16.10.1838

Sender

N.L. Høyen

Sender’s Location

Toldbodvej

Recipient

J.F. Schouw

Recipient’s Location

Roskilde

Information on recipient

Udskrift: S. T. / Hr Professor Schouw, RD, Præsident / i Stænderforsamlingen i / Roeskilde / fr:

Tilskrift: S. T. / Professor Schouw.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Kiære Ven!

De 8te Medlemmer af den Thorvalds. Comité, som ere her i Byen, mødte Alle, og det blev uden videre besluttet, at Prof Clausen skulde skrive en ny Opfordring, at nye Lister skulle trykkes og at vi skulle sørge for, at disse kom ud især til saadanne, som endnu ikke havde tegnet sig.

Det, som især bidrog til at Comiteen handlede saa eenigt, og at en Iver var kjendelig, som jeg endnu ikke har seet i dens Forhandlinger, men derimod desto oftere følt Savnet af, det var en Begivenhed som vi alle beklagede at De ikke var overværende ved, især da den ikke egner sig til strax at blive bekiendt og altsaa her meddeles Dem som en Comité Hemmelighed. Thiele overleverede neml. Prof Clausen et Brev til Consistorium, underskrevet af Thorvaldsen, hvori denne modtager Tilbudet om at udføre Konstværker til Frue Kirkes Prydelse for den Summa 30,000 Rbd. Han erklærer, at han vil levere de 12 Apostler i Marmor, samt 4 Propheter i Marmor, colossal Størrelse, til Nischerne uden for Kirken under Portalet, for den Priis 16000 Species. Dernæst ønsker han, at tage fat paa Frisen over Indgangen, der skal udføres i brændt Leer og forestille Christus som drager Korset, ligesom han ogsaa vil udføre 2 Statuer af Reformatorerne til Kirkens Vestibule. Om disse 3 sidstnævnte Arbeider forbeholder han sig imidlertid, at træffe nøiere Aftale, hvad derimod de 16000 Species angaaer for de førstnævnte Arbeider, da skulle de, saafremt Kirken accepterer hans Tilbud, udbetales til Comitteen for hans Museum.
Al den Glæde som dette prægtige Tilbud opvakte, alle de gunstige Resultater, som det sikkert vil drage efter sig, og hvoraf det vel ei er det sidste, at vor Comité for Thorvaldsens Museum af ham selv factisk er erkiendt, behøver jeg ei at fortælle Dem. Derimod fornøier jeg mig ved Tanken om hvor glad De og Deres gode Kone vil blive ved denne Efterret[nin]g. Saasna[r]t som Consistorium har faaet Thorvaldsen[s] Brev tilbørlig besvaret, der er ingen Tvivl om at hans Tilbud bliver modtaget, skal det bekiendtgiøres og jeg ønsker derfor at det maa gaae saa hurtigt som muligt. Det er et Begplaster paa alle de Munde som snakke om Th’s Gierrighed! – – I Begyndelsen af næste Uger, formodentl[ig] paa Mand[a]g, skal der atter være et Comitemøde, hvor Thorvaldsen ogsaa kommer. Gienstanden for dette Møde vil især blive at faae Thorvaldsen til at erklære sig om Marmorpladsen, som han synes at beskiæftige sig meget med. Hvad jeg hidindtil (denne Aften inclusive) har hørt af hans Yttringer derom, røber slet ingen Klarhed, neppe nogen oprigtig eller dog aaben udtalt Mening. Det vil derfor være ønskeligt, at ingen vil bearbeide ham i en bestemt Retning, og at saadanne Planer som: ”%(underlined)for det første kun at opføre een Fløi%”, ikke maae komme til at giøre sig gjeldende. Thorvaldsens Gave havde smeltet alle oeconomiske Sorger om til lutter sangviniske Forhaabninger, og efter de Yttringer, som faldt, saa var der nu slet ingen Ængstelse for at begynde paa Museet, selv om man ikke havde alle Pengene. Et andet Punkt, som fortiener særdeles Opmærksomhed, er det, at denne vigtige Opgave maa blive udsat til offentlig Concurs, Hetsch vil sikkert ikke lægge nogen Hindring iveien.

Da Fodstykkerne i Frue kirke, som bære Gips-Apostlerne, ere stærke nok til at bære Marmorstatuer, og da Bissen troer (han har jo seet dem i Rom), at de 10 Apostler, som her ligge i Kasserne, endog ere mere udførte end Christus Statuen, altsaa bedst lade sig retouchere paa Stedet, saa ville de formodentlig omskifte deres snævre Kister med den rummelige Kirke, saasnart der er kommen Resolution paa Thorvaldsens Tilbud. Om Christus Statuen vil Consistorium henvende sig til Kongen for at udbede sig som en Naade, at den ei maa flyttes fra Kirken hen til Slotscapellet. Vi haabe nu at alt dette skal blive hurtigt iværksat, og saasnart som Marmorapostlerne og Christus staae paa deres Pladser (forudsat at Alt gaaer efter Ønske,) skal Korsbelysningen finde Sted og saaledes ligesom tiene til en straalende Forkla[rin]g af Thorvaldsens rige Gave, thi har han skiænket Museum16000 Sp: saa har han ved den yderst billige Erstatning han forlanger, vistnok skiænket Kirken ander 16000 Sp. –

Sluttelig maa jeg takke Clausen fordi han overlod mig at sende Dem Underret[ni]ng om det Fundament som Thorvaldsen har lagt til sit Museum, samt hilse Dem og deres Kone og Børn paa det hierteligste fra Os paa Toldbodveien. –

Deres

N. Høyen

Bare De kan læse denne Klo!

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 79

Last updated 10.05.2011