29.4.1844

Sender

Kunstakademiet, København

Sender’s Location

København

Recipient

Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Udskrift: Til Bygnings-Commissionen for Thorvaldsens Museum

Tilskrift: Til Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Museum.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Det Kongelige Akademie for de skjønne Kunster har under 31 Marts modtaget følgende allernaadigste Rescript:

“Det vilde idag have været 50 Aar siden at den store Kunstner, vi have tabt, vor hedengangne Thorvaldsen, modtog Akademiets store Guldmedaille, og det var Os en kjær Tanke at faa Erindringen herom knyttet til den paatænkte nye akademiske Medaille, som Vi have paalagt Vort Akademie for de skjønne Kunster at foranstalte præget. Dog nu Akademiet ei har seet denne mindeværdige Dag oprinde med den Glæde og Opmuntring, som den Forevigedes Nærværelse altid ydede Kunstens Dyrkere, vil dets Tanker vist henledes til at ønske den store Kunstners Minde knyttet paa en særegen Maade til hans Kunstner Virksomhed i det Hele; og hvor er dennes Mindesmærke, bedre samlede end i det Museum, som vort Fædreland skylder hans Kjærlighed til Kunsten og til Kunsten i Danmark!

Vi har derfor bestemt Os til at pryde dette hans Museum med den Seiersgudinde i en Biga, som Thorvaldsen selv havde ønsket at see anbragt paa dets Tinde, og overdrage Vi Vort Akademie for de skjønne Kunster at have Tilsyn med dette Kunstværks Udførelse i Bronce, overeensstemmende med de nærmere Tegninger og Forslag, som Akademiet vil have at forelægge Os til Approbation.”

I denne Anledning har Akademiet under Dags Dato anmodet dets Professor, Billedhuggeren Bissen om at indkomme med det fornødne Udkast til det nævnte Kunstværk; dog, forsaavidt det med Hensyn til sin Bestemmelse, maa blive Gjenstand for en forenet Overveielse af Billedhuggeren og Architecten, har man troet at burde henvende sig til den ærede Commission, om samme maatte behage at foranledige, at Museets Bygmester Herr Bygnings-Inspecteur Bindesbøll træder sammen med Professor Bissen, for ved fælleds Overveielse at forberede denne Sag, saa at Akademiet kan efterkomme den allerhøieste Befaling.

Det Kongelige Akademie for de skjønne Kunster d 29 April 1844.

Kock

/G. F. Ursin
loco Secretarii

Archival Reference

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1573, 100

Last updated 22.08.2011