Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
Nyheds-post
— At det var bestemt i Onsdags at overlevere Conferentsraad Thorvaldsen det for ham udfærdigede Borger-Patent, have vi allerede berettet vore Læsere, og vi see os nu i Stand til, ved velvillig Meddelelse, at give en i Korthed sammendragen Beskrivelse over det ved den Lejlighed Passerede. — Efter foregaaende Indbydelse afhentedes Conferentsraad Thorvaldsen af en Deputation fra Stadens Magistrat og 32 Mænd Etatsraad Mundt og Oberstlieutenant Friedenreich, som ledsagede ham til Stadens Raadsstue, hvor Magistraten og de 32 Mænd vare forsamlede, og da Thorvaldsen havde indtaget den for ham bestemte Plads lige over for Overpræsidenten, meddeelte denne i en kort historisk Beretning, hvorledes det var den Udmærkelse, der overalt i Verden var bleven Thorvaldsen til Deel og hvorved han havde bidraget til at det danske Navn var blevet hædret og agtet i Udlandet, der hos Hovedstadens Communal-Bestyrelse havde fremkaldt det Ønske, at tælle ham blandt den Stads Borgere, hvilken han, da den var hans Fødestad, frem for alle tilhørte og at det var ved eenstemmig Beslutning af Magistraten og de 32 Mænd, der havde erholdt Hans Majestæts allerhøieste Samtykke, at man havde udnævnt ham til Æresborger, en Udmærkelse, der ikke forhen var bleven Nogen til Deel. Efterat Overpræsidenten derpaa havde proklameret Conferentsraad Thorvaldsen som Borger i Kjøbenhavn og overleveret ham det for ham udfærdigede Patent, tilkjendegav han ham, at man for at opbevare Erindringen om denne Handling havde indtegnet Hans Navn, Alder og Fødeby i Borgerskabs-Protocollen, som han nu anmodede ham om, efter at den var oplæst, ved sin Nærværelse at underskrive. I et ligesaa hjerteligt som værdigt Foredrag udtalte Overpræsidenten derpaa Forsamlingens Ønske for den hædrede Konstners Fremtid, og at, om han ogsaa igjen maatte forlade os, for i Konstens Hovedstad at fortsætte den Virksomhed, som han der havde fundet for sin sjældne og kraftige Aand, saa nærede man dog det Haab, at han atter vilde vende tilbage for at ende sit daadfulde og hæderlige Liv i den By, som havde været Hans Fødestad og for hvilken ogsaa han havde viist en saa stor Kjærlighed. — Conferentsraad Thorvaldsen takkede Forsamlingen og enhver især for den Ære og Udmærkelse, som var bleven viist ham, hvormed Acten sluttedes. — Den samme Dags Eftermiddag var Thorvaldsen indbuden til en Dineer, som Magistraten og de 32 Mænd til Hans Ære havde foranstaltet paa den kongelige Skydebane. I Overpræsidentens Forfald førtes Forsædet af den første Borgemester, Etatsraad Schäffer, og af de ved denne Leilighed udbragte Skaaler kunne vi hidsætte følgende: Hr. Etatssraad Schäffer udbragte den første Skaal for Hans Majestät Kongen saaledes: Hvor Konstens Paaskjønnelse har kaldt danske Mænd til broderligt Glædeslag, bør først og fremmest erindres Konsternes høie Beskytter og varme Vens: vor allernaadigste Konges Velgaaende. Længe leve Hs. Majestæt Kongen! Efterat derpaa nedenstaaende af Professor J.L. Heiberg forfattede Sang var afsunget:
Der er et helligt Borgerbrev,
Som ene Musen skriver.
Enhver, som derved Borger blev,
I Guders Hjem det bliver.
Alt paa Din Vugge Musens Gunst
Dig indskrev i sit Rige,
Og Indfødsret Dig gav Din Konst
Iblandt Udødelige.
Og Den, som fik et sligt Patent,
Er Borger trindt paa Jorden,
I hvert et Land, hvor Lys er tændt,
I Syden som i Norden. .
Svv Stæder stredes om Homer,
For Landsmand ham at kalde;
Mod Dig den hele Werden seer,
Om Dig de strides alle.
Men har Du vundet Borgernavn
I fjerne Land og Stæder,
Med Stolthed nævner Kjøbenhavn
Sig Vuggen for Din Hæder;
Og aldrig glemmer Axelstad,
At Du den ei forgjetter
Sin Borgerkrands, sit Egeblad
Den om Din Laure fletter.
Naar snart paa Moderstadens Grund
Din Konst-Hal høit vil stande.
Og lokke Folk til Øresund
Fra Verdens fjerne Strande:
Da Stadens Borger mindes vil
Ved Dine Mindesmærker,
At Du, som hører Verden til,
Er vor i Liv og Værker
reiste Hr, Etatsraad Schäffer sig atter for at udbringe Borgeren Thorvaldsens Skaal, hvilken han indledede med disse Ord: Naar Danmarks Hovedstad, ved sin Communal-Bestyrelse, træder frem i Rækken af andre Rigers Hovedstader for ogsaa at hylde Nordens, ja Europas, største Konstner, saa har den, med Vished bedømt, ikkun eet Fortrin fremfor de øvrige Stæder, det er nemlig: at den gladeligen kan nævne sig som Konstnerens Fødestad; men om vi ogsaa have Kald til vedbørligen at bedømme og paaskjonne Konstnerens høie Værd, derom kunne vel Meningerne vare deelte; dog! vi have givet Konstneren hvad vi formaaede: et Borgerbrev, et Tegn paa en kjær Indlemmelse i vort Samfund; men til hvis Antegnelse vi ingen Vejledning have fundet iblandt Fortidens Optegnelser, ligesom det og lader sig formode: at naar Nutiden har faaet Benævnelse af Oldtid, vil man endda, maaskee efter flere Seclers Forløb, forgjæves kunne lede efter noget Sidestykke. Borgeren Thorvaldsens Velgaaende! Længe leve Thorvaldsen!” Derpaa tog Agent Hammerich Ordet for at erindre Kjøbenhavns Overpræsident, som formedelst den ham trufne Familiesorg maatte negte sig den Glæde i Dag at indtage Plads ved vor høithædrede Landsmand og Medborgers Hr. Conferentsraad Thorvaldsens Side, der ved sin store og ubetalelige Gave til Staden Kjøbenhavn har beviist sin Kjærlighed til Fædrelandet, hvorpaa han yttrede det Ønske, at Overpræsidenten endnu længe maatte leve og virke til Gavn for den Commune, i Spidsen af hvis Bestyrelse han indtager en saa hæderlig Plads og at han i Stadens Magistrat og dens 32 Mand maatte finde en kraftig Understøttelse for sin Stræben. Forsamlingen istemte et Længe leve Overpræsidenten! Conferentsraad Thorvaldsen bragte Forsamlingen sin hjerteligste Tak ved en Skaal for Kjøbenhavns Magistrat og dens 32 Mænd. Grosserer Meinert foreslog derpaa at erindre „gamle Danmark, det elskede Fædreland” og Hr. Agent Busch udtalte de Ønsker, som maatte besjæle Forsamlingen for Staden Kjøbenhavn og for at dens aandelige og materielle Interesser altid maatte nyde Fremgang og Held; efterat Viinhandler H. P. Hansen havde bedet om Ordet, troede han, at det vel var værdt ved en festlig Leilighed som denne, hvor danske Borgere vare forsamlede, at udtale et Ønske for „at vi altid maatte besjæles af det rette Borgersind” og efter sorteligen at have omtalt, hvorledes dette Sind bør være og hvad det virker, vedblev han: „Med et saadant Borgersind er ogsaa den Mand kommen os imøde, som idag har modtaget det første Æres- borgernavn iblandt os, og som gav os et stort Beviis derpaa ved den ædle Uegennyttighed, hvormed han har bestemt, at hans mange og store Mesterværker, og de mange Konstens Skatte, som han med en ophøiet Konstsands samlede og bevarede, skulde tilhøre den Commune, hvor hans Vugge stod. Naar derfor, som vi haabe snart, det Huus er opreist iblandt os, der skal bære hans hædrede Navn, saa lad det være vort Ønske, at i Tidernes Løb et sandt Borgersind maa frede derom, at det kan bære hans Konstnerhæder til de kommende Slægter, og tillige bære et Vidne om det Borgersind, hvormed en erkjendtlig Samtid hædrede hans Fortjeneste.” — Hr. Grosserer Meinert udbragte en Skaal for de i Roeskilde forsamlede Stender, som han indledte med følgende Ord: „Mine Herrer! jeg udbeder mig Tilladelse at udbringe en Skaal. Det er i en festlig Anledning at vi ere samlede her. Vor Thorvaldsen er i Dag bleven vor, ikke Danmarks, ikke Europas, thi det har han alt længe været, men vor Staden Kjøbenhavns Borger, og det bør sig saaledes at vi høitideligholde denne Dag som en Glædesdag, at vi Stadens Borgere ere samlede som til en fest. Men mine Herrer, Danmarks Stænder ere ogsaa samlede.
I Roeskilde ere de samlede, for der at raadslaae om Stadens og om Statens Tarv, og vel kommer det sig danske Mænd ikke at glemme det fælles for det særegne Anliggende. Ikke er det mit Hverv at udhæve Stændernes Fortjenester; hvad de virke for Fædrelandet, vil Saga optegne, men tilladt være det mig at udbringe en Skaal for de danske Stænder i Roeskilde.” Hvorpaa Major Prætorius, som tilligemed Capitain Bierre var kommen til Byen for som Borgerrepræsentanter for Hovedstaden at deeltage i denne Fest, yttrede, at det vilde glæde ham, naar han i Morgen igjen var i Roeskilde, at bringe de der forsamlede Stænderdeputerede deres Medborgeres her udtalte gode Ønsker for deres Virksomhed. Viinhandler Hansen foreslog at erindre Committeen for Thorvaldsens Museum og yttrede: Iblandt de Lands-mænd, som idet de selv besjælede af varm Følelse for Konsten, og som, i det de erkjendte at den oplivede Konstsands altid vil udøve en velgjørende Indflydelse, endog paa Livets de almindelige Forhold, bidroge til at Thorvaldsens Navn er blevet et kjært og hædret Navn i Folket, som der fortjente, have især de af vore Medborgere Krav paa vor Tak, som ere traadte sammen for at opfordre til at opreise ham et varigt Minde iblandt os.” — Med Glæde og Munterhed vedvarede Festen og med Thorvaldsens synlige Tilfredshed over at have tilbragt denne Dag imellem Hovedstadens og danske Borgere, og da man reiste sig fra Bordet bragte man ham endnu, med det Ønske, at han ved fra nu af at dele Borgernavnet med de Mænd, som her var forsamlede, ogsaa ville beholde disse i venskabelig Erindring, „et Leve” med jublende Hurra, hvilket gjentoges da han forlod Skydebanen ved at afsynge det sidste Vers af den ovenfor aftrykte Sang, og ligesom Festen heelt igjennem havde baaret Præg af den Hjertelighed, saaledes skiltes Forsamlingen under den gladeste Stemning fra hverandre.
Denne tekst blev udgivet i avisen Kjøbenhavnsposten, 12te Aarg., No. 325, 25.11.1838. Teksten omhandler Thorvaldsens udnævnelse til æresborger i København 21.11.1838.
|
|
Thorvaldsens æresborgerdiplom fra staden København, 21. november 1838, inv.nr. N36 |
Last updated 26.01.2018