Redaktørerne ved Fædrelandet
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary for this document is not available at the moment.
— Angaaende den Skjæbne, der truer et af Thorvaldsens Konstværker, beretter “Leipz. Allg. Zeit.” Følgende: “Deltagelse for en af deres Fædrelands ædleste Helte havde blandt Polakkerne opvakt det levende Ønske, at see opreist i Warschau et værdigt Mindesmærke for Fyrst Joseph Poniatowski. De dertil fornødne Midler tilveiebragtes med Lethed ved Subscription. Thorvaldsen leverede Modellen, som i lang Tid smykkede den betydelige Samling af Gibsafstøbninger, der besinder sig i Warschau. Under Tilberedelserne tit Støbningen udbrød den polske Revolution og hæmmede en Tidlang Arbeidets Fuldførelse. Endelig, omtrent 2 Aar senere, var Værket fuldendt: en Rytterstatue i romersk Dragt, af Bronce. Imidlertid kom der Befaling fra Petersborg, at Statuen ikke turde opreises i Warschau, men at den strax skulde sendes til Rusland. Muren til Støbehuset blev nu nedreven og Anstalt truffen til Forfærdigelse af en kæmpemæssig Slæde, for derpaa ved indtrædende Snefald at transportere den uhyre Vægt. Imidlertid ønskede Deltagerne i Subscriptionen at beholde Heltens Billede, og man mener, at en Søster til Fyrst Joseph, Grevinde Tyskiewicz, der selv havde bidraget med 2000 Ducater, har i de Andres Navn gjort Indsigelser mod Konstværkets Bortførelse, fordi det var deres Privateiendom. Nu hedder det, at Statuen ikke skal føres til Rusland, men derimod sammensmeltes der paa Stedet, og Thorvaldsens Model dertil sønderslaaes.” (“Königsberger Zeit.” meddeler samme Efterretning.)
[...]
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Fædrelandet 14.4.1842.
Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123 |
Last updated 11.03.2016