Redaktørerne ved Flyve-Posten
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
„Thorvaldsens Museum.”
Det vil erindres, at da det 1ste Hefte af den billedlige Fremstilling af Thorvaldsens samlede Arbeider, som udgives paa dHrr. Bing & Ferslews Etablissements Forlag var udkommet, reiste der sig i flere Blade en Opposition derimod, hvilket foranledigede dhrr. Forlæggere til at offentliggjøre Erklæringer fra nogle af Kunstakademiets Professorer, som udtalte sig om det paabegyndte Værk med megen Anerkjendelse. Da der ogsaa i nærværende Blad har været optaget nogle Bemærkninger i modsat Retning, ansee vi os forpligtede til nu, da næsten Halvdelen af Værket er fuldført, og da Fortsættelsen i høi Grad har svaret til hine anbefalende Vidnesbyrd som tildeels vare byggede paa Kjendskabet til de dengang endnu ikke offentligt bekjendte følgende Hefter, paany at henlede Opmærksomheden paa dette smukke Foretagende, som i hver Henseende egner sig til, som det i Indbydelsen hedder, at bringe Thorvaldsens Museum ind i Husene, at udbrede Kjendskab og Kjærlighed til disse Værker til de mere bortfjernede Dele af Riget og medgive den kunstelskende Udlænding en Erindring fra vor Fødeby, som vil udbrede dens Roes. Subskriptionsprisen paa Værket, som vil være complet i 25-30 Hefter og ledsages af et Omrids af Thorvaldsens Livsforhold og Kunstnervirksomhed, er 32 sk. pr. Hefte og for en Pragt-Udgave paa fransk Jesus-Papiir 48 sk. Med det sidste Hefte leveres tillige Subskribenterne Kunstnerens Portrait, en Grundtegning af Museet, samt et til Værkets Udstyrelse passende Titelblad. Det 15de og 16de Hefte er i disse Dage omsendt, og hele Værket fuldstændigt forberedet til Trykning, saa at det vil kunne ventes fuldendt med Slutningen af indeværende Aar.
Denne tekst udkom i avisen Flyve Posten d. 27.6.1850, sjette årgang, nr. 146.
Last updated 26.03.2015