Slotsbygningskommissionen
København
Christian 8.
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Allerunderdanigst Indberetning.
Det har behaget Deres Majestæt ved allernaadigst Rescript af 1st d. M. at paalægge undertegnede Commission at benytte Conferentsraad Thorvaldsens Nærværelse her i Staden til at forsyne Christiansborgs Slot med Kunstværker fra hans Atelier, og navnligen til at erholde 4 Marmorstatuer til det Gemak der er prydet med Alexandertoget , og 4 statuer til Nischerne i Portalet mod Slotspladsen samt 2 Statuer til Palaiet i den indre Slotsgaard, foruden de bestemte Grupper af Figurer til den store Fronton mod Slotspladsen og til Frontonen over Slotskirkens Portal.
I denne Anledning holder Commissionen det for sin Pligt allerunderdanigst at indberette, hvilke Foranstaltninger der fra dens Side ere trufne for at fremme Udførelsen af foranførte Kunstværker, hvoraf det allernaadigst vil erfares, at det stedse har været dens kraftigste Ønske og Bestræbelser at see Kongeborgen prydet med denne berømte Kunstners fortrinlige Arbeider.
Allerede for mere end 10 Aar siden, nemlig under 31 August 1832 tilskrev Commissionen Conferentsraad Thorvaldsen om at levere 4 Marmorstatuer til det fornævnte Gemak. Svar indløb imidlertid ikke, men ligesom det var overladt til ham selv, at vælge Figurerne, hvormed man troede at komme hans Ønske nærmere i møde end ved at opgive bestemte Gienstande, saaledes drog man ikke i Tvivl, at et Valg havde fundet Sted, og at Figurerne vare satte i Arbeide i Rom eller i Carara. Først i et Commissionsmøde, som fandt Sted den 22de Febr. 1839, og som Conferentsraaden efter Indbydelse bivaanede, erholdt man den Efterretning, at der i saa Henseende ikke var foretaget Noget, og at Udeblivelsen af et Svar grundede sig derpaa, at han den Tid havde bestemt sig for ikke at antage flere Bestillinger. Imidlertid erklærede han sig dog villig til efter Tid og Leilighed og uden egen Fordeel at efterkomme det yttrede Ønske, men han saa sig ikke istand til at forbinde sig til noget, eller at opgive nogen Pris. – I samme Møde omhandledes ogsaa de øvrige 6 Figurer til Portalerne, til hvis Valg Conferentsraaden ligeledes var giver frie Hænder, saavel som de bestemte Grupper af græske Guder til Slottets store Fronton og af Opstandelsen til Frontnen over Kirkeportalet. Man blev enig om at benytte, saavidt muligt Terracotta til Udførelsen af disse Arbeider, men da Brændingen af Leer af saadan Natur og i den Størrelse som blev fornøden, var ubekjendt her i Staden, vedtoges det efter Conferentsraadens eget Forslag, at lade anstille Forsøg dermed i Porcellainsfabrikken som det eneste Sted hvor man formeente at det lod sig udføre. En Figur forestillende Oceanus blev saaledes modeleret i Thorvaldsens Atelier af Mathiæ og overladt Porcellainsfabrikken til Prøve; men da Forsøget erkjendtes for mislykket, var der for Tiden ingen Udsigt til Anvendelsen af Terracotta. Imidlertid var Conferentsraaden allerede under 20. Febr. 1840 efter Begjæring anvist 1000rbd af Slotsbygningskassen som et Forskud paa disse forventende Kunstsager, ligesom man ogsaa forud under 30te April 1839 fra Finantsdeputationen var communiqeret en allerhøiest Resolution af 27de f. M., hvorefter det blev paalagt Commissionen at foranstalte en Sum af 2700 Specier liqvideret i Betalingen for Arbeider til Slottet, hvilken Sum tilkommer Frue Kirke, som Conferentsraaden betalt i Aaret 1827 for Christusfiguren og de 12 Apostle i Gips, men ikke taget i Beregning til Liqvidation ved den til Aarets Udgang 1838 imellem Ham og Finantserne opgjorte Afregning. Thorvaldsen afreiste til Italien uden at efterlade flere Modeller end fornævnte Ocianus; men Formen til denne Figur blev ifølge Deres Majestæts allerhøieste Rescript af 30t Octbr. 1841 udleveret fra Porcellainsfabrikken til Hofguldsmed Dalhoff, der først nylig har underrettet Commissionen om, at de af ham anstillede Prøver med at brænde Terracotta i den af ham i hans Gaard Adelgaden indrettede Ovn, have været aldeles tilfredsstillende. Herom har ogsaa Conferentsraad Thorvaldsen under 1ste d.M. meddeelt Commissionen Efterretning, og ligesom man derefter paa ny har bragt de 4 for længst bestilte Marmorstatuer i Erindring, saaledes har man ogsaa anmodet ham om, at forsyne Dalhoff med de fornødne Modeller til de Figurer i Basrelief, som blev udført i Terracotta til Frontonerne paa Slottet og Kirken. Hvad angaaer de 6 Statuer til Portalerne, da er det saavel Conferentsraad Thorvaldsens som Commissionens Mening, at disse burde udføres i Bronce, saa meget mere som det er bekjendt, at Dalhoff ogsaa er istand til at paatage sig Metalstøbning, skjønt vistnok kun til en Priis der langt overstiger den, for hvilken slige Figurer lade sig udføre i Terracotta.
Vel har det hidtil ikke været muligt at erholde nogen Opgave paa de Bekostninger, som disse betydelige Kunstarbeider ville medføre for Slottets Bygningskasse, men da det er en Selvfølge, at Arbeiderne kun efterhaanden , maaske endog i temmelig lange Mellemrum af Tid kunne leveres, saa har dette ikke i nogen Maade lagt Hindringer iveien for Commissionen at søge Sagen fremmet, idet man stedse har havt, og fremdeles nærer det Haab at Kassen, under Forudsætning at ingen særdeles extraordinaire Udgifter paalægges den, vil i Tidens Løb kunne udrede den successive Betaling.
Slotsbygnings- Commissionen, den 15de Febr. 1843.
Dette er en afskrift af originalen.
Brevet er et svar på kongens brev af 1.2.1843.
Last updated 07.01.2013