A.S. Ørsted
Antagelig København
Jonas Collin
Antagelig København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Det er at formode at den Pavelige Regiering, hvis Thorvaldsen skulde døe i Rom, vilde erkiende ham, der er dansk Embedsmand, som en Fremmed, ser, skiøndt i lang Tid, dog kun som Giæst havde opholdt sig i Rom, og hvis Efterladenskaber saaledes skulde behandles efter hans Fædrenelands Love. I den udstedte Døbeattest for hans i Aaret 1813 i Rom fødte Datter benævnes han og D: Alb: Thorvaldsen de Copenhagen in Dannemark. Men selv om man vilde betragte ham som domicileret i Rom, vilde der intet kunne indvendes imod Gyldigheden af det Testament, han maatte oprette, naar det skeer i lovlig Form; thi, uden at kiende de nuværende romerske Love, er jeg dog vis paa, at der, i Overeensstemmelse med den Justinianske Ret, saavelsom i Medhold af den canoniske Ret, tilkommer Enhver, der ikke efterlader sig legitime Børn, Ascendenter, eller Sødskende en fuldkommen Testationsfrihed. At Thorvaldsen har en ved Kongelig dansk Bevilling legitimeret Datter kan ikke være i Veien; thi enten antager man denne Bevilling for ugyldig i Rom, hvilket egentlig maatte blive Resultatet naar man ei vil erkiende Thorvaldsens Charakter som Dansk, eller og maa man følge Bevillingen i sit hele Indhold, og da hiemler den ham Testationsfrihed. Det vilde derimod være særdeles tilraadeligt, at Thorvaldsen, i sit Testament, udtrykkelig benævner alt hvad han vil efterlade sin Datter; thi dersom man vilde betragte ham som domicileret i Rom, vilde Legitimations Bevillingens Gyldighed kunne blive angreben, men ikke hans lovlig indrettede testamentariske Disposition. Hvad Testations Formen angaaer, da er det, naar Sagen kommer under Behandling her i Riget, nok,, at Testamentet er oprettet for Notarius og to Vidner; det stemplede Papir er noget uvæsentligt, og dermed kan Testamentet altid forsynes her hiemme. Efter den gamle romerske Ret behøves derimod syv Vidner som særlig dertil maa være kaldte og i øvrigt mangelfrie. Sandsynligviis gives der nu en simplere Testations Form; men raadeligst er det i alle Tilfælde, at Thorvaldsen herved benytte [sic] sig af en paalidelig Lovkyndig (en udmærket Jurist behøves aldeles ikke, men det var vigtigt om det var en Mand, paa hvis Redelighed der kunde stoles, og dersom man ikke har en saadan grundet Tillid til Een, kunde man vel forsikkre sig ved at spørge Flere, der ere uafhængig af den Anden).
Hvad der vilde blive det værste, om Danmark skulde have det Uheld at miste Thorvaldsen i Rom, er, at der ventelig existerer Decimations Afgifter, naar Arv udføres; thi den Pavelige Regiering er en af de faa, hvormed der endnu ikke er sluttet Forening om slige Afgifters Ophævelse. Thorvaldsens over alt Pengeværd ophøiede Kunstskatte maae, selv betragtede fra en lavere Side, kunne ansættes til en saare betydelig Sum, hvis Størrelse saa temmelig vilde beroe paa Taxatorernes Godtbefindende; og dersom den pavelige Fiscus ved denne Leilighed skulde være animeret af Virkelyst, vilde man altsaa have let ved at skaffe den en meget betydelig Sum, hvilket dog sikkert er mod Thorvaldsens Ønske. Forudsat, at der virkelig er saadan Afgift at svare i Rom, [indvisningstegn, indskud med anden hånd på følgende side:] var det sikkreste Middel til at undgaae den, at Th – Ønsker – [indskud med anden hånd slut] veed jeg kun to Midler, eet at Thorvaldsen vilde indrettet sig paa at ende sit skiønne Liv i Danmark, hvad der vilde svare til alle Danskes Ønske, eller og at den danske Regiering arrangerede Sagen forud med den Pavelige Regiering, hvilket uden Tvivl beqvemmeligst lod sig udrette giennem den Østerigske. Maaskee dog Thorvaldsen selv kunde bevirke et Decret, der fritog hans eventuelle Efterladenskaber for Afgiften. Hvis han erklærede, at han ellers vilde forlade Rom, maatte det, som det synes, være et virksomt Middel.
Last updated 10.05.2011