Andreas Schram Olsen
Oslo
Omnes
Dateringen fremgår af den bog, hvori teksten er trykt.
The commentary to this poem is not available at the moment.
Thorvaldsen.
Jeg staaer paa Fjældets Tind blandt Klippers Vrimmel,
Og skuer dybt i Horisontens Rand
En Sol at funkle paa Europas Himmel,
Og sprede Straaler over Land og Strand;
Som Stjerne tindred den ved Nordrepolen,
Men var bestemt at straale klart som Solen;
Udi et Stjerneskud den fra os svandt,
Paa Sydens Himmel den som Sol oprandt.
Dette digt stammer fra Olsens digtsamling, Vaarblomsten, op. cit.
Digtet gengives også i den antologi af Thorvaldsen-tekster, der blev udgivet kort efter billedhuggerens død, se Barfod, op. cit. Barfod havde ikke meget til overs for Olsens digt og ledsagede det med ordene:
En A. Olsen — der for Tiden, om vi ikke fejle, skal være Byfoged ensteds i Norge — havde i sin Ungdom en forceret Kjærlighed til Konsten, som han, invita Minerva, paa mange Maader besang. Han besang da ogsaa gjentagne Gange Thorvaldsen, men af hans forskjellige Frembringelser ansee vi det for tilstrækkeligt at meddele et lille Digt paa eet Vers…
Last updated 13.08.2014