NN
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary for this document is not available at the moment.
Thorvaldsens Museum.
(Med Prospect.)
Da man havde bragt i Erfaring, at det var Thorvaldsens Hensigt, at skjenke sit Fædreneland sine Værker og Kunstskatte, forenede en Deel anseete Mænd sig om, i Begyndelsen af Aaret 1837, at udstede en Indbydelse til alle Danske i det hele Land, om ved frivillige Gaver at bidrage til Opførelsen og Vedligeholdelsen af en Bygning, værdig til at indslutte den nyere Billedhuggerkunsts ypperste Værker og Kunstnerens rige Samlinger af Kunstsager, for saaledes i Gjerning at vise ham sin Erkendtlighed for hans kostbare Gave, som og for saaledes paa en værdig Maade at bringe sin Hylding til den store Kunstner, som Forsynet har skjenket det danske Folk. Inden nogle faa Maaneders Forløb udgjorde de tegnede Bidrag alt henved 40,000 Rbd., og da det saaledes viste sig, at Indbydelsen overalt var bleven modtagen med stor Interesse for Sagen, blev en Committee nedsat for „i Forening med Thorvaldsen at forestaae, paa samtlige Bidragendes Vegne, de til det Thorvaldsenske Museum indkomne Summers Anvendelse, og afgjøre Alt, hvad der i denne Sag kunde komme under Overveielse”. Til samme Tid indløb der ogsaa Brev fra Thorvaldsen, hvori han bevidnede Alle sin Erkendtlighed for den Hæder, man havde tiltænkt ham, og hvori han tillige lovede, at han ved sin Ankomst til Fædrenelandet, som han haabede at kunne betragte som nærforestaaende, vilde fremme det begyndte Foretagende ved Alt, hvad der stod i hans Magt. Fremdeles meddeelte han ogsaa En af Committeens Medlemmer følgende Erklæring, som han tillod ham at benytte paa den til Sagens Fremgang bedste Maade: „Det er min Villie, at alle mine Kunstsager, saavel de af mig selv forfærdigede Marmorarbeider, som ogsaa de af mig anskaffede Malerier, Kobberstik, Vaser, Bronzer, Gemmer, skaarne Stene, Mønter, samt mit Bibliothek og min Samling af Haandtegninger skulle tilhøre dette Museum; − hvilket altsammen endnu nærmere er bestemt i mit Testament.”
Den 17 September 1838 ankom omsider Thorvaldsen hertil, hvorpaa Værket blev drevet med fornyet Iver. Efter enkelte Forhandlinger med Byens Communal-Bestyrelse, hvorefter denne lovede paa høiere Approbation at ville lægge det Manglende til den Sum, der allerede var indkommen ved frivillige Bidrag, og efterat afdøde Kong Frederik den Sjette havde skjenket en ved Christiansborg Slot imellem Stormbroen og Slotskirken beliggende Bygning til Hjelp og Thorvaldsen havde erklæret sig tilfreds med sammes Afbenyttelse, lagde man omsider Haand paa Museets Opførelse efter en af Thorvaldsen dertil approberet Plan, der var udkastet af Hr. Bygningsinspecteur Birkner Bindesbøll, hvem det og blev overdraget at forestaae Arbeidet under en dertil udvalgt Committee, bestaaende deels af Medlemmer fra Committeen for det Thorvaldsenske Museum og deels af Nogle af Borgerrepræsentationen.
I Slutningen af forrige Aar var Værket saavidt fremmet, at den hele Bygning stod under Tag. Endnu staaer altsaa kun tilbage sammes indre og ydre Afpudsning, der vil blive dreven med uafbrudt Iver, saa det er at haabe, at Museet snart vil blive færdigt til at modtage de kostbare Skatte, der her skulde opstilles. Endeel af disse ere alt ankomne hertil og findes midlertidigen opstillede paa Charlottenborg og Christiansborg-Slotter, og det Øvrige, eller vel den større Deel af samme, vil blive afhentet i Sommer med det Orlogsskib, Hans Majestæt har bestemt at afsende til Middelhavet.
Den hele Bygning danner en aflang Fiirkant omkring en aaben Gaard, i hvis Midte der vil blive anbragt en eller anden Forziring. Bygningens fire Fløie ere inddeelte i større og mindre Localer efter Figurernes Størrelse. Fra Hovedindgangen, som findes paa den vestlige Endefløi, ud imod Stormbroen, og hvor der vil blive anbragt en Trappe, som vil komme til at indtage hele Bygningens Bredde, vil man først træde ind i den største Sal, 55 Alen lang, 15 Alen dyb og 20 Alen høi, som er bestemt til at optage de tvende Heststatuer af den bayerske Churfyrste Maximilian og den polske Prinds Poniatowsky, der ville blive opstillede ved begge Enderne, fremdeles de tvende siddende Statuer af Pave Pius den Syvende og Astronomen Copernicus, der ville faae deres Plads imellem hine, samt de staaende Statuer af den tydske Digter Schiller og Bogtrykkerkunstens Opfinder Guttenberg, i colossal Størrelse, og endelig de tvende mindre Statuer af den polske Greve Potocky og Napoleons Stedsøn Eugen. Herfra føre tre Døre til den øvrige Deel af Museet, af hvilke den midterste fører ud til en Korsgang, der gaaer rundt om Gaarden og hvor man vil faae at see de fire Grupper fra Frontonerne af Frue Kirken, Raadhuset og Slotskirken her i Kjøbenhavn, samt Torlonias Landsted ved Rom, foruden flere Figurer, henhørende til de christelige Forestillinger; de tvende andre Døre derimod til den Række af mindre Værelser, der ere anbragte i de tvende Sidefløie, hvor de forskjellige mindre Statuer, der ikke ere over naturlig Størrelse, ville blive opstillede, saaledes at de, der høre til den antike Kunsts Gjenstande, som Venus, Adonis og lign. ville faae deres Plads i den nordre Fløi, de, der henhøre til den nyere Tids Gjenstande, som Hyrdedrengen, Dandserinden, Lord Byrons Statue og lign. ville faae deres Plads i den sydlige Fløi. I den østlige Endefløi findes trende store Sale, hvortil der findes Indgange fra Korsgangen og som atter ved tvende egne Døre staae i Forbindelse med hinanden. Af disse Sale er den mellemste bestemt til at optage Statuerne af Christus og de 12 Apostle (de samme, som findes i Frue Kirke, men i Gibs), den nordlige til at optage de colossale Statuer af Hercules, Minerva, Æsculap og Nemesis, og endelig den sydlige til at optage de mindre Statuer af Jason, Mars og Vulcan.
Foruden disse større Værker, vil den talrige Mængde af Basrelieffer, der ere udgaaede fra Thorvaldsens Haand, blive anbragte rundt om i de forskellige Sale og Værelser, paa de Vægge, der frembyde den gunstigste Belysning, omtrent i Høide med den Betragtendes Øie.
Til den anden Etage vil Opgangen blive anbragt i den søndre Sidefløi, strax til Høire, naar man træder ind i Korsgangen. I denne Etage vil Pladsen blive benyttet saaledes: I Gangen rundt om Gaarden sættes den hele Samling af Büster, man har fra Thorvaldsens Haand, omtrent 300 i Tallet. Den nordre Fløi er bestemt, for den betydelige Samling af Malerier, som Thorvaldsen eier, og den søndre for hans Samlinger af Oldsager, Kobbere og Bøger.
Endnu have vi kun at tilføie, at over Hovedindgangen til Museet vil blive anbragt en Seiersgudinde paa en tospændig Vogn og derunder Navnet
Albert Thorvaldsen.
Denne tekst blev trykt i Magasin for Natur- og Menneskekundskab, No. 6. Tredie Hefte.
Last updated 11.09.2015