C.N. David
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
[…]
Det er… ikke at undres over, at vi ikke ret føle Sympathi med Noget, eller idetmindste ikke ret længe holde fast ved den, ligesom ogsaa at det snart er glemt, hvad der oprørte vor Følelse, naar ikke Egoismen paaminder os derom. Dette viser sig baade med Hensyn til Verdensbegivenhederne i det Hele og Tildragelserne i Udlandet, og med Hensyn til vore egne Anliggender og Hændelserne hos os. Det er vistnok sandt, at de Baand, der hos os betynge den politiske Presse, og vore privilegerede politiske Blades Maadelighed bidrager deres til denne politiske Sløvhed, men Hovedgrunden maa søges i Folkets Characteer, i dets Mangel paa Følelse for andre Folkeslags Nationalitet, fordi det saa sjeldent føler sig selv som Nation, og i dets Uvanthed til ret kraftigen at anstrenge sig for nogen Ting, der gjør det ubegribeligt for det, hvorledes en anden Nation ikke hellere taaler Alt end at forstyrres i sin Ro. Saaledes hører man et Øieblik en eller anden Tildragelse, der maa sætte alle dem, der føle for Ret og Frihed i Europa, i Bevægelse, omtales med Varme, og som om dens Betydning tilfulde blev indseet; men hvor snart er denne Følelse ikke sløvet, hvor snart vaagner ikke den gamle Betænkelighed: om det ikke er rigtigere at finde sig i hvad der er skeet, end at søge at faae det forandret; om der dog ikke har været Anledning til al gjøre det, over hvilket hele Verden forbauses; om det kan nytte noget, at Enkelte opoffre sig for det Heles Vel; om det virkelig er saa slemt som man troer, o. s. v., o. s. v.? Selv i vor Begejstring for Landets store Mænd frygte vi at gaae for vidt, og at overskride det Maadeholds Grændser, der sløver enhver kraftig Anstrengelse. Saaledes vakte Ideen om at hædre vor store Landsmand Thorvaldsen med et National-Monument øieblikkeligen en almindelig Medfølelse, men hvor snart var den ikke henveiret; og hvor Mange frygtede ikke strax for at man dog gjorde “for Meget” af Konstneren? Vel kan Maaden, hvorpaa dette Foretagende er blevet ledet, have bidraget Noget til at svække Interessen for det, og den saa ofte skuffede Forventning at see vor berømte Landsmand i vor Midte har vel ogsaa skadet denne Sags Udførelse; men Hovedgrunden til at denne Idee enten først seent eller aldrig vil blive realiseret, ligger i Mangel paa virkelig Sympathi med den, og deri at vi ikke ret længe levende kunne holde fast ved Noget.
[…]
Dette er et uddrag af en længere artikel i Fædrelandet nr. 172, 20.1.1838.
Last updated 19.08.2016