29.3.1844

Sender

Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

Document

Kjøbenhavn den 29de Marts

‒ Alt forbereder sig her til imorgen paa at deeltage paa en eller anden Maade i den store Sørgehøitid ved Thorvaldsens Jordefærd. Liigtoget er bestemt til at møde Kl. 11½, og vil, efterat endeel foreløbige Høitideligheder have fundet Sted paa Charlottenborg, begive sig over Kongens Nytorv, igjennem Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Nørregade til Frue Kirke. Alle Stænder og Classer ville kappes efter Evne at vise den store Afdøde den sidste Hyldest; det tør derfor ogsaa forventes, at den Opfordring, der idag har været indrykket i Adresseavisen om at bestrøe de Gader, hvorigjennem Toget gaaer, med Sand og Grønt, saavidt muligt vil blive efterkommet af vedkommende Huuseiere eller Beboere. ‒ Da alle sædvanlige Forretninger standse imorgen, vil heller ikke noget Nummer af nærværende Blad udkomme, hvorimod Beretningen om Sørgehøitiden skal blive leveret i et Nummer paa Søndag.

[...]

‒ Sorgen over Thorvaldsens Død har dog ikke forhindret, at Opmærksomheden allerede er bleven henvendt paa hans Testamente, hvilket rigtignok tidligere har været bekjendtgjort, men hvortil der senere er kommen en under 16de Febr. f. A. af den danske Regering confirmeret Codicil, hvorved den Afdøde har bestemt, at Alt hvad han ved sin Død maatte efterlade sig, uden derover at have fortsat nogen speciel Bestemmelse, skal tilfalde Museet, med hvis Indretning Codicillen derefter væsenlig beskæftiger sig. Deri fastsættes, at alle Konstsagerne skulle optages i Museet og Alt det Øvrige gjøres i Penge og henlægges til Museets Fond, hvis Renter skulle anvendes til Bestillinger til Fordeel for danske Konstnere, i det Øiemed at befordre de skjønne Konster i Danmark og berige Museet med de saaledes udførte Arbeider; Capitalerne skulle for bestandig være uafhændelige og til Begyndelsen af den omtalte Fond har Testator allerede til Museet skjænket 25,0000 Rbd., hvis Renter dog af Testamentets Executorer nærmest skulle anvendes til Museets indre Forskjønnelse og Konstsagernes Opstilling; bemeldte Executorer skulle som Følge heraf danne den umiddelbare og udelukkende Bestyrelse af Museet, og have de paataget sig det dermed forbundne Arbeide uden noget Vederlag, hvilket Testator haaber at deres tilkommende Eftermand, hvem han har bemyndiget dem til selv at udnævne i de Fratrædendes Sted, ogsaa ville gjøre. Dog skal deres Antal ved indtrædende Afgang indskrænkes til fem, hvorhos det skal være Regel, at der for Eftertiden blandt Executorerne altid ere to Professorer ved Konstakademiet, et Medlem af Kjøbenhavns Magistrat og i det mindste een Lovkyndig, at vælge blandt Assessorerne i Høiesteret eller Hof- og Stadsretten. Af Communalbestyrelsen haaber Testator, at den ogsaa for Fremtiden vil sørge for, at Museets Bygning paa Communens Bekostning stedse forsvarligt Vedligeholdes og paalideligt Tilsyn dermed føres, og med Hensyn til sine ufuldendte Værker har han bestemt, at den mod Godtgjørelse af Museums-Fonden skal [anbetroes?] Prof. Bissen, til hvem det specielle konstneriske Tilsyn med Museet i det Hele er overdraget. ‒ De af den Afdøde udnævnte Executorer have vi tidligre navngivet. Hvad derimod angaaer, at vi have anført, at en Broder til den Afdødes Svigersøn vilde reise til Rom i Anledning af de derværende Anliggender, saa er det vel muligt, at det ikke forholder sig saaledes, ligesom det i alt Fald da ikke behøvede at skee efter Foranledning af Executorerne eller ene i Hovedarvingens, den kjøbenhavnske Communes, Interesse, eftersom den Afdødes derværende Datter og Børnebørn dog ogsaa have gyldigt Krav paa Interesse.

General Comment

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, No. 77.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844, Kjøbenhavnsposten 29.3.

Subjects

Persons

Last updated 04.03.2015