Heinrich Keller
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dokumentet er en begravelsestale for Schmid (sandsynligvis den schweiziske billedhugger Johan Jakob Schmid). Da det øverst angives, at han døde 23.1.1798, må brevet være dateret kort efter.
Eulogy for the Swiss sculptor Johann Jakob Schmid.
ShmidI starb den 23ten januar 1798
Freunde und Landsleute
Wir sind hier wiederum einmal versammelt, um einen würdigen Freund aus unserer Mitte die letze Traurige Pflicht zu erstatten ihm einer lebe wohl ins grab nach zu rufen, schmerzlich ist der Verlurst geliebter Freunde, und dopelt schmerzlich, wen sie under fremden Himmel in fremdem Lande aus dem engen Zirckel Kreis herausgerissen werden, den Vertrauen und Liebe desto inniger schliesen solte, je kleiner er ist, un je näher ihn gleicher absichten, gleicher Streben nach einem und dem selben zweckII verbindet
Der Freunde welcher wir ietz in die gruft sencken, war ein Verdiensttvoller Künstler, der sehr viel Talent, und Verdienst für die Kunst hatte besas, der Drang Drückender umständeIII, welcher für uns aller beÿnahe gleich nieder schlagend sind, Baute ihm ein unbegränztes feld, auf welchen er aus Wille Kunst zu entfalten im stand war, aber was mehr als Talent und Kunst ihn achtungswehrt und schäzungs würdig machte, was selbst seiner freunde [,] wen die weh[r]tschafenheit freunde haben kann, an ihm ehren müsten, war die gradheit und BiderkeitIV seines Herzens, ein Karakter dessen grundzug der getaüterste Redlichkeit war Ich danke in namen des VattersV seinen Freunden, welche ihn aus liebe zur gruft begleiteten möcht diese der letzte seyin welche einen unseren Landsleüte in der Blüthe seiner JahreVI dahin hinunder schlingt möchte, jeder den Zweck seiner Bestimmung erreichen und froeh zurückkehrend ins süsse Vatterland seiner freunde und was er liebt wieder finden
Keller
[På talens bagside er med anden hånd, antagelig Thorvaldsens, tilføjet:]
Subie…17
gradineVII 13
ScarpeliVIII 9
Traporn[?] 16
ognieli…9
Dokumentet er en begravelsestale for den schweiziske billedhugger Johann Jakob Schmid. Hvordan og hvorfor det er endt i Thorvaldsens arkiv er uvist. Sandsynligvis har Thorvaldsen kendt Johann Jakob Schmid (1759-1798), som fra 1787 boede og arbejdede i Rom. Han kan muligvis have kendt ham allerede inden afrejsen til Rom, idet Johann Jakob Schmid uddannede sig ved kunstakademiet i København. I hvert fald bevidner dokumentet, at Thorvaldsen ganske tidligt, mindre end et år efter sin ankomst til Rom, havde en nær kontakt til kredsen af udenlandske kunstnere i Rom.
Thorvaldsen kan have fået dokumentet for at læse talen igen – eller måske senere have udbedt sig den for at bruge den som inspiration, hvis han selv skulle holde tale ved begravelsen af Asmus Jacob Carstens, der døde 25.5.1798, og som derfor må være blevet begravet blot 4 måneder senere.
Last updated 11.06.2014
Denne Schmid må være den schweiziske billedhugger Johann Jakob Schmid (1759-1798), som fra 1787 boede og arbejdede i Rom. Dette sandsynliggøres desuden af, at talen er skrevet af hans landsmand Heinrich Keller.
Den lille kreds, som Keller erklærer har et fælles mål, må være kredsen af udenlandske kunstnere i Rom, som alle stræber mod kunstens mål.
Situationen i Rom har på dette tidspunkt formentlig været usikker. 10.2.1798 blev Rom indtaget af den franske arme. Se kronologien for yderligere information om begivenhederne i Rom i disse år.
Ordet står skrevet på denne måde, men der menes formentlig “Biederkeit”, dvs. retskaffenhed eller ærlighed.
Enten menes “i Faderens [dvs. Guds] navn” eller også har Keller kendt den afdøde billedhuggers far og derfor takket de fremmødte på hans vegne, dog ville “in Namen seines Vaters” da have været mindre tvetydigt.
Johann Jakob Schmid blev 38 år.
Dvs. tandjern, en takket mejsel.
Der menes antagelig “Scalpelli”, dvs. mejsler.