27.12.1835

Sender

H.N. Clausen

Recipient

Jonas Collin

Information on recipient

Ingen udskrift. Tilskrift: Høivelbaarne / Hr. Conferentsrd Collin, / Commandeur af Dannebg og Dannebrogsmand.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Ved nærmere at eftertænke Planen til at bringe Landsmænd i Bevægelse for at forene sig om Anlæggelse af et Thorvaldsensk Museum, er jeg bleven mere og mere bestyrket i den Overbeviisning, at det, for at Planen skal finde fornøden Gjenklang og Understøttelse, vil være nødvendigt at affatte Udkastet saaledes, at Fortagendet ikke skal synes uforholdsmæsigt til de pecuniaire Kræfter i Folket. Den første betingelse herfor synes mig at være den, at der ikke tænkes paa at bygge, men paa at kjøbe en Bygning og omdanne den. Min Tanke er her faldet på det Brunske Hotel. Det vil uden Tvivl være at erholde for ringe Priis, og maatte vel ved Ombygning – naar det betragtes alene som fiirkantet Kasse – kunne gjøres skikket til sin Bestemmelse. Det ydre har tilbørlig Ziirlighed; Beliggenheden er fortrinlig; og med et Gitter i stedetfor Portnerbygningen, ind til den skjønne Gaardsplads, vilde et smukt hele kunne komme tilveie for en Sum, som vistnok maatte lade sig bringe tilsammen.
Jeg vilde igaar have bragt Deres Høivelbaarenhd dette Forslag selv: men da jeg forfeilede Dem, har jeg ikke villet opsætte, at anbefale det til Deres Overveielse oc Prøvelse.

ærbødigst og hengivenst

Kbhvn. 27 Decbr. 1836. H. N. Clausen

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 22

Last updated 10.05.2011