M.F. Hansen
Bertel Thorvaldsen
København
Dateringen fremgår ikke af digtet, men det blev oprindelig trykt i avisen Dagen efter Thorvaldsens hjemkomst til København 3.10.1819.
The commentary to this poem is not available at the moment.
Da man paa Roms Ruiner viste mig
De Værker, som den gamle Konst forynge,
Da fløj min Aand begejstret op til dig,
Og du besjælede mig til at synge;
Og dette Suk igjennem Harpen klang:
„O, kunde dog vor fælles gode Moder,
Vor Dana, see sin Søn endnu engang!”
Og stolt jeg kaldte dig min danske Broder.
– Mit Suk er hørt; højtidelig du staaer
Iblandt os her paa Fødelandets Slætter,
O, Gratiernes Fader! paa hvis Haar
De hulde Døtre Stjernekronen sætter.
Forbavset, tvivlsom vendte jeg mit Blik,
Da deres Marmorsmil mig foer i Møde;
Men dit var Smilet, som af Stenen gik,
Og bragte mine Kinder til at gløde. –
Velkommen, Landsmand! Tag i dette Kys,
Som Musen bringer dig, min Hilsen, Kjære!
Aartusinder du være Konstens Lys,
Europas Fryd og Fædrelandets Ære!
M. F. Hansen.
Dette digt blev oprindeligt trykt i avisen Dagen, Nr. 210, 1819. Det er her skrevet af efter Barfod, op. cit.
Last updated 22.12.2015