24.12.1838

Sender

Københavns 32 Mænd

Sender’s Location

København

Information on sender

Rødt laksegl.

Recipient

Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum

Recipient’s Location

Antagelig København

Information on recipient

Udskrift: Til / Committeen for Oprettelsen af et / Museum for Conferentsraad / Thorvaldsens Arbeider -

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Fra Directeur for det Kongelige Academie for de skjønne Kunster, Conferentsraad Thorvaldsen, have vi modtaget et af ham under 5te dennes oprettet og den 8de næstefter allernaadigst confirmeret Gavebrev og Testament, hvormed han under visse Betingelser skjænker Staden Kjøbenhavn alle de Kunstsager af enhversomhelst Art, han ved sin Død maatte efterlade sig, og har Conferentsraaden derhos ønsket, at vi og Stadens deputerede Borgere ville, i Forening med den ærede Committee, virke til, at det af ham tilsigtede Øiemed saasnrt som mueligt opnaaes. –

Af Stadens 32 Mænd ere i denne Anledning, efter den os under 19de dennes derom meddeelte Underretning, udnævnte Capitain og Muurmester Shaper, Viinhandler H: P: Hansen samt Capitain og Tømmermester Kerrn, og da vi af vor Midte have udvalgt Etatsraad, Borgemester Mundt og Justitsraad, Raadmand Münter vil Intet være til Hinder for at samtlige ovennævnte Herrer, paa nærmere Opfordring, træde sammen med den ærede Committee, for at forhandle det videre Fornødne til Opnaaelsen af Testators veldædige og fædrelandskjærlige Hensigter. –

Hvorom vi ikke undlade herved at meddele Committeen Underretning. –

Kjøbenhavns Raadstue, den 24de Decbr. 1838 -.
Mundth
Schäffer Bentiin Knud Larsen A Dahl

Driefer

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 93

Last updated 10.05.2011