2.7.1841

Sender

Redaktørerne ved Dansk Folkeblad

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

Document

Thorvaldsen modtages overalt i Tydskland paa den meest udmærkede Maade. Saaledes have tydske Blade indeholdt Beretning om den hædrende Modtagelse, der er bleven ham til Deel i Berlin, og et af de sidst hertil ankomne Numere af “Augsburger allg. Zeitung” leverer en udførlig Artikel om hans Ophold i Dresden. Efterat han havde været til Taffels hos Kongen og Prinds Johan, tillod Hans Majestat efter Ansøgning af det academiske Senat og en Comitee af Kunstnere, i hvis Spidse Professor Dahl og Billedhuggeren Professor Rietschel stod, at der bragtes ham en offentlig Æresbeviisning i Skuespilhuset. Uden at ane Høitideligheden blev Thorvaldsen afhentet af Overhofmarschallen i den kongelige Vogn, modtagen af Medlemmerne af det academiske Senat i Corridoren foran den kongelige Loge og indført i denne. Ved Slutningen af Stykket traadte en Skuespillerinde frem, declamerede et i denne Anledning forfattet Digt og overrakte Thorvaldsen en Laurbærkrands. Musiken faldt ind, og et tusindstemmigt “Leve” gjentoges trende Gange overalt fra det overfyldte Huus. “Den herlige Olding havde, stærkt bevæget, reist sig og takkede med umiskjendelig dyb Rørelse for dette Tegn paa almindelig Deettagelse for hans ophøiede Frembringelser.”

(Af ”Fædrelandet’‘).

General Comment

Denne tekst blev trykt i Dansk Folkeblad, 7deAarg. No. 17.
Den blev også trykt i Fædrelandet, 28.6.1841. Læs den her.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1841, Dansk Folkeblad, 2.7.

Subjects

Persons

Last updated 06.04.2015