13.4.1840

Sender

Gottfried Schaper

Sender’s Location

København

Recipient

Kunstakademiet, København

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Tilskrift: Til det kongelige Akademi for de skjønne Kunster.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Som i sin Tid Delegeret for den samlede Kommunalbestyrelse i Kommissionen til at tilvejebringe Planer og Overslag til Indretning af den af Hans Majestæt skjænkede Bygning til et Musæum for Thorvaldsens Kunstsager, troer jeg mig opfordret til at yttre mig over de Udsættelser og Bemærkninger, som af Hr. Kapitain Sibbern ere gjorte om det af Hr. Bygningsinspekteur Bindesbøll forfattede Projekt til benævnte Musæum, og med særdeles Hensyn til at bemeldte Kommission i sin Beretning af 5te August 1839 fandt, at de ved disse Tegninger fremstillede Construktioner, navnlig Hvælvingerne, vare aldeles solide, med Tilføining, at det er raadeligt ved Jernankere at formindske Sidetrykket af de trykkede Buer over Corridorerne.
For med behørig Sagkundskab at dømme i et saa vigtigt Anliggende, gjennegik jeg Afhandlingen over Hvælvingerne i det bekjendle fortrinlige Værk af Rondelet: “Traité théorique et pratique de l’art de bâtir”, 4de Deel Side 222-230, og sammenlignede den Side 328-330 angivne Tabel med de i forbemeldte Tegninger opgivne Murtykkelser til Hvælvingernes Spændinger.
Resultatet tillader jeg mig her i Korthed at anføre:

a. Forhallens Hvælving har 29 Fod Spænding: Vederlagsmuren mellem Hallen og Corridoren er ansat til 3 Fod 3 Tommer, som naar den opføres maa anlægges med 41/s Sten og blev altsaa


man behøver efter Tabellen 3die Colonne kun
3’ 5” –––
2’ 10” 9’’’
Plus –’ 6” 3’’’

Til de efter analytisk Methode beregnede Vederlagstykkelser raader Rondelet Pag. 279, at lægge 1/6 for at være aldeles sikker i Særdeleshed ved Hvælvinger af hugne Sten, fordi man ikke kan være vis paa alle Hvælvingernes nøiagtige Forarbeidelse. Derimod synes det ikke saa nødvendigt ved Hvælvinger af Mursten, som ere formurede med god stærk Mørtel (Pag. 313), efterdi Murværket danner en sammenhængende Masse, som vinder i Styrke med Tiden. Lægger man nu 1/6 til den fundne Murtykkelse 2’ 10“ 9’’’, saa faaes 3’ 4” 6½’’’, som netop er den angivne Murførlighed, og er altsaa denne Mur fuldkommen stærk nok til allene at modstaae Hvælvingens Sidetryk uden at trænge til Gaardmurens Hjælp.
Frontmuren af den gamle Bygning har ikke denne Murtykkelse, og da den er uensartet i sit Murværk dels af de ældste Mure af den afbrændte Bygning, dels af nye Mure efter Opbyggelsen, saa har jeg altid i Kommissionsmøderne anholdt om dens Nedbrydning. Det har nu ogsaa ved fortsat Grundgravning viist sig, at der ingen Pilotage er under Fundamentet og at Muren derfor ikke er solid nok grundlagt til at bære Hvælvingen.
Frontmuren af Forhallen er ansat til 5 Fod; efter det, som forhen er anført, behøves 1/6 Tillæg


bliver et Plus af
3’ 4“ 6½’’’
1’ 7“ 5½’’’

som Bygmesteren har fundet nødvendigt at tillægge for de 5 store Døraabninger, men ikke fordi at disse Aabninger som Kapper (Lunetter) gaae op i Hvælvingen, da disse ved forøget Tryk paa Muren forstærke Vederlaget (see Rondelet Pag. 287). Naar det iøvrigt formeenes, at Mellempillerne ikke ere saa stærke som Endepillerne, fordi disse ere forbundne med Sidemurene, saa releverer det Intet; thi det er tilstrækkeligt, at den mindst stærke Deel er stærk nok til at modstaae Trykket.

b. Den største Stanze mod Slotskirken har 30 Fod i Spænding og Murtykkelserne ere angivne til


den er antaget helt overmuret efter Tabellens 1ste Kolonne
 
1/6 tillagt 2’ 8” 9’’’ = 3’ 2” 2½’’’.
3’ –” –’’’
2’ 8” 9’’’
Plus –’ 3” 3’’’

Den Mangel af kun 2 Tommer 2 Linier bliver opveiet derved, at disse Mure ere forbundne med begge Frontmure, betydeligt afstivede ved stærke Mure af Corridoren og desuden ved Stanzernes Hvælvinger ved Siden. Den lille Trappe vil give Leilighed at anbringe Stræbebuer o. s. v. (Fig. I). Disse Vederlagsmure ere derfor fuldkommen stærke nok, hvorfor dette ringe Undermaal paa Grund af det Anførte ikke kan komme i Betragtning.

c. Den største Stanze imod Slotskirken og Kanalen gaaer næsten igjennem begge Etager og har 27½ Fod Spænding.

Mellemmuren
Er helt overmuret efter Tabellens 1ste Kolonne
 
1/6 tillagt 2’ 6” 7’’’ = 2’ 11” 8 1/6’’’
3’ –” –’’’
2’ 6” 7’’’
Plus 5” 5’’’

Muren har den behørige Styrke og er endvidere afstivet ved Corridorskillerummet og Sidehvælvinger.

d. De næststørste Stanzer mod Slotskirken og Prins Jørgens Ridebane ere i hver Etage 21½ Fod;

Murene ansatte til
den nederste helt overmuret; den øverste efter Tabellens 3die Colonne
1/6 tillagt 2’ 2” 5’’’ = 2’ 6” 10’’’.
2’ 3”
2’ 2” 5’’’
Plus –’ –” 7’’’

Men denne Mur er særdeles godt afstivet ved Tværskillerummene mod Corridoren og ved Sidestanzernes Hvælvinger og derved aldeles betrygget (Fig. II).

e. De mindre Stanzer i Sidefløiene 10 ½ à 16 Fod Spænding.

Skillerummene ere
Helt overmuret efter Tabellens 1ste Colonne til 16 Fod
1’ 6” –’’’
1’ 5” 6’’’
Plus –’ –” 6’’’

Da disse Hvælvingers Sidetryk contraballancerer hverandre, saa ere Skillerumsmurene mere end tilstrækkelige til at bære det lodrette Tryk. Det, der er yttret om de forskjellige Modstandspunkter, finder sit, praktiske Modbeviis i Hvælvingerne i de kongelige Stalde paa Christiansborg Slot.

f. Hvælvingerne over Corridorerne fra 11¼ til 15 Fod Spænding ere alle overmurede. Den største Spænding i øverste Etage har i Buehøide 2½ Fod og den yderste Mur i Tykkelse 3’ –” –’’’.

Efter den geometriske Methode behøves
(see Rondelet Pag. 321 & 22) og tillagt 1/8 bliver
1’ 8” –’’’
1’ 10” 6’’’
Plus 1’ 1” 6’’’

Dette store Overmaal i Vederlagsmurene maa vel antages at være et overveiende Æqvivalent for de foreslaaede Jernankere, og da disse ikke kunne anbringes under Hvælvingerne, men maa lægges over dem, saa bliver deres Nytte kun ringe, hvorfor de vistnok kunne bortfalde. Imidlertid er der ved disse Hvælvinger i underste Etage det Mislige, at de trykke med den ene Side paa Stikbuerne af de store Døre mod Gaarden. Jeg troer det derfor raadeligt, at mure disse Hvælvinger med Cement i Stedet for Kalk. Hele Hvælvingen vilde derved blive een Masse og ingen Sidetryk, kan finde Sted.
Det er foreslaaet, at anbringe Krydshvælvinger over disse Corridorer. Derved vilde Spændingen kun bringes paa enkelte Punkter, hvorimod det conseqvent gjennemførte System af Tøndehvælvinger aldeles vilde forstyrres.

Man vil af det Foregaaende behageligen see, at alle de anførte Murførligheder, naar de specielle Omstændigheder tages med i Beregning, ere aldeles betryggende. Tages der fremdeles i Betragtning, at Vederlagsmurene ere meget højere end Hvælvingernes Slutstens Høide, og at hele Tagværkets Vægt hviler paa dem, hvorved Stabiliteten af Vederlagsmurene betydeligen forstærkes (Rondelet Pag. 323), saa vil det Ugrundede i de gjorte Udsættelser være indlysende, i Særdeleshed, naar der tages Hensyn til at de vare fremsatte, forinden de egentlige Construktionstegninger vare udarbeidede og fremlagte.
Men det er ikke nok, at Vederlagsmurene have den fornødne Tykkelse, der maa ogsaa sørges for deres fuldkomne Stabilitet, hvilket opnaaes fornemmeligen ved at give Fundamenterne en bred Basis (empâtement) og at Murværket bliver godt forbundet. Fremdeles maa alle Forsigtighedsregler og praktiske Erfaringer iagttages. Materialierne maa være af særdeles god Beskaffenhed, Murstenene godt gjennembrændte, Sandet rent og skarpt. Der maa ikke forhastes med Arbeidet; Murværket maa have Tid til at trykke sig sammen i Fugerne (tasser), forinden Hvælvingerne paabegyndes. Buestillingerne maa være godt forbundne for ikke at give efter for Vægten af Hvælvingerne. Dette er saameget vigtigere med Murstenshvælvingerne, som disse ikke rette sig efter at Slutstenen er indsat, som Tilfældet er ved hugne Stens Hvælvinger, men forblive i deres forkuede Stand, hvilket efter Buestillingernes Nedtagelse almindeligen har deres Ruin til Følge. Men naar alt fornødent bliver iagttaget, saa kan man være aldeles betrygget, da Murværk, som forhen bemærket, med Tiden vinder Styrke og danner en sammenhængende Masse. Rondelet synes at have nogen Frygt for Hvælvinger af Mursten (Pag. 318, conclusion), men Erfaring siger ham imod, og det er vel kun den liden Praxis, han har heri, som er Aarsag til, at han viser Forkjærlighed for Hvælvinger af hugne Sten.
Der er fremdeles yttret, at Taget vilde virke udadstræbende. Da Tagforbindingen i Tegningerne kun ubestemt er angivet, saa bør man ikke slutte derefter, men at Forbindingen kan og vil blive hensigtssvarende og solid, er udenfor al Tvivl. Det formeenes, at Hvælvinger i Forband af flere Sten i Tykkelse har sine Vanskeligheder, og der raades til Sten af store Dimensioner. Hvori Vanskelighederne beslaae, har jeg ikke kunnet udgrunde; jeg mener, at Forband i Hvælvinger og anden Mur er ens; hvor vanskeligt det iøvrigt er, at fabrikere Sten af store Dimensioner, derom kan eftersees Teglfabriqueur H. IL Dithmers Piece: “Bemerkungen über Ziegelfabrikat.” Flensburg 1840.
Iøvrigt anmærkes, at de i Overslaget anførte Hvælvinger paa 1½ Sten ere at forstaae som Mellemmaal af forjüngede Buetykkelser, og at man agter at holde sig til de af Rondelet angivne Murtykkelser for Buerne.
Det tilraades, at gjøre Skillerummene imellem de mindre Stanzer paa 3 Sten i underste og 2½ Sten i øverste Etage i Stedet for 2 Sten, som ere angivne i Tegningerne. Derved vilde den allerede indskrænkede Plads i Stanzerne endnu formindskes og et Tillæg af c. 40 p. Ct. i Bekostningeri vindes. Men er det for at vinde Plads til Vederlaget, saa vil dette ikke kunne opnaaes; thi det vilde blive en Feil mod Construktionen, da Skillerummene maa opføres i deres hele Højde, førend Hvælvingerne kunne paabegyndes (Fig. III). Man har derimod i Sinde, at bruge en anden Fremgangsmaade, som findes beskreven i “Sammlung von Aufsätzen und Nachrichten die Baukunst betreffend.” Berlin 1800. 2ter Band, og som jeg med Held flere Gange har benyttet. Man agter nemlig, at udkrage Hvælvingerne forneden, indtil der naaes den fornødne Brede til Buetykkelsen, og derefter fare fort med at opføre Muren til øverste Etage (Fig. IV). Denne Construktion er man ogsaa nødt til at bruge ved de større Hvælvinger, da det ellers ikke er muligt, at opføre Vederlagsmurene i hele Bygningens Høide og faae Taget paasat. Denne Construktionsmaade har endnu den vigtige Fordeel, at borttage en Deel af Spændingen paa Vederlaget og saaledes at styrke dette. Den er meget ofte benyttet i den saakaldte gothiske Bygningskunst, idet de have sat Gurtbuerne paa Udkragninger (encorbellements). Rondelet Pag. 271.
Et nyere Exempel her i Byen sees i Amaliegaden i Gaarden Nr. 151 og 152, hvor begge Portbuer hvile paa Kragsten.
For at forbinde og afstive Skillerummene mellem Stanzerne foreslaaes, at udhugge de gamle Frontmure paa hver Side ½ Sten bredere end de nye Mure og siden igjen at udfylde dette overflødigt udhuggede (Fig. V). Men det er klart, at Afstivningen ikke opnaaes: thi saa længe dette Rum ikke er udfyldt, kunne Skillerummene ikke kaldes afstivede, og naar Hvælvingerne først ere murede, behøves ingen Afstivning; thi disse ville nok holde dem i Ave. Man har ellers for længe siden paatænkt en lignende, men simplere Maade, at udhugge i Murens Brede 1/2 Sten dyb i de gamle Frontmure, saaledes at den nye Mur frit kunde sætte sig uden at hænge paa (Fig. VI). Derved vilde Øiemedet fuldkomment opnaaes, og de gamle Mure ikke svækkes mere end nødvendigt.
Betræffende de gjennemgaaende Jernankere for at sammenholde de gamle Frontmure, saa have disse Mure saa megen Fasthed og ere saa stabile i deres Fundamenter (henved 3 Alen tykke), at jeg ikke kan indrømme Nødvendigheden af denne Sammenbinding. Skulde imidlertid dette Forslag finde Bifald, saa maatte jeg tilraade, at lade Ankerne først undersøge paa en Maskine, hvorpaa Ankerkjættinger proberes, for at være forvisset om, at Stængerne kunne udholde en vis bestemt Kraft.
At bruge Forskaling paa Buestillingerne, holder jeg for rigtigt, da man ved at sætte paalidelige Folk til Arbeidet vil undgaae Feil; sparet er der Intet ved denne Maade; thi da Bueslillingerne maa sættes meget tættere, saa gaaer der flere til, og Stillingerne ere dyrere end Bræder eller Lægter, og eller Afbenyttelsen ikke saa brugbare eller afsættelige. At benytte Kiler under disse, er saa almindelig bekjendt, at det ikke er Umagen værd at tale derom, ligesom om flere lignende Smaaligheder

Kjøbenhavn den 13de April 1840 Allerærbødigst
G. Schaper.

General Comment

Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.
Undervejs i brevet henviser Schaper til figurer, der er gengivet i Bruun og Fenger.

Archival Reference

Ukendt arkivplacering, se dog ovenfor.

Other references

Last updated 01.12.2011