf. Dansk Biografisk Leksikon.

  11. Dvs. Christiansborg Slotskirke.

  12. Dvs. de afstøbninger af Thorvaldsens værker, som var bestilt til Kunstakademiet, jf. referenceartiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

  13. Thorvaldsens Venus med æblet, gipsafstøbning, ukendt opholdssted, jf. A12.

  14. Thorvaldsens Hebe, gipsafstøbning, jf. A39.

  15. Se artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 for en udspecificering af hvilke relieffer, der var med i transporten.

  16. De tolv apostle i gips, jf. Peter, A86, Matthæus, A87, Johannes, A89, Jakob den Yngre, A91, Philip, A93, Thomas, A96, Jakob den Ældre, A98, Bartholomæus, A99, Simon Zelotes, A101, Paulus, A103, Judas Thaddæus, A105 og Andreas, A108, jf. referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  17. Dvs. gipsafstøbninger af de gavlskulpturer fra Aphaia-templet på Ægina, som Thorvaldsen restaurerede sommeren 1816 – marts 1817, jf. referenceartiklen Restaurering af Ægineterne.

  18. Det drejede sig om nogle af eller alle følgende relieffer, der blev hjemsendt i 1828 og udstillet på Kunstakademiet i 1828:

  19. Næste transport kom til at foregå februar 1828, jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.

  20. Dvs. Caroline Amalie.

  21. Thorvaldsens portrætstatue Caroline Amalie, gipsafstøbning, 1833, nuværende ejer uidentificeret, jf. A164.

  22. Thorvaldsens portrætstatue Caroline Amalie, 1827, originalmodel, A164.

  23. En marmorversion af A164 blev aldrig realiseret, jf. Sass, op. cit.

  24. Thorvaldsens portrætbuster af Caroline Amalie, 1820-1821, A716, og jf. A754.

  25. Før, dvs. rund og buttet, jf. Ordbog over det danske Sprog, betydning 2) og 3).

  26. Se brev af 26.2.1825 fra Johan Gunder Adler til Thorvaldsen.

  27. Den danske maler C.A. Jensen.

  28. C.A. Jensens kopi 1820 efter Rafaels La Madonna di Foligno, 1511-12, Vatikanet, Pinacoteca, rum VII, der blev købt i 1821 af Christian (8.) Frederik til den kongelige malerisamling, læse mere i Jensens biografi.

  29. De tyske bronzestøbere med værksted i Rom Jollage & Hopfgarten.

  30. Jf. referenceartiklen Christian 8.s borddekoration.

  31. Dvs. Freunds svar på brev af 1.12.1824, hvor han af Christian (8.) Frederik blandt andet blev bedt om at vende tilbage til Danmark hurtigst muligt efter, at han havde sørget for hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.

  32. Blandt andre Hermann Ernst Freunds Merkur, marmorversion, 1821, der i dag befinder sig i gips på Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS5001.

  33. Dvs. Slotsbygningskommissionen.

  34. Dvs. Kunstakademiet i København.

  35. Hermann Ernst Freund blev professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København den 26.10.1829, jf. Weilbachs Kunsterleksikon.

  36. Civiletatens Materialgård, Frederiksholms Kanal 28, København, der var indrettet med boliger og værksteder for Kunstakademiets billedhuggere i perioden 1744-2012.
    Efter hjemkomsten fra Rom, fik Freund 1829 tildelt fri embedsbolig i Materialgården, hvilken han udsmykkede i pompejansk stil, jf. Dansk Biografisk Leksikon.

  37. Den danske billedhugger H.W. Bissen, der arbejdede for Thorvaldsen i Rom 1824-1834, jf. Kronologien samt referenceartiklen Thorvaldsens assistenter.

  38. Se i øvrigt emnet Thorvaldsen som kunstkender.

  39. Dvs. Caroline Amalie.

  40. Juliane Sophie og Friedrich Wilhelm Carl Ludwig.

  41. Disse antagelig hofdamer er endnu uidentificerede.

  42. Christian (8.) Frederik og Caroline Amalie var på rejse til blandt andet Rom i perioden 1819-1821. Her fik de modelleret deres portrætbuster af Thorvaldsen, jf. A197, A753, A716, A754.

Last updated 31.10.2016