9.4.1844

Sender

Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

Document

Igaar, som Halvhundredaars-Dagen efter at Thorvaldsen i Konstakademiet havde modtaget den første Opmuntring til at vandre frem Paa sin rige Konstnerbane, afholdtes i Forbindelse med Festligholdelsen af Akademiets Stiftelsesdag, en Sørgefest over Thorvaldsen. Konstakademiets Secretair, Prof. Thiele, udviklede i en smuk Tale den store Konstners Fortjenester af sit Fædreland og af hele Verden saa langt som Sands for Konsten rækker, og mindede om den rige Arv, han havde efterladt Fædrelandet baade ved sit verdensberømte Navn og ved de store Konstskatte, vi vare komne i Besiddelse af som et uforgængeligt Minde om den Afdøde, der havde forrentet det ham anbetroede Pund paa en Maade, der hidtil kunde ansees uopnaaet heri Landet. Dernæst gik Professor Thiele over til de sædvanlige Aarsberetninger om Akademiets Virksomhed, til Meddelelsen af de for det kommende Aar udsatte Priisopgaver og til Uddelelsen af de i det afvigte Aar vundne Præmier. Konstudstillingen er fra imorgen paa sædvanlig Maade tilgængelig for Publikum. ‒ De tilkjendte Præmier ere følgende: Billedhugger A. Kolberg: den store Guldmedaille; Billedhugger H. Conradsen og Architect H.C. Stilling: den lille Guldmedaille; af Modelskolen: H.J. Hammer, C.J. Rosenfalck og G.C. Freund: den store Sølvmedaille; P.W. Kyhn, M. TH. Muhle, Th. G. Wegener og J.J. Exner: den lille Sølvmedaille; af Bygningsskolen: P.L. Michelsen, J.D. Herholdt og C.L. Aagaard: den lille Sølvmedaille; af Decorationsclassen: C.A. Weber, C.F. Sørensen og P.W. Klein: den lille Sølvmedaille.

General Comment

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 18de Aarg. No. 83.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844, Kjøbenhavnsposten 9.4.

Persons

Last updated 29.05.2015