B.S. Ingemann
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Song to Thorvaldsen in seven stanzas, written the year after his return to Denmark. The song celebrates his return as a hero who has fought for his country – not with the sword but with art. He is called “the Ogier the Dane of Art” and “Thorvald the Dane”. Thorvaldsen is described as an artist who gives life to his works, and whose works rejuvenate. His fame is celebrated in the light of his Nordic origin.
Sang til Thorvaldsen.
(Af Prof. Ingemann, og afsjungen af Sorø Akademies
EleverI under Kunstnerens Ophold sammesteds.)
Der klang en livlig Seierssang
Til Danmarks hundred ØerII ;
Den klang til Dal og grønne Vang
Til Skov og stille Søer.
I Danmark steg en Helt i LandIII ;
Han kom fra Romas HøieIV ;
Ham hilsed fro den danske Mand
Med Stoltheds Glands i Øie.
Ham hilsed glad paa Hjemmets Kyst
De favre Dannekvinder;
Ham priser Nordens Aand med Lyst
Som mægtig Seiervinder.
Den Helt ei stred med Sværd og Skjold
Og ei med Staalets Handske;
Men Seier vandt han stærk og bold
Som Kunstens Holger DanskeV.
Af Livets TræVI han greb en Green
Til Kamp mod Dødens Vælde;
Han hugged Sjæle ud af Steen
Og Liv af Marmorfjelde.
Hvor Skjønheds Billedverden staaer,
Sig Liv og Sjæl forynger:
Om Thorvald DanskesVII hvide Haar
Europa Krandsen slynger.
Hans Seierssang paa Land og Sø
Har Danmarks Sønner sjunget,
Hans Navn sig over Verdens Ø
Med Nordens Aand har svunget.
Nærværende optryk stammer fra ugebladet Bidrag til Tidshistorien, No. 27. Sangen blev første gang afsunget af Sorø Akademis elever under Thorvaldsens ophold dér 13.6.1839. Allerede otte dage senere, 21.6.1839, blev den trykt i avisen Morskabslæsning for Den Danske Almue.
Last updated 18.03.2019
Se den generelle kommentar til dokumentet.
Danmark består, ifølge tal af 2016, af 398 øer, inklusive halvøen Jylland.
Der hentydes til Thorvaldsens landgang på Københavns Toldbod ved hans hjemkomst til Danmark 17.9.1838.
En poetisk betegnelse for Rom. Roms syv høje er Aventino, Campidoglio, Celio, Esquilino, Palatino, Quirinale og Viminale.
Når Ingemann kalder Thorvaldsen “Kunstens Holger Danske”, gør han Thorvaldsen til en nationalhelt, der til enhver tid vil kæmpe for sit land. Referencen går på sagnhelten Holger Danske, der første gang omtales i Rolandskvadet (La Chanson de Roland) fra c. 1060 som et medlem af Karl den Stores hær. I nordisk sammenhæng dukker han op i Karlamagnússaga i 1480. Sagnet blev senere udbygget med den idé, at Holger Danske sover med skægget vokset fast til et bord, men vil vågne op, den dag Danmark er i nød. Ingemann var med til at genoplive Holger Danske-skikkelsen ifm. nationalromantikken og skrev bl.a. stordigtet Holger Danske i 1837, som han for øvrigt også gav til Thorvaldsen, se dedikationen af 3.5.1838.
Livets træ kan være en reference til verdenstræet Ask Yggdrasil, der i nordisk mytologi sammenbinder jord og himmel, men bruges også i kristendommen som symbol på korset.
Se hertil kommentaren ovenfor til den parallelle betegnelse “Kunstens Holger Danske” (strofe 4).