29.5.1844

Sender

NN

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

Document

Thorvaldsen

(Fortsættelse.)

I Aarene fra 1817 til 1819 hørte man her i Danmark igjen oftere tale om, at Thorvaldsen snart tænkte paa at gjeste sit Fædreland. Dog var det først i det sidstnævnte Aar, at han saae sig istand til at foretage den saa længe og saa inderligt attraaede Hjemrejse. I dette Aar havde man nemlig overdraget ham at udføre et Mindesmærke over de Schweitsere, som under den franske Revolution, i Aaret 1792, vare faldne i Paris, idet de forsvarede det kongelige Slot, Tuillerierne. Hertil valgte Thorvaldsen at fremstille en Løve, som døer af sine Saar, og da han havde det færdigt, og det var afsendt, besluttede han at reise til Danmark og paa Veien at see det Sted, hvor dette Mindesmærke skulde have sin Plads.

Han forlod da omsider Rom, den 14de Juli 1819, og hvor han kom, baade i de italienske og i de tydske Byer, blev han af Høie og Lave modtagen med saadanne Æresbeviisninger, som maaskee aldrig tilforn er bleven en Kunstner til Deel. Da han var paa Veien til Stuttgard i Kongeriget Würtemberg, hvor han vilde besøge den berømte tydske Billedhugger, Dannecker, hændte det sig ved det sidste Skiftested, at en ung Mand, træt og modig af en lang Vandring, kom til Vognen og bad Kudsken. om han maatte sidde op hos ham og kjøre med ham til Byen. Da Thorvaldsen saae den unge Mand, bød han ham at sætte sig ved hans Side i Vognen, og nu fortalte han vor Kunstner, hvad der havde foranlediget hans Vandring. Han fortalte nemlig som en stor Nyhed, at den berømte Billedhugger, Thorvaldsen, ventedes til Stuttgard, og at han blot ønskede at see ham. Man kan da let forestille sig, at det vakte megen Skjemt, da Thorvaldsen omsider gav sig tilkjende.

Henimod Udgangen af September Maaned naaede Thorvaldsen Danmarks Grændser, og efterat han i Altona og i Flensborg festligen var bleven modtaget, udhvilede han sig i nogle Dage i Fyen, deels paa Brahetrolleborg, og deels paa Sanderumgaard. En Søndag Eftermiddag, den 3 October, gjensaae han endelig atter sin Fødeby, efter en Fraværelse af 23 Aar. Meget var her forandret siden sidst, men Mere var der forandret i hans egne Kaar og Omstændigheder. Kun i Et var han den samme, nemlig i det kjærlige Hjertelag mod sine Venner og Landsmænd; thi han vendte tilbage uanfægtet af al den verdslige Ære og Ophøielse, der var bleven ham til Deel i Udlandet.

Der var paa Kunstacademiet sørget for en Bolig til ham, og da han her steg ud af Vognen, var hans Hjerte inderligt bevæget ved Synet af det Huus, hvor han havde nydt den første Underviisning. Den gamle Portner var den første af Huusfolket, som han kjendte igjen, og som kjendte ham fra gamle Dage. Ved at see ham, glemte han Stand og Forhold, kastede sig i hans Arme og kyssede ham. Nogle af de gamle Venner indfandt sig, men han favnede blandt dem adskillige, som han ikke skulde see mere. Derimod fik han nye Venner, thi selv Folk, som aldrig tilforn havde seet ham, besøgte og omgikkes ham i Et og Alt, som gamle Bekjendtere, efterdi de allerede længe havde havt ham kjær, fordi han havde gjort Danmark saa megen Ære.

Til hans Modtagelse bleve adskillige Festligheder foranstaltede baade i Kunstacademier og i andre Foreninger; isærdeleshed feiredes han paa Skydebanen i et talrigt Gilde baade med Sang og Tale. I Begyndelsen kunde det vel og baade smigre og glæde ham at modtage saa mange Beviser paa sine Landsmænds Beundring og Hengivenhed, men omsider længtes han dog efter at arbeide, og da han havde faaet sig et Værksted indrettet, var det hans første Gjerning at skjenke sit Fædreland Billederne af dets elskede Kongepar, Frederik den Sjette og hans Dronning. Der blev nu og af Regjeringen overdraget ham at udføre endeel Arbeider til Udsmykning af Frue Kirke i Kjøbenhavn, navnlig Statuerne as Christus og af de tolv Apostle, samt en Fremstilling as Johannes den Døber, hvorlunde han prædikede i Ørkenen; men da disse Arbejder vare for betydelige til at hans Tid tillod ham at udføre dem her, opsatte han deres Udførelse indtil han var vendt tilbage til Rom, hvor de efter hans Tilbagekomst i flere Aar udgjorde hans fornemste Beskæftigelse. Derimod tog han strax fat paa to mindre Arbeider til samme Kirke, nemlig Billederne af Christi Daab i Jordan og af den hellige Nadvere.

Da han havde været omtrent et Aar i Kjøbenhavn, drog han atter bort, elsket af alle dem, der kjendte hans Hjerte, beundret af dem, som kjendte hans Kunst, og æret af Alle, som vidste, hvor høit Danmark ved ham var æret.

Nærved var det, at dette hans Besøg i Fædrenelandet havde kostet ham Livet, thi da han fra Nysted paa Lolland vilde begive sig paa Havet til Rostok i en aaben Baad, kom han om Natten i stor Fare paa Soen og drev om for Regn og Storm, indtil det dagedes, da han ved et Par Lodsers Hjelp lykkeligen naaede til sit Bestemmelsessted. Da han kom til Berlin, blev han der modtagen med Æresbeviisninger saavel af Preussens Konge som af andre fyrstelige Personer, og da han derfra drog til Potsdam, var han ledsaget af mange udmærkede Kunstnere. I Dresden opholdt han sig i syv Dage, paa mange Maader hædret ved Gjestebud og Optog, og derfra drog han til Warschau, fordi han i denne By havde Adskilligt at afhandle med Øvrigheden angaaende to Monumenter, som han skulde forfærdige, det ene til Ære for Helten Fyrst Poniatowsky, det andet til Ære for den berømte Stjernekyndige, Nicolaus Copernicus.

I Warschau var paa samme Tid den russiske Keiser Alexander, og da han erfoer, at Thorvaldsen var ankommen, lod han ham komme til sig og viste ham stor Naade og Udmærkelse. Thorvaldsen blev og opfordret til at gjøre Kejserens Billede og imedens han havde dette Arbeide for, sad den russiske Keiser flere Gange for ham. Da det var færdigt, skjænkede Keiseren ham en kostbar Diamant-Ring og ved Afskeden nød han endog den Ære at blive omfavnet af Keiseren, som om det kunde have været en af hans Lige.

I Krakau, hvorhen Thorvaldsen derpaa begav sig, ventede ham endnu en tredie Bestilling, nemlig et Monument over den polske General, Grev Potosky, der i en Alder af 26 Aar faldt i Slaget ved Leipzig, og da vor Kunstner nogle Dage efter ankom til Troppau, hvor der just paa den Tid var en Sammenkomst af flere Fyrster, blev han her modtagen af Keiser Frants af Osterrige med megen Udmærkelse, og det blev ham overdraget ved Fyrst Metternich at udføre et Æresminde over den nylig afdøde Fyrste af Schwarzcnberg.

Thorvaldsen var paa denne Triumphreise netop ankommen til Wien, da et Tilbud fra Rom forkyndte ham, at der i et af hans Værksteder var skeet den Ulykke, at Gulvet var styrtet ned, og at de Arbeider, som der havde varet opstillede, mere eller mindre, vare beskadigede. Han ilede derfor nu ved Dag og Nat til Rom, hvor han ved sin Ankomst fandt, at Skaden dog ikke var saa stor, som man havde forestillet sig.

(Fortsættes.)

General Comment

Denne biografi om Thorvaldsen blev trykt i Magasin for Natur- og Menneskekundskab, No. 9. Dette er fjerde del ud af syv, og de andre dele kan læses her i arkivet.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844, Magasin for Natur- og Menneskekundskab 29.5.

Subjects

Persons

Works

A123 Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123
A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119
A113 Nicolaus Copernicus, Senest 20. april 1822 - Senest 23. november 1822, inv.nr. A113

Last updated 12.02.2015