Frederik Henrik Clauswitz
Jonas Collin
Til S.T.
Herr Conferentsraad Collin
Commandeur af Dannebrogen &
Ges. Legationsraad Clausevitz.
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Høistærede Herr Conferenceraad
1, | British Museum, som nu indeholder alle offentlige Kunstskatte af Statuer, Buster, Basreliefs, saavel de bekjendte Townley Marbles som Elgin Marbles, og alle de Egyptiske Oldsager, der tilhøre den Engelske Regjering, foruden det store Bibliothek, ere oprindeligen Hertugen af Montague’s Palais eller Hotell, og ligger i en Gade: det blev kjøbt efter Parlamentets Ordre, og indrettet til et Museum; den oprindeligen ikke meget store og ingenlunde smagfulde eller prægtige Bygning er i nyere Tider bleven meget udvidet, i det man har benyttet Haugen til at bygge store Gallerier til Marmor-Oldsagerne og til at tilføie en stor Fløi til Georg 3dies Bibliothek, som Georg 4 forærede Museet. |
2, | Den fortrinlige Samling af Marmor-Oldsager, som den Saxiske Regjering eier, er opstillet / rigtignok paa en meget ufordeelagtig Maade / i den underste Etage af det saakaldte Japanske Palais i Dresden, i hvis øverste Etage det store Bibliothek er opstillet. Dette Palais har i forrige Tider været brugt til Beboelse, og har ikke med Hensyn til den udvortes Bygning undergaaet nogen Forandring |
3, | Den betydelige Samling af egyptiske Oldsager, som den Preussiske Regjering har kjøbt af Italieneren Passelacqua for ikke mange Aar siden er opstillet i det lille Palais Monbijou, der har tilhørt en Prinds / jeg troer Heinrich? / af Preussen. |
4) | Den meget store Samling af Oldsager saavelsom Billedgalleriet, som den Napolitanske Regjering eier, er opstillet i det saakaldte Palazzo Barboni i Neapel, uden at dette Palais er blevet underkastet Forandringer med Hensyn til Bygningen. I Paris er ligeledes Samlingen af Marmor Oldsager opstillet i den underste Etage af Louvre, og de nyere Marmorsager i en Fløi af Palais Luxembourg. For Øieblikket erindrer jeg ikke flere Exempler; men ved nærmere at eftersee Bøger vilde det ikke være vanskeligt at finde endnu flere Exempler, at man i flere andre Lande har benyttet allerede tilværende Bygninger, som oprindeligen har [haft] en anden Bestemmelse, til nye Museer, i det man har forandret eller indrettet dem eller endog bibeholdt dem i aldeles uforandret Skikkelse. |
den 15 Jan. 1839
ærbødigst
F. Clausevitz
Last updated 17.02.2012