9.10.1849

Sender

Redaktørerne ved Berlingske Tidende

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

The commentary to this document is not available at the moment.

Document

Auction over endeel af Thorvaldsens Værker.

De Thorvaldsens Bo tilhørende Gjenstande, som nu ere ansatte til Bortsalg, bestaae deels af Doubletter af Thorvaldsens og andre Kunstværker, og deels af saadanne Gjenstande, som ifølge den afdøde Mesters Testament var bestemt til Afhændelse. Den første Afdeling af disse kostbare Kunstsager er ansat til Auction i Dag 8 Dage, og af de til denne Afdeling hørende Kunstgjenstande ere Billedhuggerarbeiderne og Malerierne fra igaar udstillede for Publicum i Museets Forhal hver Dag fra Kl. 12 til 3, hvorimod Kobbere, Bøger og Kostbarheder ville være til Eftersyn Løverdagen den 29de September fra Kl. 12 til 3. Den første Afdeling bestaaer blandt Andet af 28 af Thorvaldsens Værker i Marmor; 59 do. i Gibs; 13 Oliemalerier, for endeel Copier af Koop; 220 Raderinger, Kobberstik og Lithographier; desuden endeel Kobberværker. Endelig 52 nyere Medailler og endeel Kostbarheder, hvoriblandt en tredobbelt sleben Brillant, vog 7/1, Karat, indfattet i en Guldbrystnaal og vurderet til 3500 Rbd., flere Ringe og Daaser etc.

Auctionen over Thorwaldsens Værker.

Idag begyndte denne Auction, og bleve Værkerne i Marmor og Gibs ved Salget ialt udbragte til 10,000 Rbd.; dog har Museet selv beholdt enkelte Ting, saaledes navnlig Nr. 2: Ganymedes og Ørnen i Marmor, og flere af de ufuldendte Arbeider. Nr. 1: Mercur, i Marmor, blev høist betalt, nemlig med 2000 Rbd., og kjøbtes af den spanske Minister Gueto. En Deel af de betydeligste Gibs-Afstøbninger bleve kjøbte af Hr. Blanc, der i denne Anledning er kommen hertil som Agent for det franske Academi. − Vi forbeholde os at meddele det Nærmere om denne Auction.

Auctionen over Thorvaldsens Værker.

(Fortsat; see Morgen-Avisen.)

Fuldendte Arbeider:
Nr. 3 og 4: Amor, og Gratierne, som lytte til Amors Sang, kjøbtes pr. Commission af Justitsraad Møller til resp. 1250 og 1600 Rbd.
— 5: Natten (Medaillon) af Brygger Jacobsen for 580 Rbd.
— 7: Amor skriver Jupiter Love, af den spanske Minister Hr. Cuëto, 200 Rbd.
— 8: Amor kjærtegner den troe Hund, af Kammerherre Scavenius, 420 Rbd.
— 9: Amor virker et Net o.s.v., af samme, 500 Rbd.
— 10: En Bacchantinde hæver en Drueclasse, af Baron Blixen-Finecke, 500 Rbd.
— 11: Pan lærer en lille Satyr at spille, af den spanske Minister, 360 Rbd.
— 13: En ung Pige fletter en Krands af Blomster, af Consul A. Hage, 300 Rbd.
— 14: Amor kjærtegner en Svane, af Dr. Paulsen (pr. Commission), 420 Rbd.
— 15: Tre smaae Engle, af den engelske Minister
Wynn, 300 Rbd.

Af de ufuldendte Arbeider kjøbtes Nr. 21 af Etatsraad Berling for 100 Rbd.; Nr. 22,Bacchantinden med den lille Satyr, af Grosserer Puggaard, for 150 Rbd. De fleste af de øvrige ufuldendte Arbeider bleve ikke solgte.

Af Værkerne i Gibs ere de mærkeligste som bleve solgte: Nr. 29, Mercur som Argusdræber, for 170 Rbd., af den franske Agent; Nr. 46, Hesten til Poniatowskys colossale Rytterstatue af samme for 200 Rbd.; Nr. 53, Frisen Alexandertoget af samme for 150 Rbd.; Hr. Blanc har ogsaa kjøbt flere andre Nre., som til Ex. Nr.30, Venus med Æblet, 90 Rbd.; Nr. 32, Hebe frembærende en fyldt Skaal, 70 Rbd. Nr. 33, Ganymedes, og Nr. 45, Dronning Caroline Amalie, kjøbtes af Baronesse Stampe til resp. 65 og45 Rbd (Forts.)

Auction over Thorvaldsens Efterladenskaber.

Første Afdeling sluttedes igaar. Med Undtagelse af de allerede anførte Marmorstatuer og Brillant-Brystnaalen og Guld-Fingerringen (520-21), samt en Gulddaase (532) solgtes alle Gjennstandene. Det udbragte Beløb for samtlige solgte Gjenftande kan anslås til 15-16000 Rbd. Af Malerierne, som for det Meste bestode af Copier, bleve Thorvaldsens Portrait, (Copi efter Horace Vernet) og en Copi af Ernst Mayers bekjendte „En gammel Fisker paa Capri”, høiest betalte, resp, med 110 og 135 Rbd., og kjøbtes det første af Hr. Boghandler Reitzel og det sidste af Hr. Grosserer A. Meyer. Kobberstikkene, Lithographierne og Bøgerne bleve ikke betalte synderligt høit. „Transfigurationen” efter Raphael, og „den hellige Nadver”, efter Leonardo da Vinci, kjøbtes af Lose og Delbanco til respective 45 Rbd. 4 Mk. og 30 Rbd. Flere andre Kobbere betaltes med 5-10 Rbd. Guld-Medaillerne kjøbtes efter Vægt til 25 Mk. 9-10 ß pr. Ducat. De fleste kjøbtes af Guldsmed Dahlbom. Med Hensyn til Prætioserne, da blev af de kostbarere kun solgt Nr. 522. en Brillants-Ring for 601 Rbd. Mærkeligt er det, at Nrr. 546-64, som udgjør den afdøde Kunstners Redskaber, ikke fandt flere Liebhavere. De solgtes til 8 a 5 Mk. Nummeret; kun en Stangpasser af Messing betaltes med 12 Mk.; i England vilde disse Ubetydeligheder, som en Erindring om den udødelige Mester, være blevne betalte med overordentligt høie Priser.

General Comment

Denne tekst blev trykt i Berlingske politiske og Avertissments-Tidende, No. 239.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1849, Berlingske Tidende 9.10.

Subjects

Persons

Last updated 15.06.2018