? Hagemann
København
Christian 8.
København
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Deres Kongelige Høihed
Prinds Christian Frederik til Danmark.
Naadigste Prinds!
Medens mit Ophold i Rom fra Midte Marts til Midte April d. A. havde jeg ofte Leilighed til at besøge Etatseraad Thorvaldsens Atelier, og der, saavelsom paa min Vei over Carara, mellem de mange Mesterværker fornemmelig at kunne beundre hvad denne store Kunstner har under Arbeide for Fødelandet.
Deres Kongelige Høihed, som Kunsternes høie og ivrige Beskytter, vover jeg derfor i dybeste Underdanighed at meddele hvad jeg saa nyeligen har seet af denne berømte Landsmands Iden og Virken. Meget af Nedenstaaende vil upaatvivlelig allerede være Deres Kongelige Høihed bekjendt; jeg har imidlertid ikke troet at burde udelade noget, forvisset om at største Delen deraf, skjøndt høist ufuldkommen fremsat, dog ei turde undgaae at interessere Deres Kongelige Høihed der saa dybt føler den store Mesters og hans Værkers Værd.
I det af ham etablerede Atelier i Carara saae jeg hans Christus udført i Marmor, samt en Døbefond bestaaende af en knælende Engel der fremholder et stort Muslingskal. Disse to herlige Stykker, saavidt jeg veed begge bestemte for Vor Frue Kirke her i Staden, ere færdige og vente kun paa Mesterens Komme for af ham at modtage den sidste Haand.
Etatseraad Thorvaldsen var ogsaa bestemt paa at gaae til Carara i Løbet af indeværende Sommer for at fuldende dem, hvorved i det høiste, naar han først er der, vil medgaae nogle faae Uger, og de ville da være aldeles færdige til Afsendelse.
Paa eget Tilskyndende har Etatseraaden begyndt med at udhugge de 12 Apostler i Marmor:
5 af disse vare under Arbeide i Atelieen i Rom og nær færdige, medens en 6te, nemlig St. Peter, stod aldeles færdig i Carara. Til de øvrige 6 vare Marmorblokkerne allerede tilstæde og tildeels begyndte paa.
Alle disse Arbeider ere skjønne og man dvæler ved hver enkelt af dem, længere eller kortere, stedse med høi Grad af Nydelse; Men hvad der især opfylder enhver med Beundring er det der forestiller:
Johannes som prædiker for Folket, bestemt til Frontonen af Vor Frue Kirke, bestaaende af heelt fremstaaende Figurer hvilke udgjøre 12 Stykker eller Grupper, hvoraf den Midterste er Johannes.
Den oprindelige Opgave var, som Deres Kongelige Høihed vil vide, at forfærdige et bas-relief i brændt Leer; Men Thorvaldsens Genie har, ved Tanken om at arbeide for Fædrenelandet, ei kunnet holde sig til denne Bestemmelse – det har svunget sig langt høiere og frembragt et Kunststykke som er fuldt af Aand og Ynde – Etatseraad Thorvaldsen synes ogsaa selv at føle dette, og lader til at være bekymret ved Tanken om, at denne Johannes med sine Tilhørere skulle overantvordes til Forglemmelse i brændt Leer, saa meget mere som den meest heldige Brænding dog ei vilde blive frie for Krumninger og andre Feil, hvorved kun en høist ufuldkommen Afbilding af Modellet vilde fremkomme.
Etatseraad Thorvaldsen er, som Deres Kongelige Høihed sikkert ville have bemærket, meget blye og afskyer at skrive for sig, fordi han ikke udtrykker sig med Lethed skrivtlig, thi hans Tanker ligge for dybt og ere for høie for hans skrivtlige Praxis; Men denne beskedne Mands meest ivrige Ønske synes at være, at hiint Arbeide maatte blive støbt i Bronze i Paris, hvor man har forpligtet sig til at levere hver Afstøbning for 2000 francs, maaskee noget over, hvilket altsaa for de 12 Stykker hvoraf det Hele bestaaer vilde beløbe sig til 24.000 eller 26.000 francs. For ei at besvære Frontonen af Kirken med en større Vægt end den mueligen kunne bære, vil Støbningen gjøres saa tynd som mueligt, og desuden vil hvert Stykke eller Bronzeafstøb især ved Jernstiver kunne blive befæstet i selve Sidemuren, saa at kun en Deel af dens Tyngde vil komme til at hvile paa Frontonens Grundflade.
Jeg hørte den store Kunstner flere Gange ligesom oplives ved Tanken om den Eenhed han havde søgt at forbinde ved sine Arbeider for Vor Frue Kirke, nemlig: Udenfor Kirken skulle man see Johannes der prædiker for Folket; Ved derpaa at træde ind i Kirkens Vestibule skulle man finde de 4 Evangelister og endelig inde i selve Kirken staae de 12 Apostler samt i disses Midte Christus med aabne Arme, sigende: ”Kommer til mig, jeg har Rum for Eder alle.”
Jeg vover ikke at yttre nogen Formening om Etatseraad Thorvaldsens Hensigt med ei alene at have begyndt, men ogsaa at være saa vidt avanceret med de 12 Apostlers Forarbeidning i Marmor uden forudgaaet Bestilling; Men sikkert er det, at disse Apostler tilligemed Christus, i Marmor, og Arbeidet til Kirkens Fronton, støbt i Bronze vil gjennem Sekler tildrage Kjøbenhavns Cathedral-Kirke alles Beundring og bringe mange Fremmede til Axels Stad.
Bas-reliefet, Alexanders Thriumphtog, bestemt for Christiansborg-Slot, ligesom to smaae bas-reliefs, bestilte paa Privates Subskription for Sacrestiet i Vor Frue Kirke, saavidt jeg erindrer, ere halv udførte i Marmor og vente kun paa nærmere pressante Ordre for hurtigen at kunne fuldendes.
Etatseraad Thorvaldsens kjæreste Formaal synes at være, at han maatte opleve den Tid da han hjemme i sit Fødeland kunne see disse sine samtlige Arbeider placerede.
At de desuagtet ei alle ere saa fremmet som kunne ønskes, ligger mindre hos ham end i Tingenes naturlige Gang; thi Manden er ikke allene overlæsset med flere Bestillinger end han er istand til at modtage, men de fleste af dem han paatager sig paaskyndes af Vedkommende med en Iver og en Ængstelighed, som om man frygtede for, at Døden stod ved Døren for at bortrive Mesteren inden Arbeidet blev færdigt.
Saaledes var han nødsaget midt i forrige Vinter at foretage en Reise til München, for der at paasee den rigtige Placering af det af ham forfærdigede Monument over:
Hertugen af Leuchtenberg. Dette herlige Gravmæle forestiller Prindsen i opreist Stilling – Han har aflagt sin Rustning og sin Hjelm og sees i Begreb med at nedlægge Lauerbærkransen med den høire Haand, medens han trykker den Venstre mod sin Barm for at sige: ”Jeg giør det med en god Bevidsthed.” Til den ene Side af Monumentet sidder Historien som nedtegner den Afdødes Bedrivter, og til den anden Side staae tvende Geniuser der holde hinanden omslynget.
Disse tre sidste Figurer ere udførte af en ung italiensk Kunstner Tenerani som har været Thorvaldsens Elev og lover at ville træde i sin Mesters Fodspor.
Paa sin Hjemreise fra München havde Etatseraad Thorvaldsen bestemt at tage Veien over Carara, for der at lægge den sidste Haand paa sin Christus, Døbefonden og St. Peter; Men i dets Sted fik han de stærkeste Paamindelser om at vende direkte tilbage til Rom for der at fuldende Pave Pius den 7des Monument, hvilket den nærværende Pave ønskede at see placeret i St Peters Kirken snarest muelig efter Paaske. Denne Paamindelse blev saa meget mere en Lov for Thorvaldsen som et Partie af Geistligheden havde opkastet Vanskeligheder med at placere dette Monument i selve Kirken, men at man vilde ladet det opsætte udenfor samme. Man anførte hertil den Grund at ingen Plads fandtes i Kirken, den egentlige Aarsag var imidlertid, at man ei ønskede at placere en Protestants Arbeide i en katolsk Kirke, og især i St Peters Kirken. Den nærværende Pave derimod, som kalder Pius den 7de sin Velgjører, deciderede aldeles i faveur af Thorvaldsen, og befalede, at et falskt Orgel skulle tages bort i Kirken for at give Plads til Monumentet, som derved faaer et heel fordeelagtigt Emplacement. Dette blev saaledes et stærkt Motiv for Kunstneren til snarest at naae Rom for at fuldende Arbeidet, og hvormed han var beskjæftiget medens mit Ophold der.
Dette Pave Pius den 7des Monument var bestilt og betalt af den sildigere afdøde Cardinal Gonsalvi. I en Art af Lænestoel anbragt over forstillende Indgang til Gravhvælvingen, sees Pius siddende i sin fulde Pave-Ornat, uddelende Velsignelsen med den opløftede høire Haand; og til begge Sider, ved Foden af Monumentet, staae to Fruentimmere, forestillende Styrke og Viisdom – Det Hele er i colossal Størrelse og opvække almindelig Beundring.
Blandt de mangfoldige Ting som endvidere fandtes paa den Tid i Etatseraad Thorvaldsens Atelier, udmærkede sig fornemmelig:
General Potowsky’s Statye i naturlig Størrelse, holdende sin venstre Haand paa sit korte Rommersværd, og den Høire i Siden; Udført i Marmor, og udmærker sig fornemmelig ved et høist fortrinlig skjønt Draperie. Denne Statye er bestilt af Byen Cracau og bestemt til Gravmæle i én af de derværende Kirker.
Modellen til Statyen forestillende Prinds Poniatowsky til Hest, bestilt af Byen Warschau, hvor Støbningen i Bronze nu udføres, og er bestemt for en offentlig Plads der. Denne Statue-equestre af en overordentlig Størrelse og den skjønneste jeg nogensinde har seet; Hesten synes at aande samt at være fuld Liv og Fyrighed.
En Jæger i Marmor ligesom ogsaa Hans Majestæt Kongen af Bayerns Byste. Begge Dele bestilte af Kongen.
De 3 Gracier, satte i Arbeide for Hans Durchlaucht Hertugen af Augustenborg. Disse ere saavidt færdige, at de vente kun paa nærmere Ordre, for at modtage Thorvaldsens sidste Haand, forinden de kunne afsendes til deres Bestemmelse.
En særdeles smuk og hensigtssvarende Døbefond i Marmor, bestemt af Thorvaldsen som en Gave til Kirken i hans Fødestæd paa Island.
Etatseraaden roser overordentlig meget sin Modtagelse i München samt den forekommende Artighed som under hans Ophold der er bleven ham viist, saavel fra Hans Majestæt Kongen og hele Hoffet som fra Byens Side. Hans Majestæt Kongen af Bayern har gjort en nye Bestilling hos Thorvaldsen, nemlig Modellet til en Statue equestre af hans høisalig Fader Kong Maxmilian. Bestemmelsen er, saavidt jeg erindrer, at placere denne Statye paa en offentlig Plads i München.
Endelig være det mig endnu underdanigst tilladt i faae Ord at berøre Etatseraad Thorvaldsens Veldædighed mod unge danske Kunstnere, og hvorledes han deels direkte og deels indirekte søger at skaffe fornemmelig dem Arbeide der have Talent. Han har sine Værelser fuld behængte med Malerier af unge Kunstnere, de fleste Danske, og jeg har personligen været Øienvidne til, hvorledes han har reddet en Dansk fortreffelig Søemaler, ved Navn Thøming, fra en høist sørgelig Forfatning til nu at have flere Bestillinger end han synes at kunne overkomme.
Foruden dette, paa ovenanførte Maade anskaffede, betydelige Antal Malerier er Etatseraaden desuden Eier af en kostbar Samling Gemmer, Antikker og Medailler, hvilket alt en Dag turde tilfalde Fødelandet.
Ved Kunstudstillingen, som fandt Sted paa den Tid jeg opholdt mig i Rom, havde to unge danske Malere to smukke Arbeider ophængte der; Det Ene var et ganske fortrinligt Søestykke, Prospektet taget fra Øen Capri, malet af fornævnte Thøming; og det Andet forestillede det Indre af et italiensk Bondehuus med en smuk Belysning fra siden, gjennem den aaben Dør, malet af Bravo.
Kjøbenhavn den 8de Juli 1830.
underdanigst
Hagemann
Last updated 17.02.2014