NN
Bertel Thorvaldsen
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this poem is not available at the moment.
En Mindeblomst
paa
Thorwaldsens Grav.
—
Motto:
Han risted store Runer:
En evig Marmorskrift ‒
Og Templer og Pauluner
Bar Spor af hans Bedrift.
H.P. Holst.
—
Du var den rette Konge af Rom ‒
Af hele Verden udkaaret!
Din Hæder over Danmark kom,
Som havde Dig født og baaret.
Du hersked med ædel Kunstneraand!
En Laurbærkrands var din Krone,
Og Hamren var dit Scepter i Haand:
Med Meislen Du bygget din Throne.
Her sad Du saa mangt et Juleqvæld
Med dine Kæmper saa fage,
Og tømte et Bæger paa Danmarks Held
Og Hæder i kommende Dage.
Ja! stedse havde Du Blikket vendt
Til Danmarks de deilige Kyster!
En Riigdom Du haver til Hjemmet sendt
Som Sind og Øie forlyster.
Og atter Du stod paa din Fædrenejord
Den skulde Dig atter tilhøre.
Du kaldte den „Moder!” det Gammensord
Det klang saa lifligt i Øre.
Med Harpen i Haanden ved Marmoret sad
Vor Oehlenschläger, din Frænde;
Saa gjerne Du hørte hans Mesterqvad,
Og da klang Meislen behænde.
Du Hammeren lagde og Danmark en Grav
Dig aabned’ i Marmorhallen:
Med Smerte det tog hvad engang det gav!
Gud! lad os beholde Skjalden!
Carlien sen.
Dette digt blev trykt i Berlingske Tidende.
Last updated 16.10.2014